Annonce

Sadelmagerens 5 gode råd ved unges skifte fra pony til stor hest

Annoncørbetalt artikel

Mange finder interessen for heste allerede fra barnsben og starter med egen pony, en part eller på rideskole. På et tidspunkt sker der det, at rytteren vokser fra ponyen og må overgå til hest. Det kan være en stor omvæltning, og faktisk kan der være en række udfordringer, som er værd at have i tankerne i den proces.

Måske tænker du umiddelbart, at det at skifte fra pony til hest er helt ligetil, og det er da også tilfældet for nogle unge piger. Men faktum er, at der i den periode hvor mange laver skiftet, sker en masse andre ændringer. Rytteren befinder sig i puberteten, og der sker store ændringer i kroppen, som kan påvirke blandt andet kropsbevidsthed og balance.

Herudover er der stor forskel på bevægemønstret hos en pony og en hest, og det er noget, der kan udfordre selv den sejeste ponypige.

Mange finder interessen for heste allerede som barn. Foto: Arkiv
Om det at være ponyrytter

Du må starte 3’er pony i konkurrencer, indtil du er fyldt 13 år, og må ride året ud. Du må starte 2’er og 1’er pony i konkurrence, indtil du er fyldt 16 år, og du må ride året ud. Derefter må du gerne starte 1’er pony i heste-klasse.
Kilde: Dansk Rideforbund

Sadelmager Jan Guldborg møder mange ryttere, som befinder sig i skiftet mellem pony og hest. Han har samlet en række gode råd til hvad du skal være opmærksom på, hvis du selv står overfor et skifte.

Sadlens størrelse i forhold til hesten

Ponyer og hestes anatomi kan være meget forskellig. Bare størrelsen i sig selv gør jo en forskel. Så vær forberedt på, at et sadelskifte kan være nødvendigt. Hvis du tidligere har været forudseende og valgt en sadel, der kan justeres og har et bredt kammer, kan det være, at sadlen kan genbruges efter en tilpasning.

Der sker mange ændringer for teenagerytteren.Blandt andet et skift fra pony til hest. Foto: Arkiv

Fokusér mere på rytterbalance

Kropsudviklingen har stor betydning for rytterens hjælpere og indvirkning på hesten. Især unge piger udvikler sig meget i de sidste ponyår. Det handler både om højde, benlængde og de naturlige kvindelige former i forhold til både brystparti og bagdel. Alt sammen har stor betydning for opstillingen i sadlen samt sædets og hjælpernes indvirkning.

Fordi udviklingen sker gradvist tænker hverken rytter, underviser eller forældre måske over hvordan opstillingen påvirkes og stille og roligt risikerer at ændre sig i den gale retning. Der er dog stor forskel på at have meget lange ben i en ponysadel med forholdsvis korte knæpuder, og kunne nå godt ned om ponyen med schenklerne, til at skulle holde sig i selvbalance i sadlen på en ofte stort gående varmblodshest, hvor schenklerne nu heller ikke når så langt ned på siden mere. Det stiller store krav til korrekt tilpasset udstyr og god undervisning med ændret og øget fokus på selvbalancen.

Forvent flere sadeltjek i en overgangsperiode

I skiftet fra pony til stor hest kommer der altså helt andre og større svingninger i spil – også i rytterens krop. Ofte ser Jan Guldborg, at de unge ryttere ubevidst forsøger at kompensere for det store rygsving. Dette sker ofte ved at rytteren klemmer sig mere fast med lår og knæ, holder mere fast i tøjlen (øget tøjletræk) og samtidig læne sig mere (ofte for meget) tilbage i sadlen.

Det lodrette sædes korrekte indvirkning forsvinder i processen og konsekvensen er et øget pres på sadlen i fremadgående retning. Og hvis hesten er bare en smule udfordret på anatomien i forhold sadellejets og gjordlejets placering samt bredden på skulder/mankeparti, så trækkes sadlen hurtigt med alt for langt frem. Det udmunder i, at sadlen kommer til at trykke hesten forkert – både fortil og bagtil. Det er derfor Jan Guldborgs bedste råd at sørge for at følge op med sadeltjek hos sadelmageren med korte tidsintervaller i en overgangsperiode.

Kombinationen af ændringer i egen krop og en større hest kan give udfordringer. Foto: Arkiv

Hvilken sadel skal man så vælge?

Valget afhænger ifølge Jan Guldborg af ambitionsniveauet. En ny sadel behøver ikke at være fabriksny. Den kan lige så godt være en ældre og brugt sadel. Det vigtigste er muligheden for justeringer, korrekt tilpasning og at den passer til både hest og rytter i størrelsen.

Jan Guldborg fraråder derfor altid at købe sadel uden først at tage en uddannet sadelmager med på råd. Her er der mulighed for at drøfte krav til sadel ud fra både hestens og rytterens størrelse, anatomi, stærke og svage sider i forhold til evner og ambitioner.

Gode spørgsmål at stille ved sadelvalg

Hvilken sadelstørrelse kan hesten maksimalt gå med? Hvilket sædestørrelse passer til rytteren? Hvor meget støtte har rytteren brug for fra sadlens sæde og knæpuder? Hvor er hestens styrker og svagheder rent anatomisk? Hvilken udvikling forventes over hvor lang tid? Skal der forventes et gensalg af sadlen indenfor overskuelig tid, eller skal den holde de næste mange år? Spørgsmål som disse er yderst relevante og kan med fordel vendes med en sadelmager.

Ændringerne i teenagerkroppen kan udfordre balancen og opstillingen i sadlen. Foto: Arkiv

Vær OBS på de nye kvindelige former

Når det kommer til rette valg af udstyr er der ifølge Jan Guldborg en ofte overset faktor, som gør sig gældende hos mange unge piger.

”Det er ikke noget man taler højt om i branchen, men faktum er at unge piger får større barm og gør det tidligere i puberteten end før i tiden. Når en stor hest sætter i bevægelse gør hele rytterens krop det også, og rytteren skal derfor passe godt på sig selv og sin krop.”

Kvindelige læsere kan sikkert nikke genkendende til hvad den øgede bevægelse i overkroppen kan medføre af smerter og ubehag. Dertil kommer følgevirkningerne på opstillingen, med en urolig overkrop og ømheder i brystvævet, samt risiko for gener i nakke, ryg og skuldre.

En god og korrekt støttende ride-BH er derfor en rigtig god idé, når unge piger skal skifte fra pony til stor hest – hvis ikke allerede før dette skifte.

Læs også: Farvel til ubehag, smerter og ubalance: Stil krav til din sports-BH

Sadelmager Jan Guldborg

Sadelmager Jan Guldborg er den eneste sadelmager i Danmark, som både er engelsk Mastersaddler og samtidig anerkendt som læremester under den engelske sadelmageruddannelse. I sin tid som sadelmager hos Gardehusarregimentets Hestekadron har Jan Guldborg uddannet hele fire nye sadelmagere, som alle har bestået den engelske eksamen til Qualified saddler.

Jan Guldborg har desuden en fortid både som aktiv konkurrencerytter, professionel rideinstruktør og knap 20 år som sadelmager for Gardehussarregimentets Hesteskadrons 100 heste og deres udstyr. Og det er netop dét, der er grundlaget for Jan Guldborgs håndværk og rådgivning.

Læs også: Uden stigbøjler: Få en bedre føling, balance og smidighed

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce