Annonce
Foto: Dansk Ride Forbund

EM bronze til Danmark

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

De danske ponyryttere viste igen i dag særdeles flot ridning, da anden afdeling af den individuelle konkurrence ved EM sponsored by Equsana blev afviklet på Vilhelmsborg. Louise Christensen/Vegelins Goya red sig direkte ind på en 3. plads i mesterskabet, og det betød bronze til Danmark. Både guld og sølv gik til Tyskland, mens fjerdepladsen gik til Sara Aagaard Hyrm/Der Harlekin B fra Danmark. Udover den flotte bronzemedalje er tre ryttere videre til kürfinalen søndag.

Bronze til Louise og Veglins Goya


Regnen silede ned fra morgenstunden i Århus, men det betød ikke meget for de danske rytteres præstationer. I anden afdeling af det individuelle mesterskab blev de tre danskere således placeret som nr. 1, 2 og 4 ud fa de 25 ryttere, der var til start. Louise Christensen/Vegelins Goya var første danske ekvipage på banen, og vanen tro viste parret et flydende og harmonisk ridt, hvor Goya stod i en konstant flot form og lavede et meget flot billede i sommerregnen. 74,073% blev deres resultat, hvilket altså betød en bronzemedalje i det individuelle mesterskab. Lucie-Anouk Baumgürtel/Massimiliano 3 fra Tyskland vandt guld med 76,244%, mens sølvet gik til Inga Katharina Schuster/NK Cyrill ligeledes fra Tyskland med 75,293%.

Flot 4. plads til Sara og Der Harlekin B


Lige i hælene på Louise kom hendes holdkammerat Sara Aaagard Hyrm/Der Harlekin B. Med et rigtig flot og sikkert program, viste parret et stort overskud, og det gav helt fortjent 74,024% fra de fem dommere. Dermed endte Sara lige uden for placeringerne på en meget, meget flot 4. plads i den skrappe konkurrencen.

Tre danske ekvipager i finalen


Eneste dreng på det danske hold, Kristian Würtz Green, og hans velgående pony Lilo L fulgte op på de gode takter fra holdkonkurrencen. Det er første gang parret er til start ved EM, og den kun 9-årige pony gjorde sit allerbedste fra start til slut. Der var rigtig mange højdepunkter i programmet, som Lilo L, på baggrund af hans åbenlyse kvalitet, fik til at se nemt og helt ubesværet ud. Dommerne belønnede deres ridt med 71,610%, hvilket betød en placering som nr. 10 i mesterskabet.

I går blev første afdeling af den individuelle konkurrence redet, og her blev det til 70,244 til Victoria Cecilie Bonefeld Dahl og dermed en 12. plads i det individuelle mesterskab.

I morgen skal de 18 bedste dressurekvipager ride kürfinale fra kl. 10.00, og her er Louise, Sara og Kristian til start for Danmark.

Kilde: rideforbund.dk

Annonce

Seneste artikler

Chokerende optagelser vækker debat om dyrevelfærd i ridesporten – igen!

Læs mere →

Andreas Schou stjal showet i Nations Cup på Fyn

Læs mere →

Din hests diagnose afgør om du overhovedet må sætte den på græs i maj

Læs mere →

Fælder din ældre hest stadig ikke i maj? Det er ikke bare alder — det kan være tidligt Cushings

Læs mere →

Heste i trailer på varme sommerdage: De tre fejl der kan gøre det farligt for hesten

Læs mere →

Seks uger eller seks måneder? Dyrlægen sætter tal på hvornår hoppen er klar til at blive redet igen efter foling

Læs mere →

Hvornår er det for varmt at ride? Forskning og FEI’s tærskler giver konkrete svar til den danske hesteejer

Læs mere →

Fluemaske, spray eller staldtid: Hvad virker faktisk mod forsommerens flueplage — og hvad er spild af penge?

Læs mere →

Din hest er ikke bare tyk — den kan have EMS: Derfor er maj den farligste måned for stofskifteheste

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 42597155
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk