Hestedagbogen: hyggeligt og nyttigt at skrive ned, hvad i laver
Læs mere →
Aftenfodringen er ofte dagens tid til et overblik i stalden. Hestene står alle i deres boks eller klar til at få mad på folden, du kommer rundt til hver enkel, og der er tid til at kigge godt efter. Netop her kan du få øje på de små ændringer, der fortæller, at noget ikke er som det skal være. Her er seks tegn i hestens hovede, kropsholdning og adfærd, som er værd at lære at se.
Hesten er et byttedyr, og byttedyr har ikke interesse i at vise svaghed. Mange heste skjuler derfor ubehag, så længe de kan, og når vi endelig ser, at noget er galt, har det ofte stået på i et stykke tid. Det gør de rolige minutter ved foderspanden til en god lejlighed: Du kender hestene, og du ser dem på samme tidspunkt hver dag. Små afvigelser er lettere at spotte, når du har et fast rutine.
Smerteregistrering var også et af temaerne på den 21. ISES-konference, som Aarhus Universitet var vært for i Billund i august 2026 under overskriften “The Nature of Horses”. Ifølge universitetet stod blandt andet smerteregistrering, læring og samspillet mellem menneske og dyr på programmet, og konferencen omtalte også AI-værktøjer, der kan hjælpe med at opdage tegn på ubehag. Universitetet beskriver dem overordnet, så vi skal ikke love for meget på deres vegne. Men tankegangen er den samme som i stalden: At få øje på smerten tidligere ved at lære at se på hesten på dens egne præmisser.
Gør det til en vane at stille dig tre-fire sekunder foran boksen, når du fodrer. Lad hesten komme til dig, og se, hvordan den møder dig. Se på hovedet, derefter på benene, og til sidst på, hvordan den æder. Det kræver ikke andet end ro og et par minutter. Og jo oftere du gør det, jo bedre bliver du til at se, hvad der er normalt for netop den hest.
En rask, opmærksom hest bruger ørerne aktivt. De drejer mod lyde og mod dig. Hos heste med smerte beskriver dyrlæge og ph.d. Karina Gleerup, som har forsket i hestens “smerteansigt”, at ørerne ikke er opmærksomme, og at afstanden mellem dem bliver større. Ørerne peger ofte lidt ud til siderne eller hænger bagud.
Pas på med at tolke ét enkelt øjebliks ørestilling. Hesten kan også lægge ørerne tilbage af irritation over naboen. Det er mønstret og hestens øvrige udtryk, der tæller.
Kig på området omkring øjet. Når musklerne spænder, kan øjet få en trekantet form, lidt som bekymrede øjenbryn hos et menneske. Blikket virker ofte indadvendt og fjernt, som om hesten ikke rigtig er til stede.
Normalt er hestens næsebor bløde og aflange. Ved smerte kan de se mere firkantede og anspændte ud, især når hesten trækker vejret ind. Det er et af de tegn, de fleste først lægger mærke til, når de har fået det påpeget. Prøv at kigge efter det en uge, og du vil se forskellen på et afslappet og et anspændt næsebor.
En afslappet hest har ofte en blød, lidt hængende underlæbe. Hvis læberne virker stramme, og mulen får en mere kantet form, er det et tegn på spænding. Det kan være svært at se, hvis du ikke kender hestens normale udtryk, og her hjælper det at have set den afslappede mule mange gange.
Se på, hvordan hesten står, mens den æder. En hest, der skifter vægten mellem benene, uvilligt flytter sig, eller som ser ud til at aflaste et ben, kan have ondt i hov, ben eller ryg. Almindelig hestefaglig viden peger også på, at forskudte ben i hvile kan høre med, men her bør dyrlægen vurdere, hvad du ser.
Det er sjældent, at en hest, der har det godt, ignorerer sin aftensmad. Nedsat ædelyst, ændret mængde afføring, slaphed eller en hest, der trækker sig fra flokken, kan alle være tegn på, at noget er galt. Ved kolik kan hesten også være urolig, kigge om på bugen, skrabe med forbenene eller lægge sig og rulle. Mistænker du smerter fra bughulen, er det en hastesag, og dyrlægen skal ringes op med det samme.
Det er vigtigt at sige, at ansigtsudtryk ikke er facit. Janne Winther Christensen fra Aarhus Universitet har i en omtale af Karina Gleerups studie påpeget, at studiet kun var udført på seks heste, og at ansigtet ifølge hende ikke er det mest oplagte sted at aflæse smerte hos heste. Samtidig kan stressede heste vise nogle af de samme tegn. Brug derfor ansigtet sammen med resten af hesten: Hvordan æder den, hvordan står den, og hvordan er den i forhold til normalt?
Det kræver ingen særlig teknik at blive bedre til at se, når hesten har ondt. Det kræver, at du bruger de rolige minutter ved aftenfodringen på at kigge, ikke kun på at fodre. Og så er det jo også hyggeligt at blive stående lidt længere og høre hesten gumle.
Kig på ører, øjne, næsebor og mule for spændte udtryk, og læg mærke til, hvordan hesten står og æder. Sammenlign altid med, hvordan din hest plejer at se ud. Ved tvivl eller flere tegn på samme tid bør du kontakte dyrlægen.
Nej. Stress kan give nogle af de samme udtryk, og forskere har peget på, at ansigtet ikke er det eneste sted at aflæse smerte. Se på hele hesten og på ændringer i adfærd og appetit.
Hvis du mistænker kolik, for eksempel hvis hesten kigger om på bugen, skraber, ruller sig eller ikke vil æde, er det en hastesag. Det samme gælder tydelige smerter eller pludselig ændret adfærd.