Hestedagbogen: hyggeligt og nyttigt at skrive ned, hvad i laver
Læs mere →
Speakeren læser en procent op, og publikum klapper. Men hvad ligger der egentlig bag tallet? En dressurprotokol ligner et regneark, men den er nemmere at læse, end man skulle tro. Når du først ved, hvad hver række måler, bliver det langt sjovere at se dressur. Du kan se, hvor ekvipagen hentede point, og hvor de forsvandt.
Mange af os har set dressur i årevis uden nogensinde at have haft en protokol i hånden. Det behøver man heller ikke for at nyde et godt ridt. Men kan du protokollen, kan du pludselig se det samme som dommerne, og du vil opdage, at to ekvipager med næsten samme procent kan have redet vidt forskellige programmer.
Hver dommer har sin egen protokol. Den er bygget op som en liste over programmets øvelser i rækkefølge, og ud for hver øvelse giver dommeren en karakter fra 0 til 10. Halve karakterer er også tilladt. Der er også en kolonne til en kort kommentar som “lidt spændt i overgangen” eller “god aktivitet”, og så er der en kolonne til koefficienter, som vi kommer til om lidt.
Til sidst lægger dommeren karaktererne sammen og omregner summen til en procent af det maksimale. Sidder der flere dommere, er det deres procenter i gennemsnit, der bliver ekvipagens resultat.
Karakterskalaen er den samme, uanset om det er et LA-program til klubstævne eller en Grand Prix:
Det er en god tommelfingerregel at huske, at 6 betyder “det var i orden”. En 7’er er altså et fint stykke ridning og ikke middelmådigt, selv om den måske føles sådan, når man er vant til at høre om topresultater i 80’erne.
Nogle øvelser er vigtigere end andre, og de får en koefficient, typisk 2. Så bliver karakteren ganget med to. Det betyder, at en svag øvelse med koefficient koster dobbelt, og derfor kan en ekvipage godt have mange pæne karakterer og alligevel ende lavere end forventet. Kig efter de øvelser, der har et tal i koefficientkolonnen. Det er ofte dem, der afgør klassen.
Ved større stævner sidder dommerne forskellige steder omkring banen, typisk ved bogstaverne C, E, B, H og M. Dommeren ved C ser hesten lige forfra på midterlinjen og opdager hurtigt, om den er skæv. En dommer på langsiden ser i stedet rammen, overlinjen og hvor meget hesten træder ind under sig. De kigger bogstaveligt talt på den samme tur fra forskellige vinkler.
Derfor er det helt normalt, at to dommere giver forskellige karakterer i den samme øvelse. Er forskellen stor på tværs af hele protokollen, er det til gengæld værd at kigge efter, hvor den opstår. Ofte samler den sig i nogle få øvelser, som den ene dommer så tydeligere end den anden.
Rider rytteren forkert, altså en fejlridning, bliver der trukket fra. I internationale programmer for seniorer koster første fejlridning 2 procentpoint, og ved anden fejlridning bliver ekvipagen udelukket. I unghesteklasser og i programmer for børn, ponyryttere og juniorer er straffen mildere: 0,5 procentpoint første gang, 1 procentpoint anden gang og udelukkelse ved tredje.
Til nationale stævner gælder Dansk Rideforbunds reglement, så har du fået smag for detaljerne, er det dér, du skal slå op.
Nederst i protokollen står slutkaraktererne. Internationalt fjernede FEI i 2018 de gamle slutkarakterer for gangarter, bæring og lydighed. Tilbage er en karakter for rytterens position, sæde og indvirkning.
I Danmark ser det anderledes ud nu. Siden efteråret 2025 har Dansk Rideforbund brugt et nyt bedømmelsesformat, hvor dommerne giver separate karakterer for blandt andet kontakt, altså hestens positive accept af biddet, og form, altså hestens overlinje. Derudover er der en afsluttende karakter for rytterens positive indvirkning, som ifølge en artikel fra Dansk Varmblod vægter med koefficient 5. Fra LB1 og op har programmerne også fået en ny øvelse: en halv volte i trav, hvor hesten må strække sig frem og ned lige før den sidste midterlinje.
Christine Prip, der er 4-stjernet international dressurdommer og sidder i DRF’s dressurudvalg, forklarer tankegangen sådan: “Hver karakter er en samlet afvejning af positive og negative observationer.” Ifølge hende viser de første erfaringer, at harmoniske præstationer nemt ender 2-3 procent højere, mens tydeligt negative præstationer ender tilsvarende lavere.
For dig som tilskuer betyder det, at det kan betale sig at kigge på kontakt og form. Det er ofte dér, en spændt hest bliver synlig på papiret.
Ved mange stævner kan du i resultatsystemet se procenten fra hver enkelt dommer. Nogle steder kan du også se de enkelte karakterer. Rytteren får altid protokollerne udleveret efter sin tur, så kender du en, der rider, så spørg om du må kigge med. De fleste fortæller gerne, hvad dommerne skrev.
1. Find programmet på forhånd, så du ved, hvilke øvelser der kommer. 2. Læg mærke til, hvilke øvelser der har koefficient. Det er dem, der flytter mest. 3. Husk at 6 betyder tilfredsstillende og 7 betyder ganske godt. 4. Se efter, hvor dommerne sidder, og tænk over, hvad hver enkelt kan se fra sin plads. 5. Hold øje med kontakt og form i nationale klasser. Det er der, harmonien bliver belønnet. 6. Tjek bagefter procenterne pr. dommer, hvis resultatsystemet viser dem, og se om de er enige.
Vi håber, at næste tur fra tribunen eller sofaen bliver lidt sjovere. Det er ret tilfredsstillende, når man kan sige “den der middelgalop koster dem”, før speakeren læser procenten op, og endnu bedre, når man kan se, hvorfor den rolige, harmoniske ekvipage endte øverst.
En 6’er betyder tilfredsstillende, så omkring 60 procent er et solidt resultat. Over 70 procent er rigtig godt, og topresultater ligger i 80’erne.
Koefficienten ganger karakteren for en øvelse, typisk med 2. Derfor koster en svag øvelse med koefficient dobbelt så meget.
Dommerne sidder forskellige steder omkring banen og ser hesten fra hver sin vinkel. Det er normalt, at de afviger lidt i de enkelte øvelser.