Kend dit korn – og find ud af, hvad der er godt hvornår

I Danmark findes der mange typer af korn, som vi bruger blandt andet til at fodre vores heste med. Selvom de alle bærer betegnelsen ’korn’ kan de ikke skæres over én kam. Der er forskel på indholdet af vitaminer, proteiner og fibre samt den energi hesten tilføres. Derudover adskiller kornsorterne sig også i struktur og opbygning. Kend dit korn og undgå blandt andet fordøjelsesforstyrrelser og vægtproblemer.

Annonce

De fleste kender havren

Havre er den kornsort, der oftest bruges til heste. Den bruges på grund af den hurtige og let fordøjelige energi, den tilfører hesten. Protein-, lysin-, vitamin- og mineralindholdet er lavt. Det er fiberindholdet også, det er dog højere end i de andre kornsorter. Stivelsen i havre består af korte og simple molekyler, som hesten nemt kan nedbryde og fordøje i tyndtarmen, hvis, og kun hvis, den samlede mængde ikke er for stor. Varmebehandling er derfor ikke nødvendig. Skallen er rimelig blød, og heste kan nemt tygge den. Ældre heste og heste med dårlige tænder kan dog have gavn af at havren varmebehandles/mikroniseres.

Om Camilla Fevelie Rasmussen

Camilla Fevelie Rasmussen står bag Holdyourhorses.dk. Hun har redet, siden hun var 10 år, mest ungheste, og har arbejdet med heste i flere omgange. I forbindelse med medicinstudiet på Århus Universitet begyndte hun at undersøge sundhedsmæssige ting omkring heste, og fandt ud af at hun kunne bruge sin viden omkring lægelatin, anatomi, genetik, embryologi, biokemi, biofysik og fysiologi. Herefter begyndte hun at interessere sig for forskningsbaserede ting og skrive om hestens helbred.

Læs også: Kæbeleddet: Sådan påvirker det hestens balance, bevægelse og fordøjelse

Får hesten for store mængder, kan det give fordøjelsesforstyrrelser i stortarmen, hvilket kan medføre fejlgæring, kolik, diarré eller forfangenhed. Havre er meget debatteret i forhold til den type energi, det giver. Det er hurtige kulhydrater, som nogle heste reagerer på ved at blive overtændte. Ligesom vi mennesker kan reagere på sukker. Det kan skyldes både de hurtige kulhydrater og havrens indhold af avenine, et alkaloid der stimulerer centralnervesystemet. Reagerer hesten voldsomt på havre, er det bedre at fodre den med noget, der har et lavt indhold af stivelse og et højt indhold af fibre og olie.

Den sorte havre

Sort havre er lidt anderledes end den traditionelle havre. Energiindholdet er stort set det samme, men sort havre har et højere indhold af protein, lysin og træstof. Den har et lidt lavere indhold af stivelse og et lidt højere indhold af olie, samt en lidt anderledes sammensætning af fedtsyrer. I de mængder havren udfodres i, vil forskellene dog være ubetydelige. Den største forskel imellem de to er prisen. Sort havre er væsentligt dyrere end almindelig havre. Den giver dog et lavere udbytte og en dårligere kornkvalitet.

Havre er meget debatteret i forhold til den type energi, det giver. Foto: Arkiv

Hvede er ikke egnet til heste

Hvede har et energiindhold, der er højere end i havre. Energien stammer fra stivelse. Stivelsesmolekylerne er lange og forgrenede, og hesten har derfor svært ved at nå at nedbryde og optage molekylerne i tyndtarmen. Risikoen for fordøjelsesforstyrrelser (kolik, diarré, hævede ben og forfangenhed) er derfor stor ved udfodring med hvede, der ikke er varmebehandlet. Det er generelt ikke egnet som hestefoder.

Hvede indeholder gluten, der kan klistre sammen i hestens tarme, så de tåler ikke alt for store mængder. Varmebehandles hveden, kan hesten udnytte hvedens store energiindhold uden fare for sygdom. Det indgår derfor i mange foderblandinger til heste i hårdt arbejde. Hvede har et lavt protein-, fiber-, vitamin- og mineralindholdet, ligesom de andre kornsorter.

Byggen er svær at fordøje

Byg er en af de kornsorter, der bruges meget herhjemme, da halmen kan bruges som strøelse. Byg har et højt indhold af stivelse, der kan give energi og kalorier til arbejde. Til gengæld er fiber-, protein-, lysin-, vitamin- og mineralindholdet lavt. Byg medfører ikke samme stressreaktion, som havre kan gøre. En ulempe ved byg er dog, at hesten har svært ved at fordøje stivelsen i byg. Stivelsesmolekylerne er lange og forgrenede, og det betyder, at hesten er lang tid om at nedbryde dem.

