Bueskydning til hest: Rytter fortæller

Har du set bueskydning til hest? Det har vi, og vi må indrømme, at det ser ret vildt ud. Vi har været så heldige at få et indblik ind i, hvad det kræver, og hvad der gør disciplinen så spændende. Henriette Hansen udfører nemlig bueskydning til hest sammen med islænderen Frami fra Poreyjarnúpi, og hun har svaret på en masse spørgsmål omkring disciplinen, så du har mulighed for at lære den bedre at kende.

Læs også: Det danske landshold til VM i TREC er udtaget

Annonce

Hvordan fandt du bueskydning? Og hvorfor er du faldet for det?

Jeg har redet og haft med heste at gøre igennem hele livet. Jeg har blandt andre redet S-dressur i udlandet og sprunget på M-niveau. Og så har jeg haft flere hingste i træning – især pony- og lipizzanerhingste. Mit fokus er altid dialogen med hesten. Lysten til at lære noget nyt og se hesten i en anden og mere fri ramme. I bueskydning til hest er rytteren i den grad afhængig af hestens lyst til at arbejde. Historisk og tilbage i tiden har det været en vigtig del for overlevelsen, fordi man kunne ”få lov” til at bruge hesten på jagt. 

Bueskydning kræver din hests fulde tillid. Dette fundament, samt den ydmyghed der er forbundet med denne disciplin, tiltaler mig og har været afgørende for, at jeg er faldet for disciplinen. 

Da jeg så muligheder i at kombinere ridning med bueskydning, begyndte jeg at søge på, hvordan jeg kunne komme i gang med at gå til bueskydning til hest. Det blev til medlemskab i HorseBack Archery Denmark. Jeg ønskede ikke som udgangspunkt at skulle ride konkurrence, men målet var i stedet hestens fortrolighed. Dette gik imidlertid så godt, at vi blev opfordret til at vise vores kunnen på stævnebanen. 

Hvad er det bedste ved bueskydning fra hest?

Sidste år blev højdepunktet et internationalt stævne, hvor jeg var med på et hold som repræsenterede Danmark ved World Grand Prix 21 Postal Tournament, som endte med et fint resultat og ros fra cheftræneren. Det var virkelig en superherlig oplevelse. Konkurrence er fortsat ikke mit primære mål. Mit drive er i stedet den samhørighed og fortrolighed, der udspiller sig imellem hest og rytter, når man sætter afsted i fuld galop, uden at have fat i hesten og med buen trukket og klar til at ramme target/målskiven ude på banen. Her er beviset på samarbejde imellem hest og rytter, og at din hest har fuld tillid til dig. Det elsker jeg at blive bekræftet i, og det giver mig i den grad energi. Det er det bedste ved disciplinen.

Læs også: Første del: Styrk samværet med din hest – lær tricks

Foto: Privat

Hvad er det hårdeste ved disciplinen?

Bueskydning til hest skal være sjovt og ikke hårdt – det skal være lysten der driver værket. Der går mange timer med at dygtiggøre sig – også fra jorden og uden hest. Det kræver naturligvis, at man gider skyde og har lyst til at træne. Det “hårdeste” er måske, at både hest og rytter bør være i god form og besidde en vis styrke. Men man kan selvfølgelig dyrke bueskydning til hest på flere niveauer, og man kan for eksempel også skyde fra skridt af. 

Hvad kræver det af rytteren?

Det kræver, at du tør ride uden at holde fast i hesten, og det kræver, at du har en god balance og smidighed – især hvis vi taler om skydning fra galop. Og så kræver det meget koncentration, fokus og multitasking. Derudover kræver det tålmodighed, når du skal ud og lede efter pile, der ikke har ramt target. Rytteren bør desuden besidde en god kropskontrol og en vis styrke. Derfor kan yoga, løb, styrke- og vægtstræning være gode supplementer. Men selvom det kan lyde hårdt, skal man ikke give op på forhånd. Prøv det – det kan varmt anbefales.

Annonce

Det er muligt at dyrke denne sport på flere planer, og i HorseBack Archery Denmark bliver der gjort rigtig meget for, at alle føler, at de kan være med. Så det er bare om at komme i gang, hvis man har lyst. Man kan for eksempel starte med at kontakte klubben her i Danmark, og så kan de være behjælpelige for eksempel med kursus eller workshop.

