Kunne du finde på at adoptere eller være plejefamilie for en hest?

Har du nogensinde overvejet at adoptere en hest? Eller blive plejefamilie for en? Måske vidste du ikke, at det faktisk er en mulighed? Men der er altså nogle organisationer lige her i Danmark, hvor du har muligheden for at adoptere heste fra, og give en hest eller pony et nyt og godt hjem. Hvis det lyder som noget, du godt kunne overveje, så læs med her, hvor vi dykker ned i det praktiske omkring det, hvad det kræver, samt hvorfor man bør overveje det.

Læs også: Hesteinternat er mundlam: Det er helt utroligt

Annonce

nyt Hesteliv

nyt Hesteliv er en organisation, hvis formål primært er “at arbejde for bedre hestevelfærd, samt at modtage eller opkøbe heste og ponyer i nød og hjælpe dem videre til et godt hesteliv.” Organisationen har et internat, som ligger på Fyn, hvor de tager vanrøgte heste ind. For at de løbende kan få plads og mulighed for at hjælpe flere heste, har de brug for plejefamilier.

nyt Hesteliv er en af de få organisationer, hvor det er muligt at ‘adoptere’ en hest fra. Dog har de valgt at kalde det for, at man bliver plejefamilie, fremfor at man adopterer. Dette er mest fordi, når man bliver plejefamilie for en hest, vil hesten i praksis være din, men det er stadig nyt Hesteliv der ejer hesten. nyt Hesteliv forklarer, på deres hjemmeside at:

Som plejefamilie overtager man en af nyt Hestelivs heste. Hesten bliver i praksis plejefamiliens, som derved står for ansvaret, pasningen og alle udgifter i forbindelse med hesten. nyt Hesteliv beholder ejerskabet for at forhindre videresalg samt muligheden for at tage hesten tilbage, hvis plejefamilien ikke længere opfylder betingelserne i kontrakten“.

På denne måde undgår nyt Hetseliv at en af deres heste blot bliver sendt videre, og eventuelt ender som kastebold. Herved kan organisationen altid tage hesten tilbage, hvis plejefamilien ikke længere ønsker at eller kan have hesten.

Derfor skal man overveje at adoptere eller være plejefamilie for en hest

Vi har spurgt Janne Junker, som er formand for nyt Hesteliv, om hvorfor de mener, at man bør overveje at være plejefamilie for en hest:

“Langt de fleste heste vi får ind fra dyreværnssager, som har været vanrøgtet eller misforstået, bliver til skønne dejlige heste igen. Vi kæmper for vores heste, så de kan komme om på den anden side og få et godt hesteliv, men ikke alle kommer ud i familiepleje. Vi vælger ud fra et match mellem mennesker og heste. Der skal være kemi og en forbindelse imellem dem, når de mødes”.

Langt de fleste heste og ponyer, vi har gående, er ikke længere rideheste, men er søde heste, der kan have brug for en fortsat kærlig pleje og omsorg. Selv om hestene ikke kan rides på, er der masser af anden omgang med dyrene til fælles glæde. Man kan gå ture, lave agility og jordtræning og hvad nu, hesten synes er sjovt at lave. Det giver nogen gange en helt anden relation at samarbejde med hesten på, hvor man er mere i øjenhøjde.

Annonce

De fleste heste og ponyer er meget taknemmelige, og de giver det hele igen. Der kommer også lejlighedsvis heste ind fra private, som ønsker at sikre deres fremtid, fordi de ikke bliver videresolgt, men at vi altid ved, hvor de befinder sig.

For både hesten og familien er det en kæmpe fordel at få en hest fra os, da den altid kan leveres tilbage, hvis det ikke fungerer, eller man af den ene eller anden grund ikke skal eller kan have hest længere. Det giver tryghed og sikkerhed. Ydermere kan det give plads til en ny hest, som har brug for at komme ind på internatet.

Vi elsker alle vores heste og ønsker dem al det bedste sammen med en ny familie. Vi følger vores heste og besøger dem 2-3 gange om året, så vi kan se, at hesten trives og er glad”.

Læs også: Signe redder heste i Spanien: “Min drøm er, at der slet ikke er brug for os”

Krav til plejefamilier

For at blive valgt til at være plejefamilie, skal man udfylde et ansøgningsskema og indsende till nyt Hesteliv. Udover det, skal man opfylde nogle bestemte krav:

Krav

  • Du skal være medlem af nyt Hesteliv
  • 2 tønder land til 2 heste, gerne mere
  • Shetlandsponyer må ikke gå på fuld græs, men skal have en vandrefold eller en stor jordfold til rådighed
  • Folden skal være forsvarligt indhegnet
  • Hestene skal på fold hver dag så meget som muligt
  • Fri adgang til vand
  • Gode staldforhold – gerne løsdrift
  • Hesten kan stå hjemme hos dig selv eller på et godt opstaldningssted, dog ikke rideskole
  • nyt Hesteliv skal godkende forholdene hos dig eller på opstaldningsstedet
  • Hvis hesten flyttes, skal nyt Hesteliv forinden godkende det nye sted
  • Hesten skal have et årligt dyrlægetilsyn med tandeftersyn, vaccination, parasitkontrol etc.
  • Tidligere ejer har altid lov til at komme og se til hesten, uanset om den står hos nyt Hesteliv eller hos en plejefamilie.

Kilde: nyt Hesteliv: Betingelser

Hvis du er interesseret, kan du se, hvilke heste der mangler en plejefamilie lige nu, ved at klikke på knappen nedenunder. Du kan også læse mere om nyt Hesteliv og deres arbejde for hestene på deres hjemmeside.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce