En hesterace, der har udviklet sig ekstremt meget, er den robuste og udtryksfulde fjordhest. Det er der flere grunde til. Vi er dykket ned i historien om fjordhesten og talt med to, som virkelig ved noget om racen og dens kundskaber. Fjordhesten er ikke længere den dér “stædige” pony, som den måske lidt for ofte er blevet forbundet med. Nej, i dag udmærker den sig inden for flere discipliner som eksempelvis dressur, spring og kørsel og udfører dem på højt plan. Den store udvikling skyldes ifølge Dinna Mouritzen, medlem af Fjordhesten Danmark, at det er en utrolig mangfoldig hest.
Fjordhesten har et godt sind og besidder stor alsidighed. Hvis man anskaffer sig en fjordhest, får man en ven for livet, som vil gå langt for sin rytter eller kusk
Dinna Mouritzen, medlem i Fjordhesten Danmark
Læs også: Fjordhesten: Når det hele bare er lidt bedere i gult
Lidt til historietimen
Fjordhesten stammer fra Norge og regnes for at være et af landets nationalsymboler. Racen er gammel, selvom den første stambog over fjordhesten først udkom i Norge i 1910. Racen har mange kendetegn, som ellers kun findes hos den vildtlevende przewalski-hest, som fjordhesten stammer fra.
Under første verdenskrig og frem til slutningen af 1920erne blev fjordhesten indført importeret massivt i Danmark. Efter anden verdenskrig var racen efterhånden så udbredt herhjemme, at den også blev eksporteret fra Danmark til Mellemeuropa.
Den første stambog for fjordheste i Danmark lå klar i 1941. I mange år gik racen under kælenavnet nordbagge, hvilket oprindeligt er et svensk navn for nordmænd. I dag er det officielle navn for racen dog fjordhest.
En stigende interesse for racen
Fremtiden for Fjordhesten ser lys ud. Populariteten omkring racen er støt stigende, og der bliver brugt lang tid på avlsarbejdet. Et meget vigtigt stykke arbejde for racen i fremtiden, fortæller Dinna Mouritzen. Hun lægger dog også stor vægt på at bevare fjordhesten, som vi kender den. Man må med andre ord ikke være i tvivl om, at det er en fjordhest, man har med at gøre, når man møder den.
“Det er nødvendigt, at avlere og ryttere lytter til hinanden. Det giver de bedste resultater. Vi skal naturligvis ikke avle os væk fra den kække hest med de store udtryksfulde øjne, de små vakse ører og en pandelok, som er lang og fyldig.”
Lisa Østergård Larsen fortæller
En af de dygtigste fjordhesteryttere er Lisa Østergård Larsen. Hun er dressurrytter, tidligere vinder af DM for fjordheste og ejer af hoppen Glibings Jura. Sammen med sin hoppe har opnået et hav af placeringer. Makkerparret ses både til fjordhestestævner og “almindelige” stævner, hvor de gang på gang imponerer dommerne. Lisa fortæller her om sin vej ind i hestesporten og fjordhesteverdenen.
Hvordan begyndte du at interessere dig for hestesporten?
Som så mange andre har jeg haft interesse for heste, siden jeg var helt lille. Passionen kom med hjælp fra min mor, som også har haft heste. Jeg startede med at gå til ridning på en rideskole, da jeg var 6 år gammel, og fik min første pony, da jeg var 10 år gammel. Dengang interesserede jeg mig mest for springning og red blandt andet DM for haflingere i spring. Jeg fik faktisk også en kvalifikation til EM for haflingere.
Hvordan er du og Jura gået hen og blevet et makkerpar?
Efter min ponytid skulle jeg selvfølgelig have “stor hest”. Jeg havde på daværende tidspunkt et mål og en drøm om at komme op og springe MB-MA på hest. Drømmen gik ikke som forventet, og efter 4-5 år med flere forskellige heste som ikke kunne holde, havde skader eller lignende gav jeg faktisk op. Jeg havde på det tidspunkt slet ikke lyst til at have min egen hest igen. Ved et tilfælde blev jeg spurgt, om jeg ikke ville tilride Glibings Jura for daværende ejer Carsten Højmark. Det takkede jeg ja til. Carsten fik hende dog aldrig tilbage, for jeg endte med at købte hende.
25 år gammel og er ansat på kontor i Aalborg Kommune. Har redet fjordhest i 6-7 år. Bor på landet udenfor Hjørring med sin mand Thomas. Sammen har Lisa og Thomas i alt 9 fjordheste og avler selv føl på nogle af dem. Lisa og Thomas deler de interessen for fjordheste og elsker begge at være afsted til dyrskuer, stævner og lignende.
Hvad er dine og Juras bedste placeringer i sporten?
Vi har haft rigtig mange gode placeringer igennem årene. Vi vandt guld til Nordisk Mesterskab i 2017 i seniordressur for fjordheste. Det mesterskab vandt vi 1,5 år efter, jeg havde tilredet hende. Det fortæller meget om, hvor lærenem og hvor godt et sind hun har. Derudover vandt vi bronze til Nordisk Mesterskab i 2019 og så var der guld til DM i 2020. Det var en rigtig stor oplevelse og en drøm, der endelig lykkedes. Indtil da havde vi til DM i 2017, 2018 og 2019 altid været placeret lige uden for medaljerne. Derudover var hun kun trænet 2-3 måneder op til DM i 2020, fordi hun gik med føl, og føllet blev først fravænnet en måned før DM.
Læs også: Comeback ved DM for fjordheste: Fra rideulykke sidste år til at vinde i år
Hvad er dine bedste råd til at opnå sine stævnemål?
De gode resultater kommer selvfølgelig ikke uden målrettet og kompetent træning. Det er for mig en utrolig vigtig ting, når man gerne vil udvikle sig som rytter. Jura og jeg har igennem alle årene fået kyndig undervisning af berider Nana Christine Christiansen, som er indehaver af Sandkildehus Dressage. Hun har været tæt på os gennem hele vores karriere og især op til alle mesterskaberne, hvor hun har hjulpet flere gange i ugen op til.
Hvad var det ved Jura, som du faldt for i sin tid?
Hun var utrolig lærenem og havde et dejligt temperament. Hun virkede bare alt i alt til at være en fantastisk god hest. Selvom jeg i mange år troede, jeg skulle ride på stor hest, så blev det Jura, der viste sig at være drømmehesten. Det er faktisk også hendes fortjeneste, at jeg fik interessen for ridesporten tilbage og blev omskolet fra spring- til dressurrytter.
Hvordan kan det være, at du er faldet for fjordhesten som race?
Jeg blev introduceret for racen gennem nogle venner og bekendte fra hesteverdenen. Jeg fik lov at ride flere fjordheste, inden jeg købte Jura og husker særligt én, der gjorde et stort indtryk på mig. Det var hingsten Rubin Skovå FJH-S 770. Hans arbejdsmoral og sind var helt eminent. Da jeg red ham, var jeg sikker på, at hvis jeg skulle have en fjordhest, så skulle det være en som ham. Og så var drømmen om en fjordhest egentlig startet, selv om jeg ikke fik mulighed for at købe ham.
- Hun har fået to føl.
- Som 4-årig fik hun føllet Joy Højmark, som også klarer sig utrolig godt i dressursporten med sin rytter Natasja Schütt.
- Hun skulle have haft føl som 5-årig også, men her aborterede hun desværre. Det var også grunden til, at Lisa lærte hende at kende. Fordi hun aborterede, valgte hendes daværende ejer og fjordhesteavler Carsten Højmark nemlig at sætte hende i tilridning hos Lisa.
- Hun fik et hingsteføl i 2020. Han hedder Østergårds Ebbe (far: Ågerupgårds Elliot) og er Lisas egen og første avl. Det føl er Lisa meget stolt af og håber på, han ender som avlshingst og bliver en rigtig god ridehest.
- Jura fik desuden et føl i juni i 2021.
Hvad er det bedste ved at ride på fjordhest?
Det bedste er helt klart, at man har en stabil og holdbar hest. Derudover er deres sind meget unikt, og de er alsidige. Andre gode ting er, at man har et godt sammenhold i foreningen Fjordhesten Danmark. Jeg har fået mange nye og vedvarende bekendtskaber herigennem. I starten var det mest ridningen, jeg gik op i, men de senere år har jeg interesseret mig mere og mere for avlen.
Hvad er det sværeste ved at ride på fjordhest?
Indimellem synes jeg godt, man kan blive mødt af nogle fordomme. Det er mest i dressurens verden. Her tænker jeg både på dommere og konkurrenter. Mange ser ikke en fjordhest som en race, der hører til på en dressurbane.
Hvilke råd ville du give til folk, der overvejer at få en fjordhest?
På Fjordhest.dk kan man finde en folder, der hedder ABC for købere. Den er rigtig god at læse og indeholder mange gode informationer, hvis man overvejer at købe en fjordhest. Ellers kan man finde rigtig meget indhold på hjemmesiden generelt om fjordhesten, og hvad der er af forskellige aktiviteter både inden for avl og sport. Ellers kan man spørge en avler til råds, for det kommer også an på, hvad man skal bruge hesten til, og hvilke kvaliteter den skal have.
Hvad skal man være særlig opmærksom på, hvis man overvejer at købe en fjordhest?
Det lyder måske lavpraktisk, men ikke desto mindre er det vigtigt: Hvis man gerne vil ride mesterskaber på fjordheste og tage til udstillinger, er det nødvendigt, at man køber en hest med rødt pas.
Hvad er forskellen på at ride fjordhestestævner kontra almindelige stævner?
Det gode ved fjordhestestævner er, at man deltager på lige fod mod alle sine konkurrenter i og med, at man har samme type hest. Man føler sig utroligt lige bedømt på den måde. Det kan man også føle til almindelige stævner, men det er ikke alle fjordheste, der har gangarter som en varmblodshest. Men så kan man trække point hjem i stabilitet og korrekt udførte øvelser.
Drømmer du nogensinde om at ride på andre racer?
På nuværende tidspunkt gør jeg ikke. Jeg er glad for at have fundeten hesterace, der fungerer for mig hver dag.
Hvad er det bedste, dig og Jura har oplevet sammen?
Det var helt klart at vinde DM i 2020 for fjordheste. Mest fordi vi havde nogle af vores allerbedste ridt der.
Hvad drømmer I om at opnå sammen?
Jeg drømmer om, at vi skal deltage i EM for fjordheste. Der er planlagt EM i Danmark i 2022, så når Juras kommende føl er fravænnet sidst på året, starter træningen op igen som før. Selvfølgelig kræver det rigtig meget at træne op til et mesterskab. Men heldigvis kan Jura alle øvelserne til programmerne, så det er meget styrke, kondition og finpudsning af øvelser, der skal trænes.
Læs også: “Hvert et skridt Gråmand og jeg tager sammen, er en sejr”
