Eliteskue og meget mere

Mød fremtidens stjerner ved Dansk Varmblods EQUSANA Eliteskue 2016, der også byder på elitefølauktion og Dansk Hesteforsikring Youngster Cup samt stort landsstævne med endelig udtagelse til UVM på Zangersheide, Dansk Ride Forbunds championat og kvalifikation til Bundgaard Byg Cup – alt sammen helt gratis den sidste weekend i august på Vilhelmsborg.

Traditionen tro vil de bedste hopper fra sadelkåringerne, de bedste 2-års hopper samt de bedste føl dyste om vindertitlerne ved Dansk Varmblods EQUSANA Eliteskue, hvor avl og sport går hånd i hånd.

For sideløbende med eliteskuets bedømmelser for hopper og føl, der finder sted i den store opvisningshal, afvikles der udendørs landsstævne med Dansk Hesteforsikring Youngster Cup for 6- og 7-års dressurheste samt 5-, 6- og 7-års springheste, kvalifikation til Bundgaard Byg Cup i dressur og kvalifikation til Dansk Ride Forbunds championat i dressur for 4-, 5- og 6-års heste.

I Dansk Hesteforsikring Youngster Cup gælder det for springhestene, at der er stor spænding forbundet med stævnet, da der er udtagelse til UVM på Zangersheide. For både dressur- og springhestene gælder det hvert år, at mange tidligere har været finalister ved eliteskuet som føl eller unghopper, og det giver en ekstra dimension af spænding for avlerne her at kunne følge deres afkom på konkurrencebanen.

Dansk Varmblod ønsker igennem kombinationen af landsstævne og eliteskue at give avlerne en lærerig mulighed for at komme til ridestævne og samtidig give rytterne muligheden for at kigge inden for til bedømmelse af føl og hopper og overvære den store Dansk Hesteforsikring Elitefølauktion.

Dansk Varmblods EQUSANA Eliteskue 2016 afholdes lørdag den 27. og søndag den 28. august på Vilhelmsborg, der netop nu er festklædt i anledning af EM for ponyer. Selve ridestævnet starter allerede torsdag, og tidsplan herfor findes på live.rideforbund.dk, mens propositionerne for Dansk Hesteforsikring Youngster Cup kan ses på DRF Go!

Gå ikke glip af en fest!
Den traditionelle fest lørdag aften med spisning, festlige begivenheder, elitefølauktion og efterfølgende livemusik har hidtil tiltrukket omkring 800 mennesker, og er selvfølgelig på plakaten igen i år. Det sker lørdag den 27. august i den blå hal, hvor dørene åbnes kl. 17.15, og der er indgang via ridebanen under speakerpodiet. Spisning starter kl. 17.30, mens første auktionsføl kommer i ringen kl. 19.30, og der vil være livemusik kl. 23.00-03.00.

Kilde: Dansk Varmblod

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce