Kun 50 føl om året: Frederiksborghesten holder stand
Læs mere →
Ti kilometer vest for Thisted, tæt på skoven i Nationalpark Thy, ligger en gård, hvor sommerferien ser lidt anderledes ud. Her tager mødre og fædre på ridelejr sammen med deres børn, ikke som tilskuere ved ridebanen, men med i sadlen selv. Holdet er lille, maks otte deltagere ad gangen, og formålet er ikke pokaler eller færdighedsmærker. Det er samværet. Ro i Thy kalder Mette Åkerstrøm sit sted, og navnet er ikke tilfældigt.
De fleste ridelejre handler om børnene. Forældrene afleverer dem ved stalden, henter dem igen om eftermiddagen og hører om dagen i bilen hjem. På Ro i Thy er præmissen en anden. Her er tilbuddet skabt til mor eller far og barn i alderen 7 til 12 år, og de rider, strigler, pudser trenser og lærer sammen.
“Her er der fokus på samvær, både med hinanden og hestene,” fortæller en tidligere deltager ved navn Nanna på stedets hjemmeside.
Holdet er lille med vilje. Der er plads til maks otte deltagere i alt, altså tre til fire par, over tre til fire dage. Det betyder tid til den enkelte, og det betyder, at ingen forsvinder i mængden.
En dag på lejren er ikke bygget op om konkurrence eller færdighedsmærker. Der rides ud i Nationalpark Thy, arbejdes med hestene fra jorden og der er plads til “hesteleg” mellem forælder og barn. Der er hestevognsture og gåture til shelters, pandekager over bål og ture til Vesterhavet. Undervejs lærer både store og små det praktiske: at strigle, at sadle op og at lægge hovedtøj på.
Det smukke ved et forælder-barn-forløb er, at passionen ikke gives videre som en pligt, men som en fælles oplevelse. Barnet ser sin mor eller far sidde på hesteryg, måske for første gang. Minder man aktivt laver sammen med sine børn, har ofte en helt særlig plads i hukommelsen hos både barn og voksen.
For nogle er det også en genopdagelse. Mange voksnes rytterdrømme blev lagt på hylden, da børn og hverdag tog over. Nogle dage, hvor man selv får lov at ride igen sammen med sit barn, kan tænde noget, man troede var slukket. Og børnene mærker det.
“Ro i Thy er fantastisk, måske har det været de bedste dage i mit liv,”
Syvårige Maja, om sine dage på gården.
Sommerferien er lang, og de meningsfulde uger er guld værd. En ridelejr, hvor hele pointen er fællesskabet frem for pokalen, passer godt til den familie, der leder efter noget at være sammen om. Man tager ikke afsted for at blive dygtigere end de andre. Man tager afsted for at få en fælles historie, der holder længe efter, at hestevognen er kørt hjem.
Måske er det netop det, den slags ferie kan: at gøre hestepassionen til noget, to generationer ejer sammen.