Anne Katrine Jørgensen er vokset op med trakehneren, som hendes far har avlet. For fem år siden købte hende og hendes mand en gård, hvor hun nu skal til at finde sin egen vej som avler af trakehnere.
Ved naturskønne Sydsjælland ligger Kaplevgaard Stutteri, og herfra er Anne Katrine Jørgensen anden generation af trakehner-avlere. Ved siden af sit job som veterinærsygeplejerske har hun de seneste fem år avlet de smukke og atletiske heste.
”Hestene er nærmest det eneste, jeg tænker på i mine vågne timer. Det er også det, jeg drømmer om om natten. Det kan næsten ikke være anderledes,” forklarer den blot 32-årige avler.
Læs også: Lær trakehneren bedre at kende
Begge Anne Katrine Jørgensens forældre avler heste – og har ikke mindst mødt hinanden igennem hesteavlen.
”Mine forældre har avlet trakehnere i over 50 år. Min far startede med at avle, da han var relativt ung. Han havde en kendt trakehner-hingst, nemlig Herbststurm. Han købte en hoppe i Polen, som nærmest var på hans egen alder. Hoppen var 18 år, og han var 19 år – og de heste, vi har i dag, udspringer fra denne polske stamme.”
Op igennem Anne Katrine Jørgensens barndom var der stort fokus på at avle gode trakehnere.
”Min far har udviklet hestene igennem alle årene, og jeg er blevet født ind i det. Jeg startede med at have en lille pony, som jeg red på. Da jeg så skulle have hest, var det naturligt, at jeg skulle have en af min fars heste at ride på,” forklarer Anne Katrine Jørgensen.
I mange år red hun dressur og var en aktiv rytter. Da muligheden for at flytte på Kaplevgaard bød sig, blev ridningen sat lidt på pause til fordel for avlen af den hest, som må siges at have en helt særlig plads i hendes hjerte.
”Det lå lige til højrebenet, at vi skulle sætte nogle heste i fol. Jeg har så været så heldig, at jeg kunne vælge fra øverste hylde hos mine forældre, hvad jeg kunne tænke mig at bruge af hopper. På den måde var det var en ret ligetil start for mig at starte avlen op. For mit vedkommende var det enormt vigtigt at have nogle stabile rammer på plads på Kaplevgaard. Jeg har altid tænkt, at jeg skulle føre de linjer videre, som min far har værnet om.”
Avl er ikke for pengenes skyld
Anne Katrine Jørgensen er medejer af Hårlev Dyreklinik, og derfor er avlen på hobbyplan – men det er alligevel noget, som hun tager meget alvorligt.
”Man skal ikke avle heste for pengenes skyld – man skal gøre det, fordi man synes, det er sjovt og spændende. Man skal have hjertet med og vide, hvad man laver. Det vigtigste for mig er at lave en god hest. Trakehneren har enormt meget affektionsværdi for mig, fordi de har fulgt mig hele livet,” forklarer Anne Katrine Jørgensen og forsætter:
”Det giver mig noget stabilitet at have mit job, og at hestene er min hobby. Der er så mange ting med heste, som kan gå galt. På den måde er jeg glad for, at jeg ikke er afhængig af dem rent økonomisk. For langt de fleste avlere kommer der flere penge ud end ind.”
Den alsidige hest med plads til fornyelse
Trakehneren bruges i dag både i spring, dressur og alt ind imellem. Det er en klog hest, som kræver en rytter, der hele tiden aktiverer hesten og finpudser sine egne signaler – formår man det, har man en ven for livet i en trakehner.
”Jeg har et indgående kendskab til trakehneren, som gør, at det er meget mere end en hest for mig. De er blevet en hverdagspartner for mig.”
Lige nu har Anne Katrine Jørgensen og hendes mand omkring 10 heste fordelt mellem hopper, et par føl og nogle plage. Alle hestene, som bliver avlet på Kaplevgaard, er med fokus på de mindste detaljer.
Læs også: Avler af shetlandsponyer: Så meget kræver det at avle en kvalitetspony
”En af trakehnerens udfordringer lige nu er, at det ofte er det samme blod, der bliver brugt. Derfor har min far og jeg lavet et føl, hvor vi ejer halvdelen hver især, som forhåbentligt kan sikre lidt blodfornyelse i avlen. Det er ud af en hingst fra Hvide Rusland, som egentlig har gået som både børnerideskolehest og M-springhest, inden han blev avlshingst – han har et rigtig godt temperament og nogle store hove samt et godt bevægelsesforløb. At bruge ham er en måde at prøve lidt blodfornyelse af.”
Anne Katrine Jørgensen oplever, at det ofte er de samme hingste som eksempelvis hingsten Millennium, der bliver brugt.
”Jeg kan ikke se mig fri for, at jeg også har brugt tre forskellige hingste efter ham, men jeg vil gerne prøve at eksperimentere med nogle andre hingste fremover – blandt andet nogle russiske hingste.”
Ung, avler og rytter
For Anne Katrine Jørgensen har det på mange måder været relativt ligetil at kaste sig ud i avlen. Hun balancerer hele tiden mellem at tage det bedste fra sin far og prøve nye ting af, som hun tror på, er det rigtige for trakehner-avlen.