Hvad kræver det af hesten?

Det kræver, at hesten har tillid og har lyst til opgaven. At den har balance og styrke til at kunne gå den klasse, man gerne vil ride. Der er flere klasser og flere muligheder. I internationale klasser er det galoppen, der bør være god, men det behøver ikke være med kæmpe opspring – den skal blot være taktfast og kunne holde rytmen. Det kræver naturligvis også, at hesten kan rumme, at man slipper tøjlerne, og at den selv kan bære sit hoved og hals. Hesten lærer lyden fra pilen at kende, og dette trænes, så den ikke bliver nervøs, når pilen sendes afsted og rammer. 

Læs også: Pony games: 8 sjove udfordringer på hesteryg

Foto: Privat

For en bueskydningshest er den primære gangart galoppen. Hesten bør hvile i sig selv, og have et vågent og formbart sind. Det skal gerne være en klog hest, der tænker med i det, som den tilbydes. Disse egenskaber er en stor fordel i denne disciplin. Din hest skal også kunne tåle, at du vender og drejer dig rundt i flere retninger, uden at den mister galoprytmen. 

Min hest Frami fra Poreyjarnúpis kondition trænes alsidigt med vandbånd, styrketræning i terræn, horsemanshipøvelser og dressur. Og det kræver naturligvis, at hesten har stor tillid til sin rytter, og at rytteren forstår sig på sin hest.

Læs også: EM for fjordheste: En weekend med fart, smuk ridning og yndefulde heste

Hvad ville du sige til ryttere, der gerne vil prøve kræfter med bueskydning? 

Husk, at du skal ride uden tøjler, da begge hænder skal bruges, når en pil sendes afsted. Skal man ride internationalt eller starte en landstævneklasse, er det derfor nødvendigt at turde ride galop uden at have fat i hesten. Som rytter skal du også kunne lide fart, da der i de højere klasser er krav om en max tid samt bonus point, hvis du er særligt hurtig.

I en af klasserne ved WGP21 var der krav om fem pile, på fem forskellige skiver og alle skud var i forskellige retninger. Dette måtte max tage 14 sekunder på strækningen på 90 meter. Man taler blandt andet om front, side, back, og offside skud. 

Men fortvivl ikke; bueskydning er for alle, og man begynder altid med skridtklasser eller klasser med håndhest. Faktisk er sporten meget rummelig, og der udbydes klasser og træningsmuligheder, hvor der måtte være behov. Der er et bredt udvalg af klasser alt efter niveau og uddannelse af hest og rytter. Der afholdes også DM hvert år.

Klubben HorseBack Archery Denmark gør sig meget umage med, at alle føler sig velkommne. Her i Danmark har vi også en del ryttere, der rider med et handicap, og her er danskerne også ganske godt med internationalt.    

Selve skydetræningen er hjemme på dressurbane, ovalbane eller på en af de internationale baner som blandt andet findes på Klimagården ved Sakskøbing. Her er der også ugentlig undervisning og hold.   

Foto: Privat

Sikkerheden er naturligvis altid i centrum, når der skydes og det kræver god plads omkring sig, når man skyder udendørs. Men det er også muligt at træne i ridehus. Man sætter også et fangenet til pilene op bag targets. 

Der skydes fra hest i flere retninger på de opsatte skydeskiver. En ovalbane eller et passpor er udmærket at træne på. En international HorseBack Archery-bane er på 110 meter, hvor de 90 meter er selve distancen der skydes på. Tiden og antallet af pile er forskelligt fra klasse til klasse. Sporten tiltrækker begge køn, og internationalt ses en overvægt af mænd. Her i Danmark er der dog flest piger. Vi håber, at vi gennem et øget kendskab til denne sportsdisciplin kan tiltrække endnu flere – også gerne flere på flergængerheste. Hvis der kommer nok ryttere, som har mod på en tølt-klasse, så er det nemlig muligt at udskrive det ved danske stævner.

Læs også: Intrinzen-øvelser: Øg hestens kropsbevidsthed med klikkertræning

Læs også: HORSEBACK ARCHERY – Nutidens kriger til hest

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce