Kigger man på hesteracer til stævner og konkurrencer i dressur på topplan, er der særligt én, der dominerer. Racen, der i løbet af de seneste årtier har oplevet en eksplosiv berømmelse, er på papiret – og navneskiltet – fra Holland. Men denne nyere race er resultatet af århundredes arbejde indenfor hesteavl Europa over. Avlsprojektet fra 1960’erne har skabt en af de bedste sportsheste fra perioden i efterkrigsårene, og er siden sin begyndelse eksploderet i popularitet.
Læs også: Giv hestene en interessant hestefold
Opskriften på en vinder
Hollænderne ville i midten af 1900-tallet skabe en ny springhest. Dette brugte de gelderen til. Denne var en lokal race fra Gelderland-provinsen, der var stærk nok til at arbejde i den nordlige, lerholdige jord, og var desuden værdsat som kørehest. Denne blev krydset med groningen – en lettere hollandsk arbejdshest, der kan spores tilbage til tiden før middelalderen. Racen, der også kaldes en groninger, var som mange andre heste i efterkrigstiden i fare for at forsvinde.
Nu skulle begge racer forenes i projektet om at skabe den perfekte konkurrencehest. Gelderen har blod fra både italienske, spanske og franske heste. Men også DNA fra holsteneren, den engelske fuldblodshest og oldenborgeren.
Til grundlaget af groninger of gelder blev der tilsat engelsk fuldblod, og dette gav hesten både gnist og et endnu mere raffineret udseende. Så blev hannoveraner-blod introduceret for at balancere det sommetider livlige fuldblodstemperament. Og selle français blev til sidst tilføjet,for yderligere at styrke hestens fysik.
Resultatet var vellykket: En skøn hest, der både var atletisk og smidig. En hest med et generelt arbejdsvilligt temperament, og en god intelligens, der er gavnlig under træningen af de ofte krævende øvelser. Avlere og trænere fandt hurtigt ud af, at man ikke kun havde en spændende og stærk springhest. Her var der tale om en hest, der også havde et højt potentiale i dressur på højt niveau.
HVORDAN SER DEN UD?
Den hollandske varmblodshest er en smuk race, der både har en magtfuld profil og et diskret præg af arbejdshest. Dens bygning er lidt mindre tung end andre heste i varmblods-kategorien, og den minder ved første øjekast om en middelvægtig fuldblodshest – atletisk uden at være en kæmpe. Den har fra naturens side en smidig og fri gangart, der især er en fordel indenfor dressurtræning.
Hovedet er elegant med rolige og opmærksomme øjne og middellange, fint spidsede ører. Halsen varierer fra middellang til lang med et typisk præg af sportshest og en let hvælving ved struben. Skuldrene er stærke og skrå med en markeret manke, som fører til en kort og lige ryg. Bagparten og lænden er muskuløs, stærk og dyb med et hældende kryds. De lange ben er stærke og ender i velformede og solide hove.
Pelsen findes både i sort, rød, grå og tobiano – en broget blanding af hvid og enten rød, brun eller sort. Ofte med hvide markeringer på benene og i ansigtet. Højden er på mellem 157 og 160 cm.
VEJEN TIL TOPPEN
Hollænderne fik dermed skabt den fødte vinderhest. En race, der nærmest fra stalden sprang direkte op på præmiepodiet. Så snart den begyndte at konkurrere i dressursport, indtog den pladsen ved siden af blandt andet westphaler, hannoveraneren, oldenborgeren og friseren. Oftere og oftere som vinder på pladsen over dem.
Læs også: Irish Draught: Det skjulte talent
Derfor gik den hollandske varmblodshest hen og blev førstevalget for mange topryttere siden dens introduktion sidst i 1900-tallet. Statistikkerne fortæller historien om dens udbredelse. Halvdelen af alle heste i OL-finalen i dressur i Tokyo 2021 var af netop denne race. Og med tiden får den garanteret kun flere fans, der alle forelsker sig i denne kønne og lærenemme hest med de smukke gangarter.
EN LYS FREMTID
Det er i dag organisationen KWPN (Koninklijk Warmbloed Paard Nederland), der i Europa registrerer individer af racen. Af samme grund kaldes racen sommetider for en KWPN-hest. Denne organisation gik fra at varetage avl og registrering af lokale landbrugshest til at specialisere sig i fire forskellige linjer inden for den moderne hollandske varmblodshest: springhesten, dressurhesten, trækhesten, og så er de desuden stadigvæk ansvarlige for stambogen af den ældre gelder race.
Også på den anden side af Atlanterhavet har den berømte hollandske sportshest opnået en stor popularitet. Her varetages registrering og avlen af en række private stutterier. Og skal du have din egen hollandske varmblodshest, skal du huske at stille dig i kø i god tid. Der avles nemlig kun omkring 10.000 om året på verdensplan.
Kilder: https://imh.org/exhibits/past/breeds-of-the-world/europe/dutch-warmblood/, Esposito, L., (2005). ’HESTE, Illustreret Opslagsværk’. Briggs, P., 2. reviderede oplag, 1. udgave. Aktium., https://www.horseandhound.co.uk/features/5-worlds-most-expensive-horses-588118, https://www.kwpn.org/
