8,2 millioner ton: Tørkesommeren 2026 gør vinterens hø dyrere
Læs mere →
Er din hest “bare lidt for buttet”, eller er der noget metabolisk galt? Det spørgsmål stiller mange danske hesteejere sig selv hver sommer, når folden er grøn og maven runder mere, end den plejer. Nu går et svensk-norsk forskerhold i gang med at udvikle en ny blodprøve, der skal gøre svaret markant mere pålideligt.
Forskningsprojektet er ledet af Emma Margareta Strage fra Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU) i samarbejde med Hege Brun-Hansen fra Norges miljø- og biovitenskapelige universitet (NMBU). Projektet er et af seks hesteforskningsprojekter, der i 2026 deler to millioner svenske kroner fra Agrias forskningsfond, uddelt gennem Stiftelsen Hästforskning.
Målet er en hestespecifik analyse af både insulin og C-peptid, der skal give et mere pålideligt billede af, om en hests forhøjede insulinniveau skyldes øget produktion i bugspytkirtlen, eller om kroppen simpelthen har svært ved at omsætte insulinen. Det lyder teknisk, men forskellen er afgørende for, hvordan man som hesteejer og dyrlæge skal gribe behandlingen an.
EMS, eller Equint Metabolisk Syndrom, er hestenes udgave af et stofskifteproblem, der minder om type 2-diabetes hos mennesker. Det viser sig typisk som en hest, der let tager på, har svært ved at tabe sig, og som er i øget risiko for forfangenhed, særligt når den går på saftigt græs.
Problemet i dag er, at en almindelig insulinmåling kun fortæller, hvor meget insulin der er i blodet lige nu, ikke hvorfor. Er insulinet højt, fordi bugspytkirtlen simpelthen producerer mere, eller fordi hestens celler er blevet dårlige til at reagere på det? De to situationer kan se ens ud på en enkelt blodprøve, selvom de kræver forskellig opmærksomhed i fodring og management. Det er en del af grunden til, at mange hesteejere oplever, at deres hest bliver testet, retestet og nogle gange får modstridende svar afhængigt af tidspunkt, fodring op til prøven og hvilken metode dyrlægen bruger.
C-peptid dannes i kroppen som et biprodukt, når insulin produceres, og mængden af det siger noget om, hvor meget insulin bugspytkirtlen faktisk har lavet, uafhængigt af, hvor meget der efterfølgende bliver brugt eller nedbrudt i kroppen. Ved at måle insulin og C-peptid sammen, og gøre det med analyser der er udviklet specifikt til heste i stedet for tilpassede humantests, håber forskerne at kunne skille de to årsager til højt insulin ad langt mere præcist end i dag.
Det betyder i praksis, at en dyrlæge fremover potentielt kan sige mere konkret, om din hests udfordring handler om overproduktion af insulin eller om nedsat insulinfølsomhed i kroppen, og dermed målrette både foderplan, motion og eventuel medicinsk behandling bedre.
Her er det vigtigt at holde tungen lige i munden: testen er under udvikling, og der er endnu ikke meldt en dato ud for, hvornår en C-peptid-baseret analyse bliver klinisk tilgængelig hos danske dyrlæger. Projektet er netop startet i 2026, og forskning af den karakter tager typisk flere år, fra metoden er udviklet, til den er valideret og kan bruges i almindelig klinisk praksis.
Så hvis din hest allerede er testet for EMS med de metoder, der findes i dag, er der ingen grund til at kassere resultatet eller vente på en ny test, der endnu ikke findes. De nuværende blodprøver, ofte en fastende insulinmåling eller en test hvor insulin måles efter sukkerindtag, er stadig det bedste værktøj, vi har lige nu, og de bliver brugt af dyrlæger i hele Norden med rimelig sikkerhed, når de kombineres med det kliniske billede af hesten.
Hvis du har en hest, der er let overvægtig, har svært ved at tabe sig, eller som du er nervøs for udvikler forfangenhed, er der ingen grund til at vente på den nye test for at handle. Det, du kan gøre allerede nu, er:
1. Bed om en insulinmåling, gerne kombineret med en sukkertest, hvis din dyrlæge vurderer, at det er relevant for din hest. 2. Spørg konkret ind til, om hesten skal faste eller fodres før prøven, og hvilket tidspunkt på dagen den skal tages, da det påvirker resultatet betydeligt. 3. Nævn gerne den nye forskning, hvis du er i tvivl om et resultat. Det er relevant for din dyrlæge at vide, at der er nyt på vej på området, selvom det ikke ændrer, hvad der kan testes for i dag.
En mere præcis test løser ikke i sig selv en overvægtig hests problemer. Foldstyring, begrænset græstid og daglig motion er, og bliver ved med at være, rygraden i håndteringen af EMS, uanset hvor god diagnostikken bliver. Men en test, der kan skille årsagerne ad, betyder, at både du og din dyrlæge kan bruge kræfterne der, hvor de faktisk gør en forskel for netop din hest.
Det er endnu ikke offentliggjort. Projektet blev bevilget støtte i 2026 og er stadig i forskningsfasen, så der går typisk flere år, før en ny diagnostisk metode er valideret og klar til klinisk brug.
Nej. De nuværende blodprøver, såsom en fastende insulinmåling eller en sukkertest, er stadig et solidt værktøj, og din dyrlæge kan bruge dem sammen med det kliniske billede af din hest allerede nu.
Insulin fortæller, hvor meget der er i blodet lige nu. C-peptid dannes samtidig med insulin i bugspytkirtlen og kan derfor hjælpe med at afsløre, om et højt insulinniveau skyldes øget produktion eller nedsat evne til at omsætte insulinen i kroppen.