uanset om du er erfaren eller nybegynder, så læs med her og få nogle gode fif til din springning.
Læs også: 3 springryttere fortæller: Derfor er det så fedt at springe med hesten!
På vej mod springet
Karoline: Jeg har hørt, at man skal lade som om springene er en sti, som man skal følge – og efter man er kommet over et spring, så skal man straks fokusere på det næste!
Rebecca: Rid også imellem forhindringerne.
Eya: Hold godt på udvendige når du drejer, kom lige på, og hav ikke for lange tøjler. Og allervigtigst; stol på dig selv og din hest/pony.
Milsen: Udvendige skulder – altid husk at have den på plads!
Charlotte: Nummer 1 er altid fremaddrift!
Mikkeline: Massere af bomtræning og rid mellem springene.
Kathrine: Tæl højt på vej mod springet – det gør det nemmere at fornemme den rigtige afstand.
Nadja: Visualiser dit ridt, planlæg hvordan du vil komme på springet, tempo, afsæt og vinkel.
Mathilda: Brug “1-2-3-spring” metoden, det giver dig en bedre afstand. Når du er nået over springet, skal du kigge på det næste. Det gør det lettere at få styret ordentligt på springet. Sørg for god kontakt med hesten (om ikke andet på tøjlerne) så I ikke får en misforståelse.
Anja: Tempo og linje, ALTID tempo og linje.
Marie: Lad være med at kigge på selve springet – find et fokuspunkt på den anden side, så er man i flow og klar til det næste.
Lærke: Sid ned på vej mod springet og kig lidt op på vej over springet.
Bliv på hesten
Line: Hold fast.
Diana: Bliv på!
Pia: Lad vær med at falde af (sorry jeg kunne ikke lade vær).
Melissa: Sid tilbage mod springet…. hvis hesten stopper, risikerer du en ordentlig flyvetur.
Malene: Begge ben, begge tøjler, blive tilbage. Det har skisme reddet mig fra en del afsidninger.
Liva: Lad være med at læne dig frem for tideligt. Det ender ikke godt.
Læs også: Av, av, av: 5 fald fra hest, som alle ryttere har prøvet.
Husk det mentale
Vibeke: Lad være med at være bange (hvis man kan).
Tatiana: Jeg har altid gjort det, at når jeg skulle hen mod et spring, som måske har været lidt højt eller jeg bare er nervøs, så tænker jeg “Vi kan, vi vil, vi skal” flere gange. Det har hjulpet mig.
Tina: Vent! Hav tålmodighed!
Charlotte: Vær realistisk over for dig selv, og hvordan du har det med et spring! Det skal være sjovt, spændende eller gysende på den gode måde – ikke skræmmende. Hvis det er skræmmende, så spring lidt lavere, til det skræmmende en dag er gået væk.
Michelle: Stol på hesten, så hesten kan stole på dig.
Carina: Læg en plan for hvert spring, kig hvor du skal hen, tro på dig selv og din hest. Ved tvivl stol på hesten og sørg for at have masser af point på kammeratskabs-kontoen.
Mia: Husk, at nyd det og have det SJOVT.
Mathilda: Brug den energi i dit smil (ja smil! Det skulle give en meget bedre tur) og overfør den til hesten, så bliver det lettere at samarbejde og I får et bedre flow osv. Husk, at jo større en positivitet du har, jo bedre bliver din hest, til at give dig en god tur, fordi du netop er positiv!
Mette: Jeg plejer at sige til mine elever, hvis de syntes det er svært: Kast dit hjerte over springet og rid efter det – et af de bedste råd jeg selv fik som ung.
Læs også: Et smil kan redde din ridetræning.