Annonce
Edward Gal og Total US
Edward Gal og Glock's Total US til Nations Cup i Rotterdam, 2021. Det var dog ikke her, men tidligere, at tiltalen om dyremishandling skete. Foto: FEI / Leanjo de Koster.

Rollkur: Edward Gal frikendt for anklage om dyremishandling

Den hollandske topdressurrytter Edward Gal er blevet fuldstændig frifundet efter en anklage om dyremishandling, nærmere bestemt rollkur. Det skrive det hollandske rideforbund i en pressemeddelelse. Det handler om en sag anlagt af PETA-dyrerettighedsaktivister i Tyskland. Tiltalen skete allerede i 2015 efter EM i Aachen, Tyskland.

Edward kan slet ikke bebrejdes og er blevet renset for al skyld

Det hollandske rideforbund. Oversat fra hollandsk.

Anklaget for rollkur

Retten i Aachen har den 30. december 2021 afsagt dom i den retssag, som PETA anlagde mod Edward Gal i begyndelsen af 2021. I sit anklageskrift påstod PETA, at Edward havde redet sin hest Glocks Undercover i rollkur under EM i Aachen i 2015. Denne anklage blev ifølge det hollandske rideforbund afvist som fuldstændig ubegrundet, hvorfor dommeren frikendte Edward.

Læs også: 10 år siden forbuddet: Er rollkur og LDR udryddet?

Ikke den første anklage

Det er anden gang i træk, at PETA har forsøgt at sagsøge Edward Gal. Allerede i 2018, lige før World Equestrian Games i USA, indgav gruppen samme klage. Sagen blev herefter henlagt, men igen i 2021, lige før OL i Tokyo, anklagede PETA ham igen.

Rideforbundet støtter op om Edward

Det fremgår af pressemeddelelsen, at det hollandske rideforbund støtter op om toprytteren Edward Gal og mener, at frifindelsen er på sin plads.

“Alle påstande mod Edward er blevet fuldstændig modbevist af vidner og hårde fakta”, understreger det hollandske rideforbund. “Edward kan slet ikke bebrejdes og er blevet renset for al skyld. Selvfølgelig er Edward meget glad for, at loven har vundet, men hans image kan være blevet beskadiget af den negative omtale i Tyskland”, uddyber de (oversat fra hollandsk).

Kort om Edward Gal
Edward Gal har været i toppen af international dressursport i mange år og er særligt kendt for sine ridt på hingsten Totilas, som han vandt både EM og VM på i 2009 og 2010. I sin freestyle under VM slog Edward Gal den daværende dressurrekord med 91,800 %. Derudover har han blandt andet en olympisk holdbronzemedalje bag sig fra 2012 på Glock’s Undercover. I dag ses han ofte på hesten Glock’s Total US, med hvilken han er placeret som nummer fem på verdensranglisten i dressur.

Læs også: Edward Gal: Hesten skal have fokus

Kilder

KNHS: Edward Gal Volledig Vruujgesproken Van Aantijgingen PETA
FEI: World Ranking List Dressage

Annonce

Seneste artikler

Traileren står klar, men er du? Tjekliste før stævneturen

Læs mere →

Et år med DRF’s nye dressurbedømmelse: Hvad har ændret sig?

Læs mere →

Jagtsæsonen åbner 1. september: sådan rider du trygt i skoven

Læs mere →

Den gode skridttur er undervurderet

Læs mere →

Efter sommerens mange ture: Er din hest blevet mere modig?

Læs mere →

Mister hesten i løsdrift bevægelse, når efteråret kommer?

Læs mere →

Den første efterårsdag i stalden: 10 ting hestemennesker ved er på vej

Læs mere →

Tre nye pony-mestre kåret ved Agria DRF Mesterskaberne

Læs mere →

Folden er grøn – men er der stadig nok at spise?

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 36696249
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk