Til de Olympiske Lege i Barcelona i 1992 havde Brasilien både den ældste og den yngste rytter repræsenteret på deres springhold. Det var den dengang 56-årige Nelson ”Neco” Pessoa og hans søn, 19-årige Rodrigo Pessoa, der repræsenterede hver ende af aldersspektret til begivenheden. Det skulle vise sig, at den allerede dengang anerkendte ridefamilie stadig stod foran deres største sejre, på trods af Necos flotte karriere.
Neco & Rodrigo
Nelson Pessoa er født i 1935 i Rio de Janeiro, og har redet siden han var helt lille. Som 14-årig sendte Necos far ham til Chile, fordi de chilenske ryttere var bedre end deres brasilianske kolleger, og Neco skulle lære af de bedste. Få efter var han selv blevet en af de bedste. Som 18-årig blev han en del af det brasilianske springlandshold. Denne bedrift var særlig, da han som civil nåede eliten i en sport, der på dette tidspunkt i Brasilien var domineret af militærfolk. To år senere deltog han for første gang i OL, og som 25-årig flyttede han til Europa og fortsatte med at konkurrere på højeste niveau i mere end 30 år.
Læs også: Når hesten flytter
I 1972 blev Rodrigo Pessoa født i Paris, og han var aldrig rigtigt i tvivl om, at han skulle følge i sin fars fodspor. Rodrigo brugte meget af sin barndom på at observere sin far ride, både hjemme og rundt i verdenen. Han begyndte at ride som 4-årig, og med tiden blev det klart, at han ikke bare kunne få samme succes som sin far, men også blive bedre. I 1988 begyndte han at ride Grand Prix, og året efter blev vallakken Special Envoy en del af familien, da både Neco og Rodrigo begyndte at konkurrere med ham. Med Special Envoy viste Rodrigo for alvor hvor talentfuld en rytter han var, og sammen blev de udtaget til OL i 1992. Selvom begivenheden ikke resulterede i nogen brasilianske springmedaljer, står den stadig som en vigtig milepæl i både Necos og Rodrigos historier. Den metaforiske fakkel blev givet videre, og fra dette øjeblik var det Rodrigos tur til at træde ind i rampelyset.
Olympisk Succes og Verdensmester
Allerede fire år senere var Rodrigo Pessoa med til at skabe OL-historie. Her var han en del af det brasilianske hold, der skaffede deres hjemland en olympisk medalje inden for ridesport for første gang nogensinde. Den olympiske bronzemedalje markerede også starten på den mest succesfulde periode i Pessoas karriere. To år senere kunne han kalde sig verdens bedste springrytter.
I 1998 deltog han i både World Cup-finalen og verdensmesterskaberne. Til World Cup finalen konkurrerede han sammen med Baloubet du Rouet, en hingst, der indtil da hovedsageligt var blevet redet af Neco. Den relativt nye ekvipage viste sig dog som noget særligt, og de vandt konkurrencen. Ved verdensmesterskaberne, der blev afholdt i Rom red han på Gandini Lianos, og sammen vandt de den individuelle konkurrence. Med to succesfulde og utroligt dygtige springheste til rådighed stod det klart, at Rodrigo Pessoa havde flere store resultater foran sig.
Læs også: Rodrigo Pessoa ny landstræner for Irland
Op- og Nedture med Baloubet
Pessoa og Baloubet gentog World Cup-succesen to gange, i 1999 og 2000, hvilket gjorde dem til den eneste ekvipage til at vinde konkurrencen tre gange i træk. Nogle måneder efter den tredje World Cup-sejr tog den succesfulde ekvipage til OL i Sydney, hvor de var favoritter til at vinde den individuelle konkurrence. Det brasilianske hold vandt bronzemedaljer endnu en gang, og den individuelle konkurrence startede lovende. Pessoa og Baloubet lå i toppen af feltet op til den sidste runde. Det skulle dog ende skuffende, da Baloubet nægtede at foretage et af sine hop, hvilket førte til ekvipagens elimination.
Fire år senere blev OL afholdt i Athen, og igen deltog Pessoa sammen med Baloubet, der på dette tidspunkt var 15 år gammel og nærmede sig afslutningen på sin sportskarriere. De startede konkurrencen lidt vaklende, og selvom de nåede til den afgørende runde, var de på intet tidspunkt i top-10. De gik fejlfrit igennem den afgørende runde, hvilket placerede dem på en delt andenplads, hvor ekvipagen efter en omspringning sikrede sig andenpladsen og sølvmedaljen for sig selv. Et år senere blev de retroaktivt tildelt guldmedaljen for konkurrencen, da Cian O’Connor, som endte på førstepladsen, blev straffet efter en positiv dopingtest. På trods af omstændighedernes antiklimatiske natur, var det nu officielt, at Rodrigo Pessoa havde vundet både verdensmesterskaberne og de olympiske lege som individuel rytter.
Karrieren efter Athen
I de 19 år der er gået siden finalen i Athen, har der været både op- og nedture for Pessoa, som stadig konkurrerer i dag. I 2017 tilsidesatte han sin egen ridekarriere for en stund, og blev træner for Irlands springlandshold. Med Pessoa som træner vandt de Europamesterskaberne i 2017 og Nations Cup i 2019, hvilket kvalificerede dem til OL i Tokyo. Her måtte de dog deltage uden Pessoa, som ved udgangen af 2019 stoppede som træner, for igen at fokusere på sin egen ridning og for at få mere tid med sin familie.
Siden 1955 har Pessoa-navnet været til stede ved de største springkonkurrencer i verdenen, og selv hvis dette skulle stoppe, når Rodrigo en dag stopper sin aktive sportskarriere, vil intet forhindre ham og Neco i at være en af de mest succesfulde far-søn-duoer i ridesportens historie.
Læs også: Portræt: Spring- og Rekordrytter, Olivier Philippaerts
