Bliv medejer af en travhest: sådan virker Share A Horse
Læs mere →
Den 3. juni 2026 overtog Christian Rabjerg Madsen ansvaret for landets heste, da et helt nyt Ministerium for Natur og Dyrevelfærd så dagens lys. To måneder senere er tiden inde til et regnskab: hvad er der reelt sket med de 11 hestevelfærdsforslag, der lå klar, da den forrige minister forlod posten?
Det er første gang, dyrevelfærd i Danmark har fået sin egen minister. Christian Rabjerg Madsen, tidligere boligminister og uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet, står nu i spidsen for et ministerium, der samler natur, ulve, biodiversitet, jagt og dyrevelfærd under ét tag. Det er en markant omorganisering, og med den følger et naturligt spørgsmål: bliver de forslag, der allerede lå på bordet, ført videre, eller drukner de i flytningen?
Forslagene stammer fra den daværende fødevareminister Jacob Jensen, der i foråret 2026 præsenterede 11 konkrete tiltag for hestevelfærd, blandt andet uddannelseskrav til professionelle, en grænse for stramme næseremme, et muligt forbud mod hyperfleksion, skærpede regler for tungebånd, sporer og pisk samt bedre registrering af medicin på konkurrenceheste.
Det lyder banalt, men det er værd at slå fast: hestene er ikke landet i et tomrum. Ansvaret ligger nu hos Rabjerg Madsen, og de dele af Fødevarestyrelsen, der tidligere hørte under fødevareministeriet, fungerer videre som myndighed. Men et navneskift på en dør er ikke det samme som en beslutning.
De forslag, der kræver en bekendtgørelse eller en lovændring, altså uddannelseskravet, næseremme-grænsen og et eventuelt hyperfleksionsforbud, er dem, der reelt afhænger af en minister, der løfter pennen. Her er billedet to måneder inde entydigt: der foreligger ingen offentlig udmelding om, hvorvidt de tre punkter videreføres uændret, justeres eller sættes i bero, mens ministeriet finder sine ben. Det Dyreetiske Råd har tidligere presset på for bindende regler med reelle sanktioner på netop træning og udstyr, og så vidt vides venter rådet stadig.
Det er ikke ensbetydende med, at forslagene er skrottet. Men det betyder, at de professionelle aktører, der har indrettet sig efter en varslet regelændring, fortsat ikke ved, hvornår eller om den kommer.
Mens lovsporet ligger stille, står Dansk Rideforbund ikke og venter. Forbundets Strategi 2026-2029 sigter mod licenser og en form for instruktørregistrering inden udgangen af 2029, og fra august 2026 er berideruddannelsen forlænget fra 2+2 til 3+2 år. Rideskolemanageruddannelsen lukkes samtidig ned. Det er reelle skridt, men det er vigtigt at holde tungen lige i munden: det er forbundets egne krav til sine egne medlemmer, ikke et lovbundet uddannelseskrav, der gælder alle, der driver hestevirksomhed. De to spor kan sagtens ende samme sted, men lige nu kører de hver for sig.
Ét af de 11 punkter, bedre registrering af medicin på konkurrenceheste, var faktisk allerede sat i bero, inden regeringen skiftede. Den såkaldte VetStat-regel for hestemedicin blev udskudt fra januar til foråret 2026, og omfanget blev samtidig indsnævret til forventeligt kun at gælde antibiotika. Forsinkelsen skyldtes ikke magtskiftet, men det er værd at nævne, fordi det viser, at mindst ét punkt på listen var forsinket, længe før Rabjerg Madsen overtog nøglerne.
Det tætteste, vi er kommet på at se ministeren tage konkret stilling til hestevelfærd, er ikke knyttet til de 11 forslag. I begyndelsen af august reagerede Rabjerg Madsen kraftigt på DR’s dokumentar om pisk og mistanke om doping i dansk galopsport, hvor han kaldte sagen “ekstra alvorligt” og meldte ud, at dyrevelfærd må gå forud for konkurrence, hvis de to hensyn støder sammen. Han har varslet, at han følger Dansk Hestevæddeløbs undersøgelse af sagen tæt.
Det er et signal om, at ministeren er villig til at blande sig, når noget bliver synligt nok. Men galopsagen handler om væddeløb og mistanke om doping, ikke om næseremme, hyperfleksion eller uddannelseskrav i dressur- og springsporten. De to ting bør ikke forveksles.
Sætter man det på formel: der er endnu ikke formel bekræftelse på, at de tre lovbundne punkter fra de 11 forslag videreføres af det nye ministerium. Dansk Rideforbund holder selv gryden i kog med sine egne krav. Ét punkt, medicinregistreringen, var allerede forsinket inden magtskiftet. Og det eneste sted, ministeren indtil videre konkret har markeret sig på hesteområdet, er en sag om galopsport, der ligger uden for de oprindelige 11 punkter.
Det er ikke det samme som at sige, at intet sker. Nye ministerier bruger tid på at finde deres ben, og to måneder er kort tid i lovgivningsarbejde. Men for de rytterskoler, opdrættere og professionelle, der venter på klarhed om regler, de skal indrette hverdagen efter, er stilhed også et svar, bare ikke det, de havde håbet på.