Hestedagbogen: hyggeligt og nyttigt at skrive ned, hvad i laver
Læs mere →
De fleste af os passer på, at vores heste ikke har ondt, ikke sulter og ikke fryser. Forskere i hestevelfærd kigger i stigende grad også på den anden side: hvad får hesten til at trives, og hvor meget har den selv at sige? Det kræver faktisk ikke det store. Her er fem små valg, du kan give din hest allerede i denne uge.
Begrebet hedder positiv velfærd, og det lyder mere akademisk, end det er. Tanken er, at god velfærd ikke kun er fravær af smerte, sult og stress. Det er også, at hesten har noget at glæde sig over, og at den i hverdagen kan gøre noget ved sin egen situation. Et nyt forskningsemne i tidsskriftet Frontiers in Ethology samler netop studier om, hvordan heste kan opleve ro, fornøjelse, selvbestemmelse og socialt samvær. Forskerne kalder selv området for nyt.
I Danmark er det også et område, der får opmærksomhed. På Københavns Universitet og Aarhus Universitet undersøger forskere i et mindre projekt, om heste frivilligt vælger at være sammen med et menneske frem for at gå sin vej. Projektet er finansieret af Hesteafgiftsfonden og er tænkt som første skridt mod mere dansk forskning i positiv velfærd. Resultater er der endnu ikke.
Vi har oversat tankegangen til fem ting, du kan gøre i stalden allerede i dag.
Foder er ikke bare næring. For en hest er det også beskæftigelse, og tid med hovedet nede er tid, hvor den er afslappet. Organisationen World Horse Welfare peger på foder som en af tre grundpiller sammen med venner og frihed.
Det praktiske valg er at give hesten flere steder at æde. Del høet i flere mindre portioner og læg dem forskellige steder på folden eller i boksen, så hesten selv kan gå fra bunke til bunke. Hold gerne foderpladserne væk fra leddet, hvor der let bliver mudret og trangt med pladsen.
Det er det mest veldokumenterede punkt. Aarhus Universitet har i et studie undersøgt, hvor meget heste vil arbejde for at komme i kontakt med en anden hest. Ifølge forskeren Eva Søndergaard var behovet for fysisk kontakt så stærkt, at forskerne ikke kunne afgøre, hvilken form for kontakt hestene foretrak. De skulle have den.
I praksis betyder det, at en hest ikke bør stå helt alene med udsigt til en tom mark. Kan den ikke gå på fold med en makker hver dag, så sørg i det mindste for, at den kan se, lugte og helst røre en anden hest over et hegn eller en lav skillevæg. Skal du flytte rundt på foldene, så tænk på, hvem der har brug for hvem.
Heste har forskellig smag, og smagen skifter med dagen. Nogle vil stå i solen, når det er køligt, og søge skygge, når insekterne er værst. Et projekt fra Aarhus Universitet og SEGES, ledet af Janne Winther Christensen, handlede om netop skygge og insektundgåelse til heste under danske sommerforhold. En præsentation fra forskeren peger på, at heste med adgang til et læskur brugte mere tid indenfor på dage med mange insekter.
Det enkle råd er at give valget. Et læskur eller en solid hegnsside, et skyggefuldt hjørne og en åben, solrig flade på samme fold gør, at hesten selv kan justere. Du behøver ikke gætte, hvad den har brug for klokken to.
Dette punkt hviler på almindelig hestefornuft snarere end på et bestemt studie, men det passer til tanken om valg. På turen kan du indbygge små strækninger, hvor hesten selv vælger skridttempo og må kigge, snuse og stoppe et øjeblik, så længe det er sikkert. Giv lange tøjler på hjemturen, og lad hesten gå ud af skoven i sit eget tempo, hvis den kan håndtere det.
Med den slags pauser får du ofte også en hest, der er mere samarbejdsvillig, når du faktisk skal bede om noget. Prøv det i et par uger, og se, om forskellen er til at mærke.
Det er her, de danske forskere har deres fokus. I deres forsøg kan heste frit vælge mellem at blive hos en eller gå hen til en kammerat, mens de får fire forskellige slags kontakt, bl.a. klø, træning med belønning og godbidder. Projektet skal vise, om hestene selv opsøger kontakten. Forskerne understreger også, at et valg ikke i sig selv beviser, at noget opleves positivt, derfor ser de også på hestens kropssprog.
Du kan gøre det samme i det små. Stil dig roligt ved siden af hesten på folden og se, om den kommer hen. Kløer du på manken, så hold pause og se, om hesten beder om mere. Svaret fortæller dig, hvad den faktisk kan lide, og ikke hvad du håber, den kan lide.
Ingen af de fem ting kræver nye faciliteter. De kræver, at vi kigger på hverdagen med hestens øjne og spørger: hvad kan den selv bestemme i dag? Vi gætter på, at du allerede gør nogle af dem. Prøv at tilføje en enkelt, og mærk efter, om din hest virker lidt mere tilfreds, når den går ind og ud af stalden.
Det betyder, at hesten ikke kun er fri for smerte, sult og stress, men også har mulighed for at opleve ro, glæde og have indflydelse på sin hverdag. Det kan for eksempel være adgang til selskab, foder og frie valg om læ eller sol.
Nej. Det handler om, hvilke valg hesten har inden for de rammer, du har. Flere foderpladser, kontakt til en makker og en mulighed for læ kan også gøres i et almindeligt staldmiljø.
Se på kropssproget. En hest, der selv opsøger kontakten, har afslappet hals, bløde øjne og kan trække sig, når den vil, har det formentlig godt. Tegn på uro eller undgåelse betyder nok, at du skal ændre noget.