DIY: Lav din egen (billige) julekalender til din hest

Din hest skal da også mærke, at det er december – og hvilken bedre måde at markere det på end med en julekalender! Det behøver dog ikke være hverken en dyr eller besværlig omgang, hvis du vil give din hest en lille gave hver dag i december – den skal da også mærke, at julen er på vej! Vi har talt med den studerende Julie Herskind, der går under navnet SuHesten. Hun har i løbet af november har gået og samlet en række små ting, som hun kan give sin hest Axel i pakkekalender hele december. 

Annonce

24 poser med lækkerier til hesten

”I år har jeg ikke haft råd til at købe en julekalender til ham. Derfor har jeg været i det kreative hjørne, og lavet min egen julekalender til Axel! Det har været så hyggeligt at sidde og lave 24 små poser med godbidder og foderprøver,” forklarer Julie Herskind. 

Køb en færdigproduceret eller lav din egen

For du kan naturligvis vælge at købe en færdigproduceret julekalender til din hest, hvor du blot skal lægge godbidderne direkte ind i, men der er da også noget hyggeligt over at lave den selv. Hvis du er blot en lille smule kreativ, er det et hyggeligt og nemt projekt, du kan kaste dig over, som kan være med til at give lidt julestemning. Derudover er det en billig løsning, og så pynter det også i stalden hen over julen. Desuden er du næsten sikker på, at din hest kan lide det, der er i pakkekalenderen. 

Læs også: Julestemning i stalden – 3 simple tips

Julekalender til hest
Din hjemmelavede julekalender til hesten kan blive ganske dekorativ. Foto: Julie Herskind.

Tænk over, hvor du hænger den

Dog er der en enkelt ting, du skal overveje, før du bare hænger kalenderen op på din hests bokslåge, forklarer Julie: “Jeg vil anbefale at hænge dem et lille stykke under tremmer eller et sted, hvor hesten ikke kan få fat i poserne. Jeg har selv haft en snedig hest, der trak hele kalenderen ind i boksen og spiste det hele 1. december!”

Det skal du bruge
  • 1 rulle cellofan til at folde de små poser (10 kroner)
  • Små skilte til at skrive datoer på  
  • 1 rulle “snor” (10 kroner) 
  • Foderprøver fra messer, rideudstyrsbutikker (10 kroner) 
  • Godbidder – pris kan variere alt efter om man har et lager stående eller skal ud at købe (70 kroner på en hel spand)
  • Hestens almindelige grovfoder
  • Et gammelt træktov 

På den måde koster pakkekalenderen omkring 50 kroner per kalender.

Det skal du bruge til julekalender til din hest
Her er lidt af det, du skal bruge. Foto: Julie Herskind.

Læs også: Få råd til godt rideudstyr – 4 gode tips fra den studerende

Sådan gør du

  1. Køb 24 små plastikposer og noget sejlgarn samt små skilte, hvor du kan skrive navn på.
  2. Læg foderprøver, gulerødder eller din hests yndlingsgodbidder i de små poser og bind knude på samt sæt skiltet på, så det passer med, at der er en lille ting til din hest hver dag i december frem til juleaften.
  3. Bind de 24 små poser fast på hestes bokslåge – hvis der er madglade eller nysgerrige heste i stalden, kan du med fordel gemme poserne i din striglekasse eller lignende – og på den måde får du også pyntet lidt op til jul i stalden.
Julekalender til pony
Mon ikke din hest eller pony vil synes, at julen er lidt ekstra hyggelig med en julekalender? Her er det Vadehavets Ecco, som er hele familiens julepony. Foto: Julie Herskind.
Det kan du putte i julekalenderen

Her er et par eksempler på, hvad du kan putte i julekalenderen til din hest.

  • Hjemmelavede godbidder 
  • Foderprøver 
  • Gulerødder 
  • Din hest yndlingsfoder 
  • Kun fantasien sætter grænser for, hvad du kan komme i din hest julekalender!

Læs også: Bør man give juletræet til hestene?

Annonce

Hvis du synes, din hest skal have en lidt større ting, når det eksempelvis er adventssøndag, kan du eksempelvis pakke den saltsten ind, som din hest måske alligevel stod og manglede. God fornøjelse, og god jul! 

Vidste du, at du også kan finde julekalendre med tips og tricks til træningen af din hest? For eksempel har BBH-træner Jeannette Glerup og Julie Herold fra Glade Ekvipager lavet en træningskalender, der indeholder 24 tips med inspiration og øvelser.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce