Ønsker du at forbedre miljøet for dig og din hest og samtidig gøre det lettere at muge og rengøre stalden? Så er gummigulve måske det rigtige valg for dig og din hest. Gummigulvet kan samtidig øge hestens velfærd og reducere forbruget af strøelse. I denne artikel kan du lære om de seks primære fordele ved at bruge gummigulve.
Læs også: Tag testen: Så lang tid bruger du i stalden i løbet af dit liv
Påvirker hestens velfærd
De elastiske gummigulve til heste kombinerer alle de kvaliteter, der har stor betydning: de er bløde, skridsikre og stødabsorberende. De skaber en overflade, der reducerer belastningen på hestens sener og led, samtidig med at de giver et sikkert og behageligt underlag. De er elastiske og skånsomme over for hestenes hove.
Vedligeholdelse af overfladen
Et Regupol-gulv til heste er let at lægge og endnu lettere at rengøre; det er tilstrækkeligt at feje dagligt, og en grundig rengøring kan foretages med en højtryksrenser i ny og næ. I boksene bør man jævnligt løfte fliserne op og derefter bruge en højtryksrenser (uden roterende dyse) til rengøring.
Læs også: Hvilken betydning har staldens indretning for hestens velfærd?
Holdbarhed
Regupol equiline-produkterne er ekstremt modstandsdygtige og kan modstå høje belastninger i lang tid. Mange af deres gulve har været i brug i årtier, såfremt at de anvendes og vedligeholdes korrekt. I områder med høj belastning kan gulvet eventuelt udskiftes delvist. “Fugt og sollys, varme og frost kan næppe skade vores materiale” siger de.
Brug mindre strøelse
En af fordelene ved Regupols gennemtrængelige staldmåtter er, at du for eksempel har brug for betydeligt mindre strøelse til at absorbere hestens urin. Du kan faktisk spare op til tre fjerdedele af den sædvanlige mængde. Hvis din hest lider af en luftvejssygdom, er det også muligt helt at undvære strøelse. Selvom du ikke bruger strøelse, vil dine heste stadig kunne stå eller ligge varmt og behageligt døgnet rundt – fordi Regupol boksmåtter isolerer effektivt mod kulde. Mindre strøelse betyder også mindre støv i stalden og mindre tidsforbrug til udmugning! Det skaber altså ikke kun et bedre klima i stalden, men giver dig også mere tid til dine skønne heste.
Bedre akustik i stalden
Der er ingen tvivl om, at det elastiske materiale i Regupol-gummigulve dæmper støjen fra heste, der går på dem, hvis man for eksempel sammenligner det med hårde gulve, som eksempelvis beton. Hvis du ønsker det, kan Regupols konsulenter give dig yderligere råd efter anmodning.
Nathalie zu Sayn-Wittgenstein har udtalt sig om gummigulvene og siger: “Gulvet absorberer støj, og det afgiver også en vis varme, så man ikke kommer ind i en iskold stald lavet af beton. Man føler sig lidt mere hjemme, når man kommer ind i stalden.”
Sikre omgivelser
Regupol tilbyder gulvbelægning til et sikkert miljø og elastiske kantelementer, der beskytter både hest og rytter. Regupol Equiline-kantelementerne er fremstillet af elastisk gummi, så når heste træder på ridebanekanterne, dæmpes stødet af det elastiske Regupol-materiale. Hvis rytterne er uheldig og kommer ned på jorden med et bump, kan de være sikre på, at det elastiske materiale giver dem den bedst mulige beskyttelse.
Læs også: Hvad bør du have i din førstehjælpskasse i stalden?
Alle Regupols gummifliser kan bruges udendørs til folde, stier, åbne stalde og så videre, og alle produkterne er modstandsdygtige i det danske vejr. I vintermånederne fungerer gulvet som ethvert andet gulv, der bruges udendørs.