Annonce
Foto: DRF

Dressurlandsholdet klar til VM

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Denne uge går starten på to uger med VM i ridesport (World Equestrian Games (WEG)) i Tryon i USA. I morgen – onsdag – starter dressurkonkurrencerne, og her er det Daniel Bachmann Andersen på Blue Hors Zack, Anders Dahl på Selten HW, Betina Jæger Jensen på Mane Stream Belstaff og Rikke Svane på Finckenstein, der skal repræsentere de danske farver. Ugen efter er der dansk deltagelse i paradressur og voltigering. 

Danskerne er kommet godt over Atlanten


Forrige mandag blev de danske heste læsset ombord på et fly i Liege i Frankrig, hvorfra de satte kurs mod Tryon i North Carolina, hvor deres ryttere ventede. Efter karantæne og dyrlægekontrol er alle heste klar til, at de sammen med deres tobenede makkere skal indtage det store dressurstation onsdag og torsdag.

”Ryttere og heste er kommet godt til Tryon, og efter at hestene har været karantæne tre dage, er vi godt i gang med træningen frem mod onsdag og torsdag. Der er orkan-varsel i området, så det følger vi selvfølgelig tæt, og retter os efter de anvisninger, der måtte komme. Vores mål er at komme i top seks i holdmesterskabet, hvilket vil sikre os kvalifikation til OL i Tokyo i 2020, samt at få en ekvipage blandt de 15 bedste, der får adgang til den endelige kür-finale på søndag,”siger landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein.

Det er kæmpe stort


Daniel Bachmann Andersen har efterhånden været med i toppen af dansk ridesport i en del år, hvor det i bl.a. er blevet til DM-sølv i år og en 7. plads i World Cup-finalen med Blue Hors Zack, som han har med til VM. Ekvipagen ligger pt. nr. 12 på verdensranglisten, og det er første gang, at de repræsenterer Danmark ved et stort mesterskab.

”Zack er kommet godt gennem den lange rejse og karantænen, og efter tre dages træning er vi ved at finde topformen, så vi er klar til at toppe på torsdag, hvor vi skal ride vores Grand Prix. Det er en lang rejse, og det er en stor konkurrence venue, men alle på holdet er faldet godt til, og vi har det rigtig godt og sjovt sammen. Nu kribler det bare for at komme på banen, så vi kan gi’ den max gas for Dannebrog,”siger Daniel.

Fire dage med VM-dressur


Onsdag og torsdag skal der rides Grand Prix, og her er det holdmedaljerne, der er på spil (holdenes tre bedste resultater tæller). Herfra går de 30 bedste ekvipager videre til fredagens Grand Prix Special, hvor det første individuelle medaljesæt er på spil. De 15 bedste (max. tre fra en nation) går videre til søndagens VM-finale, der rides i Grand Prix Kür.

To udskiftninger i den danske trup


Den danske vej til VM har ikke været uden bump. Først måtte Danmarksmester og verdensranglistens nr. 4 Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy melde fra, og kort efter måtte hendes afløser Anna Zibrandtsen også melde fra, da hendes Arlando også måtte udgå med en skade. Dermed er det erfarne Rikke Svane og Finckenstein TSF, der sammen med Daniel, Anders og Betina skal på banen for Danmark.

Dansk deltagelse ved VM i ridesport


Når verdensmesterskaberne i alle ridesportens discipliner (World Equestrian Games – WEG) løber af stablen i Tryon i North Carolina i USA fra 11. – 23. september 2018, bliver det udover dressurlandsholdet med deltagelse af et dansk paradressurhold (Line Munk Madsen (grad I) og Hønnerups Beebob, Stinna Tange Kaastrup (grad II) og Horsebo Smarties, Susanne Jensby Sunesen (grad IV) og CSK’s Que Faire samt Caroline Cecilie Nielsen og Davidoff) og en dansk voltigør (Sheena Bendixen med longefører Lasse Kristensen og hesten Ramstein). WEG afholdes hvert fjerde år og er verdens største ridesportsbegivenhed.

Eurosport sender fra VM


Når det danske dressurlandshold skal på banen ved VM i Tryon (USA), kan I se med på Eurosport1, der også sender fra de to andre olympiske discipliner – springning og military. Eurosports udsendelser vil fortrinsvis blive sendt live fra USA om aftenen (dansk tid) og som sammendrag, da der er en tidsforskel på 6 timer. VM i ridesport (World Equestrian Games/WEG) omfatter også disciplinerne paradressur, voltigering, distance, reining (western) og kørsel, hvor vi er dansk repræsenteret i de to første. Eurosport opdaterer løbende fra de andre konkurrencer under udsendelserne.

Annonce

Seneste artikler

Sommerklipning af hest: Skader måske mere end det gavner

Læs mere →

Jessica Springsteen – meget mere end et kendt efternavn

Læs mere →

FEI Harmony-karakter 2026: Fem kriterier dommerne bedømmer

Læs mere →

Ridning i varmen: Hvad 28 grader gør ved din ridning

Læs mere →

Hest til Sverige 2026: Hvad EU-transportloven kræver

Læs mere →

Grovfoderets tre tal: sukker, protein og svamp

Læs mere →

Millionheste uden hegn: Prisen for at ulvesikre 30 varmblodsheste

Læs mere →

Overgangsvarme: Farligere for din hest end stabil sommervarme

Læs mere →

Hoven i tørvejr: tre forandringer — og hvornår biotin virker

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 36696249
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk