Elitefølauktion med flot prisniveau

I en festklædt og stemningsfyldt opvisningshal på Vilhelmsborg blev der lørdag solgt føl for knap fire millioner kroner ved Dansk Varmblods Elitefølauktion, hvor føllene opnåede en gennemsnitspris på 80.000 kr.

Med 1100 spisende gæster ved avlerfesten i den store opvisningshal var der lagt op til en festlig følauktion, hvor auktionarius Casper Cassøe styrede slagets gang og hammerslagene på de 59 føl. Nye såvel som gamle kunder slog til og sikrede en imponerende salgsprocent på 83%.

Der var god udenlandsk interesse i føllene, og der blev solgt føl til Australien, Norge, Sverige, Tjekkiet og USA. Det dyreste føl gik til norske kunder i salen, mens næstdyreste føl blev solgt via telefon til en ny køber i Australien. I alt blev 49 føl reelt solgt og indbragte til sammen 3.920.000 kr. Mens enkelte føl opnåede toppriser, blev et stort antal føl blev solgt i prisklassen 70-100.000 kr.

Formand for auktionsudvlaget Ulrik Kristensen fortæller, at der bag Dansk Varmblods Elitefølauktion ligger et stort apparat af mange mennesker, der gør en enorm indsats, inden man kommer så vidt som at få føllene under hammeren, og hele afviklingssystemet og fremvisningen har fungeret optimalt. Det lykkedes at få lagt et rigtig godt tempo ind, så selve auktionen blev afviklet på under tre timer, hvilket er med til at holde køberne skarpe.

– Det har meget stor værdi, at sælgerne stiller med velforberedte føl, der er godkendte af dyrlægen og dermed kan give køberne en høj sikkerhed og tryghed ved at handle på Elitefølauktionen, fortæller han.

Læs også 15 føl solgt på den første World cup følauktion 

Der var i år omkring ti springføl mere end sidste år, og alle blev solgt. Kollektionen bød på adskillige springføl af usædvanlig god præstationsafstamning, som affødte stor interesse hos både avlere og ryttere. Flere springføl blev solgt for priser omkring 100.000 kr. Dyreste blev hingsteføllet Constantin VH e. Connor/Clinton I fra René Heyde i Aså, der blev solgt til en af auktionens gode kunder, Niels Osterland.

Med et hammerslag på intet mindre end 350.000 kr. skiftede det særdeles velfungerende hoppeføl Lissau’s Ginger e. Franklin/Sandro Hit fra Majbritt Lissau i Skævinge ejer til den succesfulde norske dressurrytter Alexandra G. Andresen efter en spændende budduel med berider Andreas Helgstrand, der ejer faderen til det attraktive hoppeføl.

Næstdyreste føl var ligeledes et dressurbetonet hoppeføl og tilmed et føl af en hel særlig og stærk præstationsstamme fra Stutteri Bøgegården. Det drejer sig om Straight Horse Zarina e. Blue Hors Zalabaster/Blue Hors Don Schufro fra Straight Horses ApS ved Mogens Pedersen i Allerød. Føllet, der er trukket direkte på den tredobbelte verdensmester Sezuans mor, har en fremtid hos et australsk avlerpar.

Kilde: Dansk Varmblod

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce