Frygtløs som ponyrytter, bangebuks som voksen – forskningen fortæller

Måske tænker du også nogen gange tilbage på din tid som ponyrytter. Dengang hvor du tog stubmarkerne uden sadel, troligt satte dig op igen efter du var blevet kylet af for femte gang. Eller måske brugte du også årevis på at overbevise ponyen om, at den ikke måtte stikke af med dig. Man er igennem mange vilde ting med sin hest som barn, som vi sikkert er flere, der aldrig ville prøve kræfter med igen. Spørgsmålet er, hvorfor vi går fra at være modige som barn, men lidt en pivskid som voksen? Vi har forsøgt at finde svaret i forskningen.

Påvirkning fra samfundet har betydning

Børn har som udgangspunkt ikke “dårlige” oplevelser med i bagagen endnu, fordi de jo naturligt nok ikke har levet så mange år som os voksne. Det samme gør sig gældende som ryttere. Børn har ikke fået en frygt for forskellige situationer med heste, for de har endnu ikke oplevet konsekvensen af en rigtig “træls” oplevelse med en pony. Forskning tyder på, at netop ældre personer har større tendens til at bekymre sig – som faktisk kan ende ud i angst, fordi de har langt flere “minder” med sig. Det kan være alt fra bekymringen om at miste familiemedlemmer eller at blive ramt af sygdom til hverdagsproblemer som økonomi.

En anden forskning viser ligeledes, at jo ældre børn bliver, jo flere bekymringer kan der opstå – som en naturlig del af det at gå fra barn til voksen. For at undgå, at vores børn tager alle mulige bekymringer med sig ind i ridningen, er det derfor en god idé at forældre holder lidt igen med alle hesteanekdoterne, der involverer ubehag og farer.

Læs også: Ti ting alle ryttere har gjort som børn

Det turde du som ponyrytter, men aldrig som voksen:

• Springundervisningen uden sadel på musse gik som en leg, også selvom hun lavede skarpe sving, og du til tider trillede af.
• Markræs i grimen med to træktov som tøjler – selvfølgelig også uden sadel.
• Turridning alene uden du egentlig havde trænet det med din pony. Hver gang den stak af med dig og spurtede hjem, red du bare tilbage til samme sted og blev ved med at tage kampen op, indtil hesten gik forbi det “farlige” sted.
• Du satte dig bare op igen, selvom din pony smed dig af fem gange til samme undervisningstime.
• Alle veninderne fik selvfølgelig lov til at ride på din pony, selvom de aldrig havde prøvet at ride før – helst i et temmelig højt tempo udover markerne.
• Du sad gerne baglæns i sadlen rundt på volten eller i damesadel i en almindelig kombineret sadel.

Læs også: Hvad gør du, når du spotter hårdhændet ridning?

Det kan du gøre for at bevare modet hos dine børn

Som udgangspunkt er det ikke smart at skærme børnene fra alle potentielle farer. Dine egne “dårlige” oplevelser skulle jo helst ikke blive dine børns. Samtidig er det vigtigt, at vil vi undgå at få usikre børn i forhold til ridningen, så skal vi også imødekomme de udfordringer og nederlag, som børnene kan blive udsat for. Videnskab.dk skriver blandt andet, at nederlag, hvis det bliver håndteret korrekt, er noget, som børn kan lære af. En lærdom som ifølge Psychology Today ikke kan opnås andre steder end i det mislykkedes forsøg på succes. Det er med andre ord en god idé at lade dit barn prøve kræfter med ponyerne på egen hånd og lære af de lidt trælse oplevelser, som de går igennem – du overlevede, så det gør dit barn helt sikkert også.

Vi bekymrer os mere og mere

De fleste undersøgelser tyder på, at der er en stadig stigning i bekymringerne hos befolkningen. Der er dog flere ting, du selv kan gøre, hvis du ønsker at lægge bekymringerne på hylden om dit barns næste ridetur uden sadel i fuld fart på stubarkerne. Hos Mindhelper har de et par gode råd, alle bekymrede forældre kan forsøge sig med derhjemme:

1. Afsæt 15 minutter til bekymringstid hver dag. Lav et fast tidspunkt, hvor du må bekymre dig. Resten af tiden skal du blot notere bekymringen ned, hvis det er uden for det fastsatte tidspunkt.
2. Få tankerne over på noget andet. Der er grænser for, hvor mange tanker din hjerne kan jonglere på en gang.
3. Del dine bekymringer. Snak med din omgangskreds om det, der går dig på. Det er rart at få ud og “placeret” et andet sted end i dit hoved.
4. Mindfulness kan være en hjælp for nogen. Der findes flere forskellige apps, bøger og videoer, som kan hjælpe med at mindske tankemylder.
5. Klichéen: “Tag en dag ad gangen” kan faktisk være brugbar. I den her sammenhæng er rådet ikke at planlægge for mange ting for langt ud i fremtiden.
6. Sæt handling på bekymringerne. Det hjælper at lave en konkret handlingsplan for dine tanker. Det kan være, at du selv har haft en dårlig rideoplevelse og er bange for, at dit barn skal igennem det samme. Skriv ned, hvordan du selv tacklede det, hvad der præcis bekymrer dig, og snak med din omgangskreds om bekymringen.
7. Lidt i forlængelse af punkt syv, er det vigtigt at være nysgerrig omkring sin egen frygt. Undersøg derfor, hvor bekymringen stammer fra, og om tankerne på et rationelt plan faktisk giver mening.

Læs også: Børn og ridning – hvornår og hvordan

Kilder: Videnskab.dk, Psykologytoday.com, Kristeligt Dagblad, Mindhelper