Kun 50 føl om året: Frederiksborghesten holder stand
Læs mere →
Et forskningshold på Aalborg Universitet er i gang med at lære en computer noget, mange erfarne hesteejere allerede kan fornemme på rygraden: at læse de helt små bevægelser i hestens ansigt, før smerten eller stressen bliver tydelig i resten af kroppen. Projektet er stadig i sin tidlige fase og har endnu ikke offentliggjort et færdigt værktøj, men de tegn, forskerne kigger efter, kan du faktisk begynde at træne dit eget blik på allerede nu, uden kamera og uden algoritme.
Bag projektet står lektor Rikke Gade fra Aalborg Universitet, og ifølge universitetets nyhedsportal create.aau.dk arbejder holdet på at udvikle computervision-algoritmer, der automatisk kan opfange og klassificere subtile ansigtsudtryk hos heste. Målet er at kunne skelne mellem en neutral hest og en hest, der er i smerte eller er stresset, ved at se på blandt andet blinkefrekvens, typer af øjenblink og bestemte ørebevægelser.
Projektet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond og gennemføres i samarbejde med veterinærforskere fra Københavns Universitet og det svenske landbrugsuniversitet SLU, som i mange år har forsket i hestes adfærd og udtryk. Forskerne arbejder foreløbig med videomateriale fra kontrollerede forsøg, og planen er senere at udvide metoden til heste, der bevæger sig frit i en boks eller på fold. Der er endnu ingen offentliggjorte resultater eller et færdigt AI-værktøj, men ambitionen rækker videre end heste, det samme princip forventes på sigt at kunne bruges på køer, får og grise.
Heste er byttedyr, og byttedyr er indrettet til ikke at vise svaghed. En hest, der halter tydeligt eller lægger sig ned, har typisk allerede haft ondt et stykke tid. Ansigtet er derimod sværere for hesten selv at kontrollere, og derfor kan de små spændinger omkring øjne, ører og mule vise sig, længe før du ser noget i benene eller i hestens generelle holdning. Det er netop det, AAU-projektet forsøger at automatisere, men det kræver ikke et kamera at begynde at kigge efter det selv.
Den slags ansigtstræk har veterinærforskning i øvrigt beskæftiget sig med i over ti år, blandt andet gennem det, der internationalt kaldes hestens “smerteansigt”. Her er de fire steder, du med fordel kan vænne dig til at kigge:
Ørerne. En afslappet hest bevæger typisk ørerne roligt frem og tilbage. Hold øje med ører, der i lange perioder står stift bagud eller virker “låste” i én position, uden at der er noget i omgivelserne, der forklarer det.
Øjnene. Se efter et sammensnørpet eller anspændt blik, gerne med en lille rynke over øjet. Et halvlukket, “trukket sammen” øje ser anderledes ud end det bløde, runde blik, du kender fra din hest, når den hviler.
Kæbe og mule. Spændte tyggemuskler og en anspændt mule, nogle gange beskrevet som et mere “firkantet” udtryk omkring næseborene, er et af de tydeligste tegn, når man først har set det et par gange.
Helhedsindtrykket. Læg mærke til det samlede udtryk snarere end enkeltdele. En hest i ubehag ser ofte mere “lukket” og indadvendt ud i ansigtet, selv når resten af kroppen virker rolig.
Fælles for alle fire er, at de skal ses i forhold til din egen hests normale udtryk. Det er derfor, folk, der ser hesten hver dag, ofte opdager noget længe før en fremmed gør det, og det er præcis den fordel, AAU-forskerne håber at kunne give videre til et kamera.
Et enkelt tegn i et kort øjeblik er sjældent alarmerende – heste laver mange udtryk i løbet af en dag. Det, der er værd at reagere på, er mønstre, der gentager sig, eller flere tegn på samme tid. Noter gerne dato og situation, så du kan sammenligne over tid, og tag kontakt til din dyrlæge, hvis udtrykket følges af andre forandringer som nedsat ædelyst, ændret adfærd eller ændringer i bevægelsesmønstret.
Det mest interessante ved AAU’s projekt er måske ikke selve algoritmen, men det, den forsøger at efterligne. Erfarne hesteejere har i årevis kunnet fornemme, at “noget er galt”, uden helt at kunne sætte ord på hvorfor. Hvis forskerne lykkes, bliver den fornemmelse ikke overflødig – den bliver bekræftet af data. Indtil da er det bedste værktøj stadig dine egne øjne og den tid, du bruger sammen med din hest hver dag.
Nej. Projektet er stadig et forskningsprojekt under udvikling, og der findes endnu ikke et færdigt, offentligt tilgængeligt værktøj. Forskerne arbejder foreløbig med videodata fra kontrollerede forsøg.
Hvis et anspændt ansigtsudtryk gentager sig over tid, eller optræder sammen med andre forandringer som nedsat ædelyst, uro eller ændret bevægelsesmønster, bør du kontakte din dyrlæge frem for blot at observere videre.
Nej, de skal ses som pejlemærker, ikke en diagnose. Et enkeltstående udtryk betyder ikke nødvendigvis noget, men gentagne mønstre hos din egen hest er værd at tage alvorligt.
Sådan får du mest ud af dyrlægebesøget
Hestedyrlævagt: vagttelefoner region for region
65 % ser hesten som kæledyr, ikke et sportsredskab