Sidste år endte DM for fjordheste, for at sige det mildt, meget dramatisk. Natasja Jørgensen og hendes velspringende pony Halskovs Grabb skulle ride omspringning om sølv- og bronzemedaljen. Ved sjette spring indtræffer ulykken; Grabb får ikke sat ordentligt af og snubler desværre efter springet. Ekvipagen ender med at styrte og Natasja kommer i klemme under Grabb. Efterfølgende måtte hun hentes af ambulance. Der var mistanke om både brud på lårben og bækken, men hun slap heldigvis med en meget slem hjernerystelse og knubs.
Læs også: Når det hele bare er lidt bedre i gult
Max klar igen i år
Det har sidenhen været en lang kamp for Natasja, og styrtet tilbage i oktober 2020 påvirker hende stadig. På trods af ulykken og de skader, hun pådrog sig, kæmper hun videre som den fighter hun er. I år var hun igen at finde på startlisten til dette års DM for fjordheste, som blev afholdt i den første weekend i august.
Op til DM fortalte Natasja: ”Jeg håber bare, at jeg får nogle gode ture til DM og har det godt. Men jeg vil helt sikkert ride for at vinde, hvis jeg kan”. ”Jeg har kæmpet med enorm træthed og konstant ondt i hovedet – nogen dage værre end andre. Efter lang tid er jeg endelig begyndt at ride igen, men der er stadig dage hvor jeg har det så skidt, at jeg ikke kan. Det har været utrolig svært for mig – og er det stadig, for jeg vil bare så gerne i gang igen! Men jeg har simpelthen ikke kunne, da jeg har haft det så dårligt, og det har været utrolig svært at acceptere” forklarer Natasja.
Men man må sige, at ekvipagen gav den alt, hvad de havde. Natasja og Grabb gjorde nemlig rent bord og vant alle de klasser, de deltog i – inklusiv årets DM titel for junior! Virkelig flot præstation og enormt sejt af Natasja og Grabb at vende så stærkt tilbage, efter bot et år.
Vejen tilbage igen
Godt en måneds tid efter styrtet startede Natasja og Grabb Fynsmesterskab for ponyer. Når hun ser tilbage på det nu, så ved hun godt, at hun ikke burde havde startet. Men som hun selv siger, så havde hun glædet sig utrolig meget til stævnet, og Grabb var jo i form til det. ”Jeg red kun meget få gange op til stævnet, men lysten til at komme hurtigt tilbage og min stædighed vandt for en stund over fornuften. Jeg red en almindelig klasse om lørdagen, hvor jeg egentlig havde det fint. Jeg kunne slappe af i bilen på vej til og fra stævnet, og min mor klarede alt det praktiske, selvom jeg gerne ville hjælpe som jeg ellers altid har gjort”.
Når hun kommer ind på, hvordan hun havde det, forklarer hun: “Søndag red jeg mesterskabet, og jeg var første rytter på banen og red som eneste rytter med nul fejl. Da jeg kom ud efter min runde, fik jeg det dårlig og måtte hoppe af for at sunde mig. I anden runde fik vi desværre en bom, men havde ellers en rigtig fin tur. Ironisk nok skulle vi ride omspringning om 2. og 3. pladsen ligesom til DM. Heldigvis gik det godt og vi endte som nummer 3. Efter dette stævne gik der to måneder, hvor jeg ikke sad på en hest eller gik i skole. Jeg var nærmest en zombie; sov, spiste og gik på toilettet. Det var alt”.
Læs også: Forskning: Hjernerystelse – den skjulte sportsskade
“Jeg gik jævnligt til kiropraktor og hypnose, og jeg fik det da også langsomt bedre, men der var stadig lang vej. Efter noget tid begyndte jeg, på de gode dage, at ride bare en smule. Jeg havde heldigvis fået hjælp til, at holde hestene i gang. Men at gå fra at ride flere heste hver dag og lave staldarbejde, til kun at kunne ride begrænset på de gode dage – det var hårdt. Også psykisk desværre. Hestene er det meste af mit liv og lige pludselig ikke at have kræfterne til at lave det, jeg elsker mest, det var utrolig hårdt!”
Heldigvis gik det stille fremad for Natasja, men hun fortæller dog, at hun stadig mærker til skaderne den dag i dag. “Jeg har stadig daglig hovedpine og træthed, men heldigvis i meget mindre grad og de dage, hvor det er slemt, holder jeg fri. Efter en meget lang stævne pause, red jeg mit første stævne siden fynsmesterskabet i juni måned og det gik godt.
Til andre, der er i lignende situation, siger Natasja:
”Prøv at holde gejsten oppe og tro på, at du kan komme tilbage! Tag imod alt den hjælp du kan få og lyt til din krop”.
Læs også: Rideulykke: “Jeg lå stille i 6 måneder. Et mirakel jeg har så få mén i dag”
Mor så på fra sidelinjen
”Som ponymor i så mange år er man ret hardcore, men dette var en så voldsom oplevelse, som har sat sig så dybt i mig. Det var så forfærdeligt at stå der på sidelinjen og se de dem styrte, og minutterne lige bagefter var ubeskrivelige” fortæller Natasjas mor, Elisabeth Margrethe Jørgensen.
”Jeg har selv kæmpet med angst efterfølgende – angst for at miste mine nærmeste og angst for, at de skal styrte igen når de springer. Tænk, at noget jeg elsker så meget, pludselig blev en kamp at se. Det har været hårdt at stå på sidelinjen og ikke kunne fjerne hendes smerter og ubehag. At vide, hvor meget hun bare ønskede at alting blev som før ulykken, uden at kunne opfylde det ønske. Det har været hårdt for hele familien” afslutter Elisabeth.
Der hersker ingen tvivl om at det har været en lang og sej kamp – og stadig er det, men Natasja er en fighter og det har hun i den grad bevist her.
Læs også: Opbyg tillid mellem dig og din hest efter en dårlig oplevelse
