Lige nu har du muligheden for at gøre en forskel for de mange dyr, som hvert år transporteres gennem Europa. Denne mulighed kalder Dyrenes Beskyttelse for en historisk chance for at stoppe lange dyretransporter i EU. Der bliver samlet underskrifter ind i hele Europa, og målet er at få 500.000 inden september. Skal din underskrift være med til at ændre reglerne? Så læs med og skriv under nederst i artiklen.
Læs også: Donér dit brugte udstyr og hjælp dansk hesteinternat i Spanien
EU-Kommissionen skal revidere reglerne for transport
I alt har hele 69 dyrevelfærdsorganisationer fra hele Europa taget kampen op imod de lange dyretransporter, og de kæmper for at skaffe underskrifter, som de kan bruge hos Europa-Kommissionen. Her skal Kommissionen nemlig revidere EU’s Transportforordning med henblik på ændringer, som skal træde i kraft i 2023. Det er første gang i EU’s historie. Derfor kalder Dyrenes Beskyttelse det for en “enestående chance for at skabe bedre forhold for de mange millioner landbrugsdyr i Danmark og i resten af Europa”.
Blandt de organisationer, der arbejder for at samle underskifter er Dyrenes Beskyttelse. De bliver støttet af mange andre, og organisationen nyt Hesteliv bakker op gennem deres Facebook. Derfor tager vi, i denne artikel fat i, hvad de to organisationer siger om sagen.
Problemet med transporterne af levende dyr
De to organisationer er meget enige i, at de lange transporter med levende dyr er uacceptable. Dyrene står ekstremt tæt, har ofte ikke tilstrækkeligt mad eller vand, og de bliver kørt i mange, mange timer, hvis ikke flere dage eller uger.
nyt Hesteliv skriver på deres hjemmeside, at der hvert år er flere tusinde heste, der bliver kørt til slagtning rundt om i EU og ender i et fremmet land. De skriver, at selvom hestekød ikke er særlig populært i Danmark, så bliver det brugt i andre lande. Derfor bliver hestene, som skal slagtes, ofte sendt til udlandet. Men nyt Hesteliv skriver, at kødet godt ville kunne transporteres efter slagtning, således at et dyrene ikke skal igennem de meget lange transporter. De understreger også, at forholdene for dyr i disse transporter (inklusiv heste) er forfærdelige. Som skrevet, har dyrene ikke meget plads, og nyt Hesteliv skriver, at mangel på plads, samt at hestene typisk er bundet, forværrer hestenes balance og gør, at de for eksempel ikke kan ligge ned på den lange tur.
Organisationerne ønsker derfor…
… at ændre behandlingen af dyr i dyretransporter i hele Europa, således at alle dyrene er beskyttet under regler, som giver dem en bedre velfærd, hvis transport er nødvendigt.
Dyrenes Beskyttelse har opsat tre krav:
- Forbud mod eksport af levende dyr til lande udenfor EU
- Forbud mod lange transporter over otte timer inden for EU
- Artsspecifikke krav til transport af alle slags levende dyr i EU
Læs også: Nyt i 2021: Dyrene har fået deres egen grundlov – også for hestene
Underskriftindsamling
I skrivende stund er der 8735 personer, der har skrevet under. Dyrenes Beskyttelse informerer om, at de har brug for 500.000 underskrifter inden september på tværs af hele Europa, for at de bliver hørt.
Så hvis du, ligesom Dyrenes Beskyttelse, nyt Hesteliv og 67 andre dyrevelfærdsorganisationer mener, at der skal sættes en stopper for de lange dyretransporter, så kan du skrive under ved at trykke på nedenstående knap:
Kilder
Dyrenes Beskyttelse: Historisk chance for at stoppe lange transporter af levende landbrugsdyr i EU
Dyrenes Beskyttelse: Uret tikker: Millioner af landbrugsdyr har brug for dig – lige nu