Vejen til en velfungerende hest er forebyggelse og samarbejde

Annoncørbetalt artikel

Hvordan sørger man for, at ens hest altid er glad og klar til de udfordringer, man byder den? Det har hestemassør Jacqueline Kehlet Jørgensen fra Abella Horsecare en opskrift på. Hun har sammen med sine kunder fundet en klar strategi, som inkluderer hendes arbejde, indbyrdes sparring og konkrete, målrettede øvelser. Tilsammen er det med til at holde hestene fit for fight.

To af Jacquelines kunder er søskendeparret Josefine Uhd-Nielsen og Karoline Uhd-Nielsen. De er begge aktive springryttere, som jævnligt deltager i mange springstævner. Karoline på 16 år har 3 heste, blandt andet vallakken Mack på 13 år, som hun er på bruttolandsholdet sammen med. Josefine på 14 år er en del af Talent Danmark holdet, og hun har 2 ponyer.

Karoline Uhd-Nielsen (t.v) og Josefine Uhd-Nielsen (t.h.) har et fast samarbejde med Jacqueline Kehlet Jørgensen. Foto: Malgré Tout

Hestene skal være stævneklar og skal kunne præstere deres ypperste mange weekender om året. For at sikre det, kommer Jacqueline jævnligt forbi og afbalancerer hestene ved hjælp af massage og laserterapi. På den måde holdes hestenes kroppe afspændte og fleksible. Og netop det kontinuerlige samarbejde er ifølge Jacqueline altafgørende.

“Fordi jeg kommer forbi jævnligt, kan jeg ofte tage eventuelle udfordringer i opløbet. Det betyder, at eksempelvis spændinger ikke eskalerer, og jeg kan løsne dem før de for alvor generer hesten. Jeg tror fuldt og fast på, at forebyggelse er bedre end helbredelse,” siger Jacqueline.

Læs også: Uddannelsesleder: “Derfor skal mine elever lære at bruge laseren”

Jacqueline Kehlet Jørgensen har et godt samarbejde med Josefine Uhd-Nielsen og resten af familien. Foto: Malgré Tout

Samarbejde er altafgørende

Jacqueline vil helst have, at hestenes trivsel og muligheder for at præstere er en fælles opgave. At det bliver til et tæt samarbejde, hvor hun sparer med ejerne om den bedste løsning. På den måde bliver resultatet bedst. Og det er også tilfældet for hendes samarbejde med Karoline, Josefine og deres mor.

“Familien og jeg er sparringspartnere. Vi finder sammen de bedste løsninger for hestene. Det kan både inkludere øvelser, som pigerne selv skal udføre mellem mine besøg, men også løbende feedback omkring hestenes udfordringer og trivsel. Det gør, at jeg kan målrette mine besøg og arbejde fokuseret på de aktuelle problemstillinger,” forklarer Jacqueline.

Laserbehandling er en fast del af Jacquelines besøg hos kunderne. Foto: Malgré Tout

Laserterapi en fast del af kundebesøgene

Udover massageteknikkerne kombinerer Jacqueline sine besøg hos kunderne med laserterapi, og det er der flere grunde til.

“En spændt muskel får ikke den optimale næring. Det kan laserterapi bidrage med, da laserlys stimulerer og giver næring til muskulaturen. Laserlyset trænger dybt ind i vævet, helt ind i den enkelte celle. Cellen udnytter energien fra laserlyset og sætter gang i kroppens naturlige reparationsmekanismer, så helingsprocessen forstærkes og immunforsvaret styrkes,” forklarer Jacqueline.

Læs også: Hestefagperson: ”Sådan bruger jeg laser som supplement til mine hænder”

Positiv effekt på egne heste

Jacqueline fortæller, at hun også personligt har haft gode oplevelser med laser på sine egne rideheste, lang tid før hun uddannede sig til hestemassør.

“Behandlere som jeg brugte til mine egne heste anvendte laserterapi. Jeg vidste på det tidspunkt intet om laser, men kunne tydeligt mærke i ridningen, den forskel som laserterapien havde gjort på hesten, hvilket har fascineret mig lige siden. Da jeg lang tid senere i mit liv besluttede at uddanne mig som hestemassør var min umiddelbare tanke, at jeg også skulle have en laser.”

Laseren fra PowerMedic Lasers er en uundværlig del af Jacquelines værktøjskasse. Foto: Malgré Tout

“Under min uddannelse blev jeg introduceret til PowerMedic Lasers og så vidste jeg godt hvad jeg skulle. Så snart jeg var færdiguddannet og godt igang med mit erhverv skulle jeg købe min egen laser. Jeg vidste med det samme at jeg skulle have en laser i min værktøjskasse, som skulle være et af mine værktøjer jeg kunne tilbyde mine kunder. Det var starten på mit lasereventyr,” fortæller Jacqueline.

Uundværlig i hverdagen

Jacqueline fortæller, at laseren er uundværlig i hendes fag, men at den også bliver flittigt brugt i hverdagen i stalden. Det kan eksempelvis være en rytter som har forstuvet fingeren, en pony som står med seneskade der skal have laser hveranden dag eller en hest som har pådraget sig en foldskade og skal behandles akut. 

“Vores egen hest lavede en voldsom skade, hvor den havde skåret sin hovballe halvt over. Det var et meget åbent sår, som skulle hele indefra. Dyrlægen mente der nok ville komme en del arvæv som muligvis skulle skæres væk efterfølgende. Såret blev behandlet med laser og idag kan man ikke se, at der har været et sår. Det er vildt imponerende,” slutter Jacqueline.

Laser til heste

Laserbehandling benyttes i stigende grad verden over af dyrlæger, som ønsker at forkorte skades- eller sygdomsperiode for heste. PowerMedic anbefaler en PowerLaser Basic1500 VET eller PowerLaser Basic1200 VET til behandling af heste.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce