Nyt om pararidning: Skal udbredes til klubniveau og på tværs af discipliner

Gennem det seneste års tid har Dansk Ride Forbund og Parasport Danmark drøftet mulighederne for at udbygge det eksisterende samarbejde. De to forbund har i mange år haft et formelt samarbejde, og pr. 1. januar 2022 udbygges og optimeres det samarbejde yderligere. Målet er først og fremmest at styrke rideklubbernes muligheder for at udbyde træning til pararyttere.

Læs også: EM-holdet i paradressur udtaget

Annonce

Aftalen betyder, at personer med handicap eller særlige behov får lettere ved at finde et godt klubtilbud, hvor de kan udvikle og dygtiggøre sig

Dansk Parasports formand, John Petersson

Fokus på udvikling og udbredelse

“Især udbredelsen af pararidning på klubniveau og på tværs af discipliner er en stor motivationsfaktor for os, for på den måde understøtter vi både klubberne, i og med de får mulighed for at tilbyde nye aktiviteter og dermed ramme en ny målgruppe, og samtidig gør vi ridesporten mere tilgængelig for ryttere med funktionsnedsættelse”. Det fortæller direktør i Dansk Ride Forbund, Morten Schram Rodtwitt.

Parasport Danmarks formand, John Petersson, glæder sig over samarbejdsaftalen, der skal skabe mere ligestilling, anerkendelse og inklusion i de danske rideklubber og ved de danske ridestævner og -cups.
“Når vi i endnu højere grad kombinerer de faglige kompetencer i vores forbund, skaber det bedre vilkår for pararidning i Danmark. Aftalen betyder, at personer med handicap eller særlige behov får lettere ved at finde et godt klubtilbud, hvor de kan udvikle og dygtiggøre sig”, siger John Petersson.

Det nye samarbejde løber i første omgang frem til 31. december 2024. En styregruppe bestående af direktør Ivan Løvstrup, elitechef Michael Møllgaard Nielsen og elitekonsulent Jonas Schmidt Christensen fra Parasport Danmark samt fra Dansk Ride Forbund direktør Morten Rodtwitt, klub- og sportschef Anne Silfwander og en kommende elitechef for dressur vil løbende vurdere og igangsætte initiativer og aktiviteter til gavn for den fælles målsætning.

Læs også: Paralandstræner: “Der er ikke to ryttere med den samme udfordring”

Annonce

Styrket talent- og elitearbejde

Samarbejdsaftalen skal også være med til at skabe endnu bedre vilkår for de pararyttere, der allerede er en del af eliten i Danmark. Det eksisterende setup med landstræner Astrid Gemal og holdleder Anette Bruun, der står bag flere store danske resultater i international paradressur, fortsætter, men Dansk Ride Forbunds nye elitechef for dressur vil fremover indgå i en ny sportslig gruppe sammen med landstrænerteamet og Parasport Danmarks elitekonsulent. De skal i fællesskab kigge ind i potentielle synergier mellem de to forbund med henblik på at styrke talent- og elitearbejdet yderligere.

De får mulighed for at tilbyde nye aktiviteter og dermed ramme en ny målgruppe, og samtidig gør vi ridesporten mere tilgængelig for ryttere med funktionsnedsættelse

Dansk Ride Forbunds direktør, Morten Schram Rodtwitt

Nyt paraudvalg på vej

Med den nye samarbejdsaftale følger nedsættelsen af et paraudvalg, som fremover bliver fuldt integreret på linje med øvrige udvalg i Dansk Ride Forbund, samtidig med at det bevarer status som idrætsudvalg i Parasport Danmark. Udvalget forankres i Dansk Ride Forbunds klub & sportsafdeling og vil komme til at samarbejde med forbundets øvrige disciplinudvalg om udbredelsen af pararidning i Danmark.

Opgaveporteføljen vil omfatte både rådgivning, udvikling og praktisk opgaveløsning, og Special Olympics-ridningen for mennesker med udviklingshandicap vil også være forankret i udvalget. Paraudvalget vil få tilknyttet en udviklingskonsulent fra Dansk Ride Forbund med ansvar for drifts- og udviklingsopgaver relateret til udvalgets arbejde. Udvalgsposterne vil blive slået op i nærmeste fremtid både på rideforbund.dk og parasport.dk.

Læs også: Dressur skal se let ud – men det er det ikke

Annonce

Arbejdet er allerede godt i gang

Selvom aftalen kun akkurat er underskrevet, er Dansk Ride Forbunds konsulenter allerede nu i fuld gang med at få inkluderet pararidningen i klubberne, dels gennem planlægning af klubbesøg med fokus på udbredelse på tværs af disciplinerne, og gennem opdatering og videreudvikling af den eksisterende mesterskabs- og turneringsstruktur på både elite- og breddeniveau.

“I praksis betyder det blandt andet, at henholdvis grad 1, 2 og 3 samt 4 og 5 ved DM i paradressur lægges sammen for at højne konkurrenceniveauet, og at vi arbejder på at udvikle en ny breddeturnering i paradressur, som skal bidrage til at inkludere, udvikle og dygtiggøre flere pararyttere”, fortæller Klub & Sportschef i Dansk Ride Forbund, Anne Silfwander.

Læs også: Stinna Tange: “Jeg ville ikke være mere lykkelig med ben”

Læs også: Mistede benet ved en fejloperation – nu vil hun ride VM

Pressemeddelelsen er skrevet af Parasport Danmark og er redigeret af Tina Bjerre Nielsen, Malgré Tout.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce