Verdens bedste dressurryttere adskilles nu fra deres heste på ranglisten

Verdensranglisten i dressur ændrer sig naturligvis hele tiden, men nu er der sket en temmelig stor ændring. Listen er nemlig blevet delt op i to forskellige lister – en for verdens bedste dressurryttere og en for de allerbedste dressurheste. Altså er hestene og deres ryttere nu blevet adskilt og kan findes på hver deres rangliste.

Læs også: Verdensranglisten i dressur er nu opdateret efter VM

Annonce

Heste og ryttere adskilles

FEI har indført nye regler for verdensranglisten i dressur, og derfor sker denne ændring nu. Fremover vil der dermed være en rangliste for hestene og en for rytterene. Pointene tildeles for den højeste procentvise score opnået af heste og ryttere i maksimalt seks test henover en periode på otte måneder. Kun de to højeste scorer fra et stævne tælles med i stedet for tre, der typisk er tilgængelige ved mesterskaber som VM og OL.

Hvor er de danske ryttere?

Selvom denne ændring nu er trådt i kraft, må man sige, at de danske ryttere stadig har nogle rigtig gode placeringer. Lige nu har vi nemlig fire danske ryttere i top 11. Top 11 over de verdens bedste dressurryttere ser nemlig således ud:

  1. Jessica von Bredow-Werndl (GER – på barsel)
  2. Cathrine Laudrup-Dufour (DEN)
  3. Charlotte Fry (GBR)
  4. Isabell Werth (GER)
  5. Carina Cassøe Krüth (DEN)
  6. Patrik Kittel (SWE)
  7. Dinja van Liere (NED)
  8. Benjamin Werndl (GER)
  9. Adrienne Lyle (USA)
  10. Nanna Merrald Rasmussen (DEN)
  11. Daniel Bachmann Andersen (DEN)

Læs også: Historisk dansk sejr ved VM i dressur: Billeder og kommentarer fra rytterne

Hestene følger ikke nødvendigvis rytterne

Når man så ser på listen over de bedste dressurheste i verden, kan man se, at det ikke er altid, at hestene følger rytterens placering. Dette er fordi, rytterne har mulighed for at opnå flere point, da de kan få point på flere heste.

Læs også: Anne Moesgaard ny assisterende holdleder i dressur

Dog er der nogle af hestene, der har samme placering som deres ryttere, så som Cathrines Vamos Amigos på 2. pladsen og Carinas Heiline’s Danciera på 5. pladsen. Men Daniels Marshall-Bell er derimod placeret på en 9. plads, og Nannas Atterupgaards Orthilia er på en 17. plads.

Du kan se listerne både for de bedste dressurryttere og de bedste dressurheste via nedenstående knapper.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce