Annonce

Brødrene Schou danner rammen for ny ridesportskollektion

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

For små to år siden startede springrytterne Christian og Andreas Schou deres helt eget rideudstyrsbrand A•Equipt med udstyr til både hest og rytter. En tanke de har gået med i længere tid, er nu blevet en realitet og de har plukket det bedste fra deres egne erfaringer og stykket sammen til deres helt eget.

Brødrene Schous liv har været centreret omkring heste lige siden deres mor Birgitte Skov introducerede dem til sporten i en alder af 10 år. Siden er ridesporten blevet deres levebrød med forskellige forretninger, træning og ridning.

Vi gjorde os mange overvejelser inden vi besluttede os for at starte A•Equipt. Vi ville gerne kunne formidle vores visioner for en livsstil centreret omkring heste, og vi ville gøre vores bedste for at dette skulle kunne lykkes,” fortæller de om opstartsfasen.

Funktionalitet og kvalitet er hovedprioriteten


Gennem en årrække som springryttere på allerhøjeste niveau, har Christian og Andreas ofte tænkt på at skabe eget udstyr. Et af de væsentligste parametre for brødrene er at forsøge at skabe nogle produkter der tilgodeser rytterens, såvel som hestens, behov i forhold til komfort og bevægelighed.

Vi har altid haft en stærk mening om, hvordan produkterne skulle produceres og udformes, og tænkte ofte på hvordan vi ville lave det, hvis det var op til os. Der er efterhånden mange lækre brands inden for rideudstyr verdenen, og det er ikke fordi vi tror, vi kan opfinde den dybe tallerken. Men gennem vores daglige arbejde med hestene, har vi til tider stødt på idéer til udstyr. Vi kan godt lide enkle designs, skabt af gode materialer. Vi har lært meget om tekniske materialer gennem denne proces, og finder det meget interessant at arbejde med. Vi vil gerne skabe tøj med sportslige features, men i et afdæmpet, nordisk design. A•Equipt skal være en forlængelse af os som ryttere og forbrugeren skal kunne genkende vores udtryk,” fortæller de.

Derfor var det også en spændende chance, da rytterne fik muligheden for at få fingrene på pulsen – og faktisk kunne ende med at producere produkter til ridesporten, som netop levede op til de høje krav – både på funktionalitet, kvalitet og i designet. Selvom produkterne er af høj kvalitet, er det samtidig vigtigt for Christian og Andreas at prisen ikke afspejler sig heri. Det er grundlæggende for rytterne at skabe et brand der, for så vidt det er muligt, skal være tilgængeligt for bredden.

 

Annonce

Seneste artikler

“This is what dreams are made of”

Læs mere →

NYHED fra Equsana

Læs mere →

Mesterskabet afgjort – kampen fortsætter

Læs mere →

Mistanke om falsk negativ ormetest? Sådan bør du reagere

Læs mere →

World Cup Herning 2025: Når verdens bedste dressurryttere samles i Danmark

Læs mere →

Ahornforgiftning – dyrlæger advarer om stigende risiko

Læs mere →

5 facts om “The winning machine” Gilles Thomas

Læs mere →

Stærk dansk præstation på FEI’s verdensrangliste

Læs mere →

Longines Global Champions Tour 2025 – Springning i verdensklasse

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 42597155
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk