Annonce

Sølvmedalje til ungrytterlandsholdet i Nations Cup-finalen

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

For første gang nogensinde er der den forgangne weekend blevet afviklet Nations Cup-finaler for unge springryttere i Opglabbeek i Belgien. Danmark var repræsenteret med children-, junior- og ungrytter-landshold, og bedste præstation blev leveret af ungrytterholdet, der søndag sluttede på en imponerende 2. plads. Juniorholdet var også videre til søndagens endelige finalerunde, og her blev det til en 7. plads. Childrenholdet nåede ikke cuttet til den endelige finale, men blev nr. 2 i lørdagens Challenge Cup.

Flotte danske præstationer


Fredagen bød på de første runder af nationsspringningerne, og her gjaldt det om at blive blandt de seks bedste hold, der går videre til søndagens finaler. Både junior- og ungrytterholdet klarede cuttet (alle otte juniorhold gik videre) og kunne dermed holde hviledag lørdag.

Ungrytterholdet var næsten identisk med det hold, der i sommer sikrede sig en imponerende EM-bronzemedalje, og Benedikte Rie Truelsen på Cassina, Christina Nielsen på Griffin, Clara Hallundbæk på HH Best Buy og Jessica Toelstang på Bjerglunds Campari svigtede da heller ikke, da de sprang en flot 2. plads i hus i finalen.

Hos juniorerne var der kun 8 hold til start, hvilket gjorde, at alle hold var med videre til søndagens finale. Her blev det til en 7. plads til det danske hold, der bestod af Alexander Godsk på Cabrio, Camilla Mortensen på Handybeat, Phillippa W. Linde på I Caipiroska og Theodor W. J. Linde på Grand Cru Van Paemel.

Childrenrytterne blev nr. 8 i den indledende runde fredag, og dermed skulle landsholdet springe Challenge Cup lørdag. Her leverede holdet, der bestod af Sabine Karlsov på For Joy, Noona Wildfang Linde på Bentley, Amalie Reimer Nielsen på Pionier II og Jacob Theodor Schmidt på Willhelm, en flot præstation, da de sprang sig ind på 2. pladsen.

Nations Cup-finale 2018

Annonce

Seneste artikler

Sommerklipning af hest: Skader måske mere end det gavner

Læs mere →

Jessica Springsteen – meget mere end et kendt efternavn

Læs mere →

FEI Harmony-karakter 2026: Fem kriterier dommerne bedømmer

Læs mere →

Ridning i varmen: Hvad 28 grader gør ved din ridning

Læs mere →

Hest til Sverige 2026: Hvad EU-transportloven kræver

Læs mere →

Grovfoderets tre tal: sukker, protein og svamp

Læs mere →

Millionheste uden hegn: Prisen for at ulvesikre 30 varmblodsheste

Læs mere →

Overgangsvarme: Farligere for din hest end stabil sommervarme

Læs mere →

Hoven i tørvejr: tre forandringer — og hvornår biotin virker

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 36696249
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk