”Hej, jeg ringer, fordi min hest er kommet til skade.” Hvis du er hesteejer, er det højst sandsynligt en sætning, du har prøvet at sige til personen i den anden ende af telefonen hos dit forsikringsselskab.
Når det kommer til hesteforsikring, er faktorer som pris og selvrisiko højst sandsynligt noget, som interesserer de fleste hesteejere. Men har du nogensinde tænkt over, hvilken baggrund stemmen bag telefonen har, når du ringer ind for at anmelde en skade på din bedste ven?
Når man som hesteejer står med en skadet hest, befinder man sig i en krisesituation, hvor det kan gøre en stor forskel at tale med en, som har forstand på diagnoser, hestemæssige udfordringer og kan give faglig rådgivning i forhold til, hvordan man forholder sig, hvis uheldet er ude. Også når det gælder forsikring.
Læs også: At købe en hest er at købe et ansvar.
Stiftet af dyrlæger
Kongeriget Danmarks Hesteforsikring er udover at være et af landets ældste forsikringsselskaber også et selskab, som sætter en ære i høj faglighed. Selskabet blev stiftet i 1859 af dyrlæger, og i dag har selskabet to dyrlæger tilknyttet kontoret og sagsbehandlerne, der alle har en baggrund indenfor det veterinærfaglige som veterinærsygeplejerske/dyrepasser.
I selskabets bestyrelse sidder ligeledes personer med dyrlægebaggrund. Ud over praktisk relevant erhvervserfaring har alle selskabets dyrlæger også erfaring indenfor undervisning af dyrlæger og dyrlægestuderende og forskning i hestesygdomme.
“Jeg har været hesteejer i mange år. Min nuværende hest, Coco Chanel, pådrog sig i 2019 en skade på fold, som udviklede sig til et langt og opslidende sygdomsforløb. Mit forsikringsselskab Kongeriget Danmarks Hesteforsikring har gennem hele forløbet været enormt hjælpsomme og empatiske i deres sagsbehandling. Jeg er aldrig blevet fejet af og er altid blevet mødt af professionalisme og ikke mindst et oprigtigt ønske om at det ville gå godt. I dag – 1 år og 7 måneder efter skaden – er vi er i gang med dressuren igen. Kongeriget Danmarks Hesteforsikring vil altid være mit valg som forsikringsselskab.”
Trine Kvist
Prisbevidsthed og tryghed
Som hesteejer kender man kun alt for godt de mange udgifter, der er forbundet med det at have ansvaret for et levende væsen, som er langt mere end bare en brugsgenstand. Hesten er vores ven, og vi passer godt på den. Det koster penge, og derfor er det værd at se på, hvor du kan spare penge i det månedlige hesteregnskab.
Kongeriget Danmarks Hesteforsikring er et andelsselskab, som i modsætning til mange andre forsikringsselskaber ikke skal tjene penge til aktionærer. Formålet er derimod at tjene kundernes interesser gennem bedst mulige erstatning ved tab til lavest mulige forsikringspræmie.
Selskabet har løbende tilpasset sig de ændrede behov for forsikring, men er forblevet loyal overfor det oprindelige idégrundlag: At dele risikoen, når der sker noget med vores heste.
Kort betjeningstid
Med 160 års historie og erfaring driver Kongeriget Danmarks Hesteforsikring et effektivt forsikringsselskab, hvor organisationen er enkel og beslutningsprocessen meget kort, hvilket blandt andet betyder, at udbetaling af erstatning normalt håndteres indenfor ca. 10 arbejdsdage.