Annonce
ditte young

En ensom evne: Ditte kan tale med dyr

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

De fleste har oplevet eller følt noget, de ikke kan forklare med videnskabelige beviser, og man siger, at der er mere mellem himmel og jord, end vi mennesker forstår. Nogen kan tale med døde, andre kan forudsige hændelser, før de sker. Dyretelepatør Ditte Young mener, at vi alle har mulighed for at mærke og føle ting, man ikke kan bevise, hvis man som hende er i kontakt med sit udvidede sanseapparat og sine empatiske evner. For hende er sandheden baseret på feedback. Når dem, hun hjælper, kan genkende de ting, hun formidler, så må der være noget sandt over de ting vi ikke kan se eller bevise.

Ditte Young er dyretelepatør, og det indebærer, at hun ofte bliver tilkaldt, hvis folk gerne vil forstå deres hest bedre. Hun er på ingen måde hestepige – faktisk er hun lidt nervøs for de store dyr – og i starten var hun også meget skeptisk ved at arbejde med dyretelepati, men erfaringer har vist, at hun kan hjælpe både dyr og mennesker.

Følt det altid


Fra Ditte var helt lille, har hun været sensitiv over for de følelser, der ikke blev talt om, men var i luften. Når hun var i selskab med mange mennesker, blev hun hurtigt overloadet, fordi hun kunne mærke deres energier. Ditte kan huske fornemmelserne helt tilbage fra dengang, hun var fire år gammel, og hun var i tvivl om, hvorvidt det var hendes fantasi;

I børnehaven kunne jeg fornemme alt det, der ikke blev sagt, men jeg holdt det for mig selv. Den første oplevelse, der gjorde mig bange, var i folkeskolen, hvor jeg kiggede på en lille dreng i bussen og tænkte; ´nu falder han´ – og så faldt han.”

Ditte blev bange, fordi hun ikke vidste, om det var hende, der fremprovokerede faldet eller om hun bare forudså det. Også når veninderne snakkede om fyre senere hen, vidste Ditte, om forholdet ville holde eller ej. Hun forklarer, at hun kunne se sine veninder i fremtiden med eller uden kæresten, og så vidste hun, om forholdet ville holde eller ej, men Ditte sagde det aldrig til nogen.

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Startede sin karriere et helt andet sted


Efter folkeskolen færdiggør Ditte en sproglig gymnasieuddannelse og bliver herefter ansat som teamleder i Telias administration. Hun savner nogle flere erhvervsøkonomiske fag, og supplerer med en etårig HH. Ditte arbejder i en årrække som produktionsplanlægger i et produktionsselskab, der producerer tv for TV3 og efterfølgende på TV-Avisen i DR samt som manager for et rockband.

Allerede efter gymnasiet beslutter Ditte sig for, at det skal være slut med alle de ukontrollerbare signaler og beskeder, som hun hele tiden modtager. Hun vil lære at lukke ned for de mange input og kontrollere evnen.

Annonce

Seneste artikler

NYHED fra Equsana

Læs mere →

Mesterskabet afgjort – kampen fortsætter

Læs mere →

Mistanke om falsk negativ ormetest? Sådan bør du reagere

Læs mere →

World Cup Herning 2025: Når verdens bedste dressurryttere samles i Danmark

Læs mere →

Ahornforgiftning – dyrlæger advarer om stigende risiko

Læs mere →

5 facts om “The winning machine” Gilles Thomas

Læs mere →

Stærk dansk præstation på FEI’s verdensrangliste

Læs mere →

Longines Global Champions Tour 2025 – Springning i verdensklasse

Læs mere →

Er der nok protein i grovfoderet?

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 42597155
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk