Andreas Schou stjal showet i Nations Cup på Fyn
Læs mere →
Af agronom Maria B. Rasmussen – Brogaardens Fodringsrådgivning
Det stiller store krav til hesteejeren at have heste på græs, fordi mange heste ikke kan gå hele dagen/døgnet på græs, da de ellers bliver for tykke eller i værste fald bliver forfangne. Jo mere vi ved om græsset jo bedre kan vi vurdere risikoen for at lukke hestene på de store dejlige sommerfolde vi har drømt om hele vinteren.
I timerne, hvor det er lyst omdanner planter kuldioxid og vand til sukkerstoffer, vand og ilt. Om natten omdannes sukkeret til energi, som planten bruger til at vokse af. Derfor vil sukkerindholdet i græsset være højest inden solen går ned og lavets inden solen står op. Det betyder også at der dannes mere sukker i planten på dage med høj sol frem for overskyet vejr. Sarte heste kan reagere på skiftet fra flere dage med overskyet vejr og lavere sukkerindhold i græsset til pludseligt opholdsvejr og høj sol og dermed betydeligt mere sukker i græsset. Sollys er dog ikke det der for græsset til at vokse, men kun til at lagre sukkerstoffer. Varme får græsplanten til at gro og derfor har temperaturen også stor betydning for, hvor meget sukker der er i græsset. Ved lave nattetemperaturer vokser græsset ikke og sukkeret omdannes derfor ikke. Dage med høj sol efterfulgt af en kold nat vil medføre højt sukkerindhold natten igennem og den efterfølgende dag. Derfor betegner mange forår og efterårs græs, som det farligste, da sukkerindholdet er meget forskelligt fra dag til dag. Det samme kan ske om vinteren, hvor græsset er gået helt i stå på grund af den lave temperatur, men stadig kan danne sukkerstof, hvis solen skinner. Dagslængden er dog meget kort i Danmark og der kan ikke nå at dannes ligeså meget sukker, som på lange sommerdage. Hvis græsset er dækket af sne kan det selvfølgelig ikke påvirkes af solens stråler og der dannes ingen sukkerstoffer.
Læs resten af artiklen på Brogaardens hjemmeside >> KLIK HER