Er du bekymret for hestevelfærden? Så kom til temadag med passionerede hestemennesker

Lørdag den 30. oktober afholder Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd deres offentlige møde om hestevelfærd i hestesporten. Dagen bliver fyldt med spændende foredrag, som kommer omkring de mange forskellige elementer i ridesporten. Der vil være et generelt fokus på, hvordan vi sikrer en god hestevelfærd, og om vi gør det godt nok: “Hvor er vi på vej hen? Gør vi det godt nok? Er der noget, vi kan gøre bedre?”

Læs også: Dyrlæge om rewilding: “Dyr bag hegn er ikke vilde”

Annonce
Praktisk information
  • Tidspunkt: Lørdag den 30. oktober klokken 9:30-16.30
  • Adresse: Forskningscenter Foulum (under Aarhus Universitet), Blichers Allé 20, 8830 Tjele 
  • Deltagelse: For at deltage, skal man tilmelde sig arrangementet, som koster 165 kroner – inklusiv forplejning

Hestevelfærd på dagsordenen

Ved at afholde sådan et møde og samle passionerede hestemennesker, kan Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd være med til at sætte gang i debatten om hestevelfærd.

På selve mødet vil repræsentanter fra ledende hestesportsorganisationer i Danmark præsentere deres arbejde med at udvikle og sikre hestevelfærden i sporten og give et bud på, hvordan fremtidens hestesport ser ud. Desuden vil foredragsholdere, som beskæftiger sig med dyreetik og etik i ridesporten både i Danmark og i udlandet, fortælle om, hvad der sker på området ude i verden.

“Den generelle øgede interesse for dyrevelfærd i samfundet betyder, at flere og flere interesserer sig for dyrs vilkår, ikke blot under produktionsforhold men også forholdene for hobbydyr og dyr, der anvendes til konkurrencer” skriver de på Københavns Universitets hjemmeside.

Læs også: Undgå disse halsstillinger, hvis du vil sikre din hest optimal bevægelse

Programmet

Dagen bliver fyldt med masser af spændende oplæg og foredrag, af fagpersoner fra hesteverdenen. Der vil være hestemennesker med viden inden for mange forskellige aspekter og discipliner i ridesporten – lige fra dressur, islænderridning og travsport til regler for hold af heste, medicin og doping samt hestens sprog og meget andet. Dermed favner mødet meget bredt og repræsenterer store dele af ridesporten.

Du kan se hele programmet ved at folde den nedenstående boks ud (ved at klikke på læs mere).

Annonce

Hvis dette lyder som noget for dig, så kan du læse mere her samt tilmelde dig arrangementet.

Hestesporten diskuteres af dyreværnsorganisationer

I de sidste par måneder, har flere dyreværnsorganisationer haft deres øjne på hestesporten og har set rimeligt kritisk på den. Dette sås blandt andet efter disciplinen Femkamp til OL, hvor en episode med en rytter og træner blev meget omdiskuteret. Situationen gjorde at organisationer foreslog, at hestesport burde udelukkes fra OL, da hestene ikke selv vælger at deltage.

Læs også: OL-episode sætter gang i debatten: Skal ridedisciplinerne forbydes?

En anden, ny episode har også sat gang i debatten i den sidste uge. Episoden skete ved et såkaldt hurdle race i New York, hvor en hest dødede på grund af et voldsomt fald i forbindelse med en forhindring. Dette har fået flere organisationer til at kæmpe imod disse løb, og de mener, at denne discipling bør stoppes helt, da dette ikke er det eneste tilfælde med et dødfald i forbindelse med sporten.

Hvad er din holdning til hestevelfærden? Er der noget vi bør ændre, eller er vi på rette vej? Deltag i debatten i kommentarfeltet herunder.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce