Aegidienbergeren: Den perfekte blanding

I hundredevis af år har der været tradition for at navngive en hest efter regionen, den kommer fra. Racen, der er opkaldt efter Aegidienberg i den tyske Rhinland-region, er ingen undtagelse – dog med en væsentlig detalje: Denne moderne hesterace med det lange navn er nemlig ikke skabt på grundlaget af en lokal bestand af heste. Derimod er den resultatet af krydsningen mellem to racer, der er importeret fra det fjerne udland.

Læs også: Hollandsk varmblodshest: Det yndefulde naturtalent

Walter Feldmann Senior er navnet på manden, der fik idéen om at skabe en krydsning, som bevarede de bedste egenskaber fra to helt specielle racer. Han havde meget erfaring med særligt islandske heste, da han havde været en af de største importører i Tyskland. Opgaven var at skabe en unik hest, der ikke kun var behagelig at ride – men også en hest med et godt temperament, en god udholdenhed og en hest, der var skabt til det lokale klima.

GUDELIG GANGART

For at racen kunne opfylde det første kriterie, skulle den have en rolig gangart. Helst fra naturens side. For selvom nogle racer i princippet kan trænes til flere forskellige gangarter, så er der én race, som er særligt kendetegnet ved dens medfødte talent for tølten; den jævne, firtaktede gangart, som både kan udføres i et langsomt og hurtige tempo. I hestens hjemland siges det, at tølten er gudernes gave til mennesket.

Det er naturligvis den populære islandske hest, der siden sin formelle introduktion til Tyskland i 1940’erne, har været brugt til både landbrug og konkurrenceridning.

HVAD RIMER PÅ TØLT?

Islænderen var populære i lang tid forinden dens ankomst i Tyskland, da den blandt andet er blevet brugt i Englands jern- og kulminer i starten af det 20. århundrede. Her var dens størrelse, styrke og udholdenhed en fordel, og selvom der ikke altid blev ført stambog, ved man, at de islandske heste har været meget efterspurgte i tidsperioden og bidraget til denne vigtige industri.

Og så har islænderen som regel et dejligt, roligt temperament.

Læs også: Ung avler: ”Trakehneren har enormt meget affektionsværdi for mig”

I Sydamerika findes den fjerne fætter-kusine, der deler islænderens medfødte talent for tølt. Peruvianeren blev skabt efter at spanske conquistadorer (soldater og opdagelsesrejsende, red.) bragte heste med sig i det 16. århundrede. Denne race er en solid blanding af iberiske- og nordafrikanske heste og har en fantastisk fysik og et godt instinkt for at bevæge sig i det krævende terræn. I Peru har hesten i lang tid været en uvurderlig del af landbruget, hvor den arbejdede i de højtliggende bomulds- og sukkerplantager.

Den har nedarvet en medfødt gangart, der i høj grad minder om tølten.

EN PELS, DER PASSER

Mens islænderen har en pels, der holder på varmen, når der er koldest i Island, er peruvianeren korthåret og avlet til lange rideture i bagende solskin. Selvom islænderen sagtens kan klare alle fire tyske årstider, kunne en udendørs ridehest godt være lidt bedre tilpasset i det mildere klima. Og selvom peruvieren ville stortrives i Tysklands sommerhalvår, var marken for kold at gå rundt på i vintermånederne. Alt dette vidste Feldmann godt.

Resultatet af krydsningen blev et gyldent kompromis – helt præcist 5/8-dele islænder og 3/8-dele peruviansk paso-hest.

Foto: curlyhorsefarm.com

HVORDAN SER DEN UD?

Aegidienbergeren har ved første øjekast en del ligheder med sine islandske forfædre. Tilføjelsen af peruansk blod giver både skønhed og størrelse. Racen har et elegant hoved med en bred pande, venlige øjne og middellange, spidse ører. Den har en kort, muskuløs hals med et let skulderparti. Ryggen er let kurvet med en fremtrædende bagpart. Hesten har lette, men solide lemmer og små hove.

Læs også: Irish Draught: Det skjulte talent

Både man og hale er tyk og fyldig. Alle pelsfarver findes og er tilladt og både med eller uden markeringer. Højden er på mellem 143 til 152 cm.

ET SJÆLDENT SYN

Walters projekt blev en succes og førte i 1994 til, at aegidienbergeren fik sin egen stambog. I Tyskland bliver racen i dag registreret og udbredt af avlsforeningen Interessengemeinschaft und Förderverein für Aegidienbergpferde. Selvom den nok bliver ved med at være én af de første i den alfabetiske rækkefølge af hesteracer, er racen stadigvæk relativt ukendt. Den betragtes som truet, for siden racens begyndelse har der aldrig eksisteret over 100 individer.

Så hvis du vil møde denne relativt nye race, bliver det indtil videre i Tyskland eller Danmark mod nord, hvor de også er begyndt at avle den flotte hest. Forhåbentligt bliver den spændende og smukke race populær nok til at tage den lange rejse over Atlanten, hvor den med garanti vil gøre indtryk på et nyt publikum.


Kilder: https://curlyhorsefarm.com/curlyhingst/aegidienberger/, https://www.globetrotting.com.au/horse-breed-aegidienberger/, Esposito, L., (2005). ’HESTE, Illustreret Opslagsværk’. Briggs, P., 2. reviderede oplag, 1. udgave. Aktium.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce