Annonce

hestelort på folden — Parasitter spredes blandt andet, når æg udskilles med gødningen på folden. Her udvikles de videre, hvorefter hesten kan optage de infektiøse stadier, når den græsser. Foto: Volodymyr Rozumii via Canva.com

Efter sommer på fold: Er det tid til at tjekke hesten for orm?

Catrine Graham
07. sep, 2026

Efter måneder på græs sammen med andre heste kan sensommeren og efteråret være et naturligt tidspunkt at vende blikket mod hestens parasitter. Men parasitkontrol handler ikke bare om at finde ud af, om hesten “har orm eller ej”. De fleste heste vil på et tidspunkt være udsat for indvoldsparasitter, og det interessante er blandt andet, hvilke parasitter der er tale om, hvor stor ægudskillelsen er, og om der er behov for behandling.

I Danmark er receptpligtige antiparasitære lægemidler desuden underlagt regler om diagnose. Dyrlægen skal som udgangspunkt have stillet en diagnose, før der kan ordineres behandling. En laboratorieundersøgelse af eksempelvis en gødningsprøve kan indgå i diagnostikken, når dyrlægen vurderer, at det er relevant.

En gødningsprøve kan fortælle noget vigtigt

En kvantitativ gødningsprøve kan vise, hvor mange strongylideæg hesten udskiller pr. gram gødning.

Det er nyttig viden, fordi nogle heste konsekvent udskiller langt flere æg end andre. De heste bidrager dermed mere til at forurene folden med parasitæg og kan have behov for hyppigere behandling end heste med lav ægudskillelse.

AAEP anbefaler blandt andet, at voksne heste undersøges med gødningsprøver en til to gange om året, så de kan inddeles i lav-, mellem- og højudskillere.

Pointen er altså ikke, at man aldrig skal give ormekur.

Pointen er, at alle heste ikke nødvendigvis skal have den samme behandling på det samme tidspunkt.

Hvad kan en almindelig gødningsprøve fortælle?

En af de mest anvendte undersøgelser er en ægtælling af hestens gødning.

Her undersøger man, hvor mange parasitæg hesten udskiller pr. gram gødning – ofte angivet som EPG (eggs per gram).

Det kan blandt andet bruges til at identificere heste, der udskiller mange strongylideæg og dermed bidrager mere til smittepresset på folden.

Det interessante er nemlig, at heste kan være meget forskellige. Nogle udskiller konsekvent relativt få æg, mens andre er højudskillere. Den Danske Dyrlægeforenings vejledning om parasitkontrol fremhæver derfor muligheden for at målrette behandling mod de heste, der har høj ægudskillelse.

Men et højt ægtal betyder ikke nødvendigvis, at hesten har flest orm eller er mest syg. Ægtællingen er først og fremmest et redskab i arbejdet med parasitkontrol.

En lav ægtælling udelukker ikke blodorm

Her kommer en vigtig begrænsning.

En almindelig ægtælling kan ikke fortælle præcist, hvilke arter af strongylider der har lagt æggene. Det er især relevant i forhold til Strongylus vulgaris, bedre kendt som hestens blodorm.

Blodorm regnes blandt de mere alvorlige parasitter hos heste, fordi larverne under deres udvikling vandrer gennem blodkar og kan forårsage skader.

Et lavt – eller endda nul – EPG-tal udelukker ikke, at hesten kan være smittet med blodorm. Dansk forskning og nyere faglige anbefalinger peger derfor på, at blodorm bør undersøges særskilt, eksempelvis ved larvedyrkning eller PCR.

Et nyere dansk litteraturreview fra 2026 anbefaler individuel testning for Strongylus vulgaris af alle heste mindst én gang om året og gerne både forår og efterår – også heste med lav ægudskillelse.

Hvorfor giver tiden efter sommerfold mening?

Parasitter spredes blandt andet, når æg udskilles med gødningen på folden. Her udvikles de videre, hvorefter hesten kan optage de infektiøse stadier, når den græsser.

En sommer med mange timer på græs betyder derfor også mange muligheder for kontakt med parasitter.

Det betyder ikke nødvendigvis, at alle heste skal testes på præcis samme dato hvert efterår. Alder, tidligere prøveresultater, foldforhold, flokskifte og den enkelte hests historik kan påvirke, hvilken strategi der giver bedst mening. Derfor kan det være en god idé at lave en fast plan sammen med dyrlægen frem for først at tænke på parasitter, når der opstår problemer.

Folden er en vigtig del af parasitkontrollen

Parasitkontrol foregår nemlig ikke kun gennem prøver og eventuel medicinsk behandling.

Når æggene udskilles i hestens gødning, bliver folden en vigtig del af smittekæden.

Derfor anbefales managementtiltag, som kan reducere smittepresset. Det kan blandt andet være:

regelmæssig fjernelse af gødning fra mindre eller intensivt brugte folde
at undgå overbelægning
at være opmærksom på nye heste, der introduceres til flokken
at undgå meget hård nedgræsning
at have en fælles parasitstrategi for heste, der deler fold.

Den Danske Dyrlægeforenings vejledning til danske heste- og staldejere fremhæver netop, at parasitkontrol bør ses som en kombination af undersøgelser, relevant behandling og tiltag, der reducerer smittetrykket.

Hvad med resistens?

En anden grund til at arbejde målrettet med parasitter er udviklingen af resistens mod ormemidler.

Hvis parasitter udvikler resistens, bliver de mindre følsomme over for de lægemidler, der skal bekæmpe dem. Derfor er målet ikke at fjerne samtlige parasitter fra samtlige heste, men at holde parasitbelastningen på et niveau, hvor hestens sundhed beskyttes, samtidig med at unødig behandling begrænses.

Det er også en af grundene til, at danske hestehold i mange år har arbejdet med diagnostik frem for rutinemæssig behandling af alle heste.

Tal med dyrlægen om en plan

Sensommeren og efteråret er altså et godt tidspunkt til at tænke parasitkontrol ind i hestens sundhedsplan – især efter en lang græsningssæson.

Men spørgsmålet bør ikke blot være:

“Har min hest orm?”

Det kan være mindst lige så relevant at spørge:

“Hvilke parasitter bør vi undersøge for, og hvornår giver det mening at gøre det?”

For en almindelig ægtælling, undersøgelse for blodorm og vurderingen af den enkelte hest giver ikke nødvendigvis den samme information.

En god parasitstrategi handler derfor ikke om én bestemt prøve på én bestemt dato, men om at kende hestens risiko, følge udviklingen og sammen med dyrlægen vælge de undersøgelser og den behandling, der faktisk er brug for.