”Det er fint at være dressurrytter, men man er ikke nødvendigvis en god avler, fordi man er rytter. Måske man har en idé om, hvad man gerne vil have som ridehest – så jeg har også måtte kigge på, hvad man kan gøre for at holde linjerne stabile rent ridemæssigt og tænke i andre baner. Det har min far været ret god til. Han har taget noget fra forskellige verdener af trakehner-avlen. Han har eksempelvis været meget interesseret i den russiske trakehner og haft en russisk hoppe, som jeg har været så heldig at kunne føre linjen videre på.”
Læs også: Skallerup Ridecenter: Fra avler af varmblodsheste til ejer af 110 islændere
Anne Katrine Jørgensen har en god ballast med hjemmefra i forhold til at avle trakehnere.
”Jeg ved fra min far, at det ikke altid bliver perfekt, når man avler, så jeg er nok mere hærdet end mange andre, som starter op i avlen uden den viden, jeg har med mig hjemmefra. Der er bare aldrig nogen garantier, når man avler. Man skal virkelig have tålmodighed og vide, at resultaterne ind i mellem først kommer på den lange bane. Det er en langsommelige proces, som man hele tiden skal fintune.”
At finde sin egn vej
Derfor har Anne Katrine Jørgensen også balanceret mellem at finde sin egen vej ind i avlen, men alligevel gå i sin fars fodspor.
”Jeg er helt sikker på, min far har plantet nogle ting i mig og den måde, jeg avler på. Som moderne hesteavler kan man godt lidt miste blikket for, hvad man skal avle videre på. Der har min far altid været enormt god til at prøve nye ting af – og eksempelvis været god til at indføre noget diversitet ind i avlen samtidig med det har været nogle sunde heste.”
Særligt den russiske gren af avlen er noget, Anne Katrine Jørgensens far har introduceret hende for, men også evnen til at prøve noget af – selvom det ikke altid går efter planen.
”Min far har været ret modig med sine hingstevalg, og nogle gange har han måtte sande, at hingsten måske har været for ung, men så har han lært af det og er kommet videre. Det har jeg virkelig taget med mig.”
Igennem alt sin tid som avler har Anne Katrine Jørgensen altid prioriteret gode, sunde heste, som er avlet efter det, hun tror, er det rigtige.
”Det er enormt vigtigt for mig, at jeg kan stå inde for det, jeg avler, og at jeg har hjertet med. Der kan godt være en lidt maskulin energi i avlerverdenen. Jeg tror måske, man skal rumme lidt af det hele for at være avler.”
Prisen for at være avler
Selv om man som avler gang på gang oplever glæden ved foråret og sommerens mange føl, kommer det også med en pris.
”Nå man skal lave et føl og ved, man skal sælge det en dag, så er der også med lige dele vemod og glæde. Jeg håber altid, at dem, som køber mine heste, passer lige så godt på dem, som jeg selv ville have gjort. Nogle gange kan det være lidt et skår i glæden at se en hest, der ikke bliver redet korrekt, hvis rytteren eksempelvis er mere fokuseret på sin egen ridemæssige karriere og dermed kommer til at tilsidesætte hestens ve og vel. Det er så vigtigt for mig, at mine heste bliver afsat til gode ryttere.”
Derfor er det også vigtigt for Anne Katrine Jørgensen, at fokus i avlen af trakehneren ikke bliver for snæver og kortsigtet.
”Hvis man er for kortsigtet og kun tænker på videresalg, tror jeg, det bliver farligt at være trakehner-avler. I dag er der mange, som gerne vil være sikre på det, de køber. Dermed tør folk ikke altid stole på det, når vi som avlere siger, at et givent føl bliver godt på længere sigt. Det har mine forældre ofte oplevet, og der er altså mange, som er gået glip af en god hest på den måde.”
Den gode ridehest er værd at vente på
Igennem sin tid med trakehnere har Anne Katrine Jørgensen også et en ændring i hesten.
”Lige nu oplever jeg, at der bliver avlet heste, der allerede i en alder af tre eller fire år ligner heste på fem eller seks år. Med trakehneren er man bare nødt til at acceptere, at de har en lidt længere udviklingskurve. Trakehneren er tit lidt senere udviklede. Gangarterne kommer ofte først til deres ret, når de har sat sig helt i kroppen.”
Anne Katrine Jørgensen oplever, at den danske kvalitet af trakehenere er ved at overgåeksempelvis den tyske. Derfor kigger mange til Danmark, når de skal have en trakehner.
”Vi har haft noget af det rigtige blod i Danmark. Desuden har vi prioriteret at lave få, men gode føl de seneste år. I Danmark har vi avlet trakehneren med hjertet, og vi har turde lave nogle spændende kombinationer. Det har været en spændende udvikling at følge.”
Læs også: Hannoveraneren: Adelig sportshest
Der er ingen tvivl om, at trakehneren er en hest, som absolut kan klare sig i toppen af sporten. Ved det seneste OL var den elegante og kloge trakehner at finde i toppen. Den er også en af ældste hesteracer, som er avlet til ridning. Den dag i dag er stambogen lukket og kan kun suppleres med engelsk fuldblod eller araberblod.
Anne Katrine Jørgensen drømmer også om at opprioritere ridningen igen, og det bliver formentligt snart en mulighed igen.
”Lige nu er vi næsten færdige med vores ridehal. Planen er, at jeg skal have mig en hjemmelavet ridehest, som jeg kan ride på derinde. Jeg ved, at jeg bliver ved med at have med trakehnere at gøre resten af mine dage. Det er en del af mit DNA.”
