Tre år mere med Dressurens Venner Cup

Dansk Ride Forbund og Dressurens Venner har forlænget samarbejdet de næste tre år, og dermed fortsætter den populære klubturnering Dressurens Venner Cup som hidtil. Dressurens Venner arbejder for at støtte op om dansk dressursport, og i samarbejdet med forbundet har Dressurens Venner været en væsentlig faktor i udviklingen af dressurappen og ikke mindst været med til skabe Dressurens Venner Cup, hvor holdånd og glæden ved sporten er i centrum.

Et samarbejde der giver mening
I Dansk Ride Forbund sætter vi stor pris på Dressurens Venners engagement i sporten. Selv om foreningen ofte arbejder bag linjerne på at fremme dansk dressursport, er klubholdsturneringen Dressurens Venner Cup en af vores mest populære turneringer, fordi den foregår på klubplan, hvor de fleste kan være med, og fordi man stiller op som et hold, hvilket giver en særlig følelse af fællesskab, ” siger Lars Moss, Kommerciel Chef i Dansk Ride Forbund.

Som noget nyt i 2017 modtager alle, der deltager i Dressurens Venner Cup, et års medlemskab af foreningen Dressurens Venner.

Danmarksturneringen Dressurens Venner Cup
Dressurens Venner – Cup er en landsdækkende konkurrence i dressur for klubhold, der afvikles over seks kvalifikationsrunder og en finale. Kvalifikationsrunderne fordeles således, at der afholdes to runder på Sjælland, en på Fyn og tre i Jylland i perioden april til august. Terminer kan ses på Dansk Ride Forbunds hjemmeside. De seks kvalifikationer afvikles over en dag, og afvikles i LA2, mens finalen afvikles over to dage. Ved finalen rider to af holdets rytter LA2, og to ryttere rider LA5.

Se bestemmelserne her.

Om Dressurens Venner
Dressurens Venner er den eneste forening i Danmark, der aktivt arbejder for at støtte dansk dressursport. Foreningens formål er at fremme udviklingen af dansk dressursport med henblik på at højne kendskabet og det faglige niveau. Midler fra Dressurens Venner bruges blandt andet til at støtte større danske dressurstævner og danske dressurrytteres deltagelse i internationale mesterskaber – lige fra pony-, junior-, og ungryttere til seniorlandsholdet i dressur. Derudover arrangerer foreningen interessante foredrag og seminarer for medlemmer, ryttere og sponsorer med det formål at promovere dressursporten og foreningens arbejde, ligesom det er en mærkesag at markedsføre dansk dressursport samt sponsorer, der støtter op om Dressurens Venner.

Kilde: rideforbund.dk

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce