Seks uger eller seks måneder? Dyrlægen sætter tal på hvornår hoppen er klar til at blive redet igen efter foling
Læs mere →
Fotograf Erik Kunddahl er en mand af en helt særlig støbning; et autentisk bevis på, at mennesker, der ellers aldrig har være en del af hesteverden, pludselig bliver betaget af den og ikke kan forestille sig et liv uden. For er det ikke sådan, det er med heste? Når først man har opdaget det skønne i dem, så vil de være en del af ens liv for altid. Hvis ikke i virkeligheden, så i hvert fald altid i tanken og ikke mindst på billeder. Sådan er det for Erik, der har viet sit liv til det grafiske såvel som det fotografiske – og nu også hestene. Her er hans fortælling fortalt med hans egne ord.
Jeg har et lille håb om, at mine billeder kan få endnu flere mennesker til at få øjnene op for, hvor smukke skabninger heste er, og hvad deres væsener kan gøre ved os mennesker.”
I en alder af 35 vovede jeg mig ned til den lokale rideklub for at lære at ride. Det var en kæmpe udfordring at skulle gå ind til hesten for derefter at trække den ud. Det gav en hel del puls dengang. Men der var en eller anden virus, der røg i blodet, og jeg kunne ikke slippe hesteverdenen.
Efter et par gange at have hoppet rundt på en rideskolehest tog jeg det store spring at købe en ven til mig selv. Den havde ikke noget navn – så jeg døbte den Maestroe. Han lærte mig at ride rigtigt, og jeg tilbragte mange timer på ryggen af ham og beholdt ham til hans død.
Jeg har i en årrække prøvet at specialisere mig i at tage billeder af heste. Grunden til det var, at jeg hjemme havde fem inspirerende ”muser” gående. Her kunne jeg teste, hvad jeg syntes kunne være en spændende måde at udtrykke det på.
LÆS OGSÅ: 10 danske og internationale instagrammere, du som hestemenneske bør følge
Noget af det virkelig spændende ved mit arbejde er, at jeg har opdaget, hvordan mine reportagebilleder fra stævner og projekter udvikler sig fra at være et dokumentarisk vidnesbyrd til pludselig at blive brugskunst. Det er ikke umiddelbart mig selv, der står bag det, men mine kunder, som synes, at billederne egner sig til titlen ‘en form for kunst’.
Den ene kunde har brugt to af mine billeder som motiv til nogle superflotte silketørklæder, og en anden kunde har produceret ikke mindre end fem vægtapeter af mine billeder til dagligstuen. Ja, som fotograf er man altid begejstret, når man bliver publiceret, men at man også kan ende som brugskunst er en herlig ny vinkel.
I dag har jeg tre heste, og jeg elsker hver eneste én. Samværet med dem er en form for meditation – det giver mig så meget inspiration. Og så elsker jeg at rejse; til Island, Tyskland, Østrig, Holland og i det hele taget hvilket som helst sted, hvor jeg kan finde de smukke heste. For mig er alle heste nemlig smukke.
Mit samarbejde med diverse ryttere og bloggere har udviklet min måde at arbejde på. Fotograferingen i dag er en passion, som er svær at styre. Hvis jeg kunne leve af luft og vand, ville jeg ikke bestille andet end og tage en masse billeder og derefter nyde de mange timer efterfølgende til redigering.
Følg Erik Kunddahl på Instagram: @kunddahlgraphicphotography