Hestens tyndtarm er forholdsvis kort og har begrænset kapacitet. Derfor risikerer hesten, at stivelsen fra byg kommer ufordøjet ud i stortarmen. Det ufordøjede stivelse kan medføre en fejlgæring, på grund af en ophobning af sukkernedbrydende tarmbakterier. Denne ophobning kan medføre, at hesten får hævede ben og tendens til diarré i milde tilfælde og gæringskolik. Andre sygdomme knyttet til hestens stortarm kan optræde i svære tilfælde. Derfor må hel byg eller valset byg ikke bruges til heste i store mængder. Hvis byggen varmebehandles, nedbrydes stivelsesmolekylerne, og hesten har nemmere ved at optage stivelsen allerede i tyndtarmen. Hesten risikerer derved ikke fordøjelsesforstyrrelser i stortarmen.

hel byg eller valset byg må ikke bruges til heste i store mængder. Foto: Arkiv.

Majs er godt til de tynde

Majs er også en kornsort. Majs har et højt energiindhold, og det kan udnyttes, hvis kernerne knækkes eller mikroniseres. Hele majs vil komme ufordøjede igennem systemet, og hesten har ingen glæde af dem. Majsen har et indhold af stivelse, der er højere end i havre og byg. Protein- og lysinindholdet er til gengæld lavere, end i de andre kornsorter. Fiber-, vitamin- og mineralindhold er også lavt.

Mikroniseret majs bruges tit til heste, der skal tage på, da det har så højt et energiindhold. Heste har, ligesom ved de andre kornsorter, svært ved at fordøje stivelsen, hvis ikke man gør noget ved det. I den knækkede majs er stivelsesmolekylerne lange og forgrenede, og hesten har svært ved at nå at nedbryde dem inden stortarmen. Det er derfor bedst at bruge mikroniseret (varmebehandlet) majs. Hvis majsen varmebehandles, startes nedbrydningen af stivelsesmolekylerne, så hesten kan nå at nedbryde stivelsesmolekylerne i tyndtarmen, og man undgår derved fejlgæringer, kolik, hævede ben, diarré og gæringskolik. Hesten udnytter derved det høje stivelsesindhold i majsen. Majs er på verdensplan det mest anvendte kraftfoder til heste.

Annonce

Læs også: Studie: Halm kan bruges som supplerende foder og giver ikke mavesår

Brug kornet med omtanke

Hvis hesten ikke har behov for en høj mængde af hurtig energi, vil sukker og stivelse kun belaste mave- og tarmsystemet. Korn giver ikke særlig mange tyggebevægelser, sammenlignet med tygningen af grovfoder, der giver tre til fire gange så mange tyggebevægelser. Det betyder, at der ikke dannes særlig meget spyt. Spyttet neutraliserer mavesyren, og derfor kommer der for meget syre i mavesækken og tarmene under fordøjelsen af korn. Det sure mavesyre vil give øget risiko for mavesår og for ubalancer i stortarmen.

“Mange heste reagerer på hurtige kulhydrater, som børn reagerer på sukker. Deres blodsukker ryger op, og de vil være først urolige og tændte for dernæst at blive sløve og trætte”

Kulhydratrigt foder giver heller ikke samme mæthedsfornemmelse som et fiberrigt foder. Et fiberrigt foder vil endvidere holde hesten beskæftiget i længere tid.

Korn har et calcium- og fosforindhold der er under en til to, hvilket er det modsatte af, hvad der er godt for heste. Drægtige hopper og ungheste skal for eksempel helst have et kalk-/fosforniveau, der hedder to til en. Altså dobbelt så meget kalk som fosfor. Derfor skal heste, der fodres med meget korn have et kalktilskud, så knoglerne ikke afkalkes.

Fodres der i de rette mængder efter den rette bearbejdning af kornet og efter en foderplan, er korn et glimrende supplement og en god energikilde. Der fodres indimellem med overdreven brug af ubearbejdet korn – på den måde får korn et dårligere og dårligere ry. Det er synd og skam. Brug det på sund og gavnlig vis.

I løbet af hestens første år skal knoglerne gerne opnå 80% af det samlede mineralindhold for at opnå sin fulde styrke. Foto: Arkiv.

Korn til heste der vokser

Når hesten er plag har den et stort behov for de mineraler, der hjælper til forbeningen af knoglerne. Calcium, fosfor og magnesium udgør en stor del af den samlede knoglemasse. I løbet af hestens første år skal knoglerne gerne opnå 80% af det samlede mineralindhold for at opnå sin fulde styrke. Mangel på mineraler kan resultere i brede og hævede vækstlinjer, og hvis det fortsætter; skæve og skrøbelige knogler.

Det er ikke kun den samlede mineralmængde, der er væsentlig, når det drejer sig om korrekt udvikling af knoglerne. Mineralerne skal også være afstemt korrekt i forhold til hinanden. Overskud af et mineral kan gå ind og blokere for optagelsen af et andet. Heste er meget følsomme over for underskud af både calcium og fosfor. Under- og overforsyning af fosfor er en meget alvorlig risikofaktor ved udvikling af vækstproblemer. Overskud af calcium kan hesten bedre klare. Foruden et ringere skelet, vil fosformangel betyde nedsat appetit og tilbøjelighed til at hesten æder af træværket.

Udover at der i korn er et forkert calcium/fosforindhold i forhold til vækst, er der som sagt meget kulhydrat i korn. En overfodring med kulhydrat gør, at blodsukkerindholdet stiger. Det betyder, at insulinproduktionen stiger, hvilket igen medfører en forøget produktion af væksthormon. Knoglerne vokser for hurtigt, og det kan give hesten vækstforstyrrelser som osteochondrose.

I forhold til vækst er der tre stadier, der har betydning: Det er, fra de fødes, til de fravænnes; fra de fravænnes, til de er udvoksede; og fra de er udvoksede og resten af deres liv. Det er fordelingen af kulhydrat, protein og vitamin/mineral, der skal være forskellig i de tre stadier.

Galopheste har brug for kulhydrater og fiberrig fodring ved siden af blandt andet for at sikre dens mæthedsfornemmelse. Foto: Arkiv.

Kornet er godt til de højtydende

Højtydende heste som galopheste har brug for kulhydrater, for at få deres energibehov dækket. Det meget hurtige og anaerobe arbejde, som galophestes muskelceller skal præstere, kræver, at de forsynes med hurtigt tilgængelig og let optagelig energi for, at der ikke ophobes for meget mælkesyre. Den har stadig brug for fiberrig fodring ved siden af, for at holde stortarmens bakterier i skak og sikre dens mæthedsfornemmelse – men kulhydrater dét har den brug for.

En dressurhest eller distancehest udfører som regel arbejde i et regelmæssigt tempo, hvor hesten kan nå at optage ilt undervejs (aerobt arbejde). Her har hesten større glæde af langsomme energikilder. Hesten er på den måde dækket ind i længere tid og undgår store udsving i blodsukkerniveauet. Det er foder baseret på fordøjelige fibre, olie og en mindre mængde stivelse end til galophesten. En hest i arbejde vil være svær at dække ind alene på foder bestående af fordøjelige fibre og fedtstoffer, derfor er det nødvendigt også at tilføre stivelse.

Annonce

Husk ekstra proteiner til den arbejdende hest

En fodring baseret på korn er som sagt ikke særlig proteinrig. Heste har brug for protein til vedligeholdelse af kroppen, opbygning af muskelceller, til vækst, fosterproduktion og mælkeproduktion. Til almindeligt vedligehold er behovet for proteiner ikke særlig stort, men sætter man hesten i arbejde, stiger behovet hurtigt. De fleste proteiner kan hesten selv producere ved hjælp af stortarmens mikroorganismer, hvis de er i balance. Men essentielle aminosyrer som lysin, kan hesten ikke selv producere – de skal tilføres. Til føl, ungheste, drægtige hopper og højtydende konkurrenceheste bør man tilføre proteiner af høj kvalitet og med højt indhold af lysin.

Et lille olietip
En fodring bestående af havre, tilskudsfoder, der ofte baseres på korn og melasse, og halm har ingen langsomme energikilder. Langsomme energikilder er grovfoder og vegetabilske fedstoffer. Olie indeholder for eksempel tre gange mere energi end havre pr. kilo, og en ridehest kan med fordel tildeles tre til fire deciliter olie i sin foderration, som erstatning for et kilo havre.

Kilder

Den Store Foderbog, Af Dyrlæge Nanna Luthersson. Udg. 2004, Politikkens Bog om hestens pasning og pleje. Udg. 2006, Hesteejerens Håndbog, Af Colin Vogel, Udg. 2005, Hestens pasning og pleje. Af Niels Tellerup, Udg. 2002, Hestehold -En Grundbog. Af Eric Clausen, Jørgen Falk-Rønne og Egon Fræhr. Udg.2014 af Landscenter for heste

Artiklen her er bragt i samarbejde med Camilla Fevelie Rasmussen, som står bag Holdyourhorses.dk. Den originale artikel findes på Holdyourhorses.dk

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce