Det kan være praktisk og nemt at have sin hest på stald. Hesten er som regel altid ren og tør, den er let at komme til, og som hesteejer er det ikke rart at skulle ud i al slags vejr for at fange hesten på folden. Men er det også det bedste for hesten? Og kan vi gøre det bedre? Det har franske forskere set nærmere på, og deres konklusion er ikke opløftende.
Heste er sociale dyr og de har behov for at være i kontakt med andre heste. Alligevel står hovedparten af alle sportsheste på stald i mange timer i løbet af dagen.
Det anerkendte forskningsinstitut INRA (L’Institut National de la Recherche Agronomique) har undersøgt hestens trivsel, når den står opstaldet i en stald bestående af individuelle bokse. Målet var at identificere, hvilke faktorer, der kunne afhjælpe de negative effekter, der opstår ved individuel opstaldning.
Læs også: 8 råd: Sådan kan du spare på strømmen i stalden
Hestens velbefindende skal gå forud for alt andet
”l ridesport skal hensynet til hesten prioriteres over alt andet. Alle der har med heste at gøre, skal varetage hestens velfærd og behov for omsorg og pleje, og hestens velbefindende skal gå forud for alle andres ønsker”. Det skriver Dansk Ride Forbund om deres retningslinjer for etisk korrekt anvendelse af hesten til ridesporten. Trods det, står 30-90% af alle heste, ifølge den franske undersøgelse, opstaldet i individuelle bokse, uden mulighed for fysisk kontakt til andre heste. Forskerne mener, at hovedargumenterne kan være, at det er fordi det er praktisk, det kan være på grund af sikkerhed, eller fordi det kan være mere behageligt for hesteejeren. Der er en lang og historisk tradition for brugen af individuel opstaldning, og hesteejere er ofte tøvende overfor at ændre opstaldningsform, mener forskerne.
Fire adfærdsmønstre indikerer tegn på stress
Da individuelle bokse stadig er den mest populære måde at opstalde heste på, ønskede forskerne at undersøge, hvordan miljøet omkring hestene stadig kunne gøres så godt som muligt. Dr. Lea Lansade arbejder for INRA, og hun er specialist i hesteadfærd. Hendes forskning handler primært omkring hestens personlighed, kognition og følelser, og ligeledes i høj grad omkring hestevelfærd. Lea Lansade og hendes kollegaer undersøgte 187 heste i 50 dage, for at se, hvorvidt vi kunne afhjælpe de negative effekter ved at ændre på staldens indretning og måden vi holder heste på. Kunne ændringer i indretningen eller hesteholdet påvirke forekomsten af negativ adfærd hos hesten?
Hvordan påvirkes hesten af det omgivende miljø?
Dr. Lea Lansade definerer velfærd som hestens tilpasning til omgivelserne, altså hvor let den vænner sig til de forhold den lever under, og hvor stor en påvirkning det omgivende miljø har på hesten. Velfærd henviser altså til hestens opfattelse af miljømæssige udfordringer. Der er forskellige måder at måle hestens velbefindende på. Forskerne valgte at se på fire velkendte adfærdsmønstre, der tidligere er blevet brugt meget indenfor forskning, og som har være relateret til opstaldning i individuelle bokse. Disse adfærdsmønstre kan have stor indflydelse på hestens velfærd.
Den første adfærd forskerne så på, var stereotyp adfærd. Det er en gentagelsesadfærd, som ofte ses hos dyr eller mennesker, der befinder sig i situationer, hvor de er afskåret fra et eller flere af deres naturlige behov. Det ses ofte hos dyr i fangenskab, på grund af utilstrækkelig plads eller manglende stimulering. Et andet adfærdsmønster var aggressivitet overfor mennesker, og det ses både hos ungheste og voksne. Den tredje faktor som forskerne undersøgte var stressrelateret adfærd, som ses ved at hesten konstant er på vagt og opmærksom på omgivelserne. Modsat stress og aggression, kan heste der opstaldes individuelt også udvikle en form for depression, en ligegyldighed overfor omgivelserne.
Hvordan ser vi tegn på depression hos hesten?
Den fjerde adfærds type som forskerne så på, var en indadvendt depressiv adfærd. En hest, der er ligeglad og ikke reagerer på sine omgivelser, har en særlig kropsholdning – med nakken i ryghøjde, et fast blik og statisk hoved- og øre stilling. Denne særlige kropsholdning afspejler hestens indre tilstand, og det ligner symptomer, man ser hos mennesker, som lider af depression. Det kan medføre alvorlige sundhedsskader i det lange løb, mener forskerne, men her og nu er det et tegn på, at hesten ikke har det godt. Forskerne fandt frem til, at jo ældre hestene var, og jo længere tid hestene igennem deres voksne liv havde været opstaldet individuelt, jo mere sandsynligt var det, at de med tiden ville udvise tegn på depression, i form af ligegyldighed og apati overfor omgivelserne. Mere end fem procent af hestene mellem 16 og 20 år udviste disse tegn, skriver Lea Lansade i rapporten.
Læs også: Adfærdsproblemer og stress har ofte relation til hestens fysiske tilstand
Hvilke faktorer kan afhjælpe negativ adfærd?
For at afhjælpe de mangler, der er forårsaget af individuel opstaldning, var det nærliggende at se om der var nogle faktorer omkring opstaldningen, der kunne afbøde de negative effekter. Forskerne pegede på 12 forskellige faktorer, som potentielt kunne påvirke hestene. Det kunne være særlige faciliteter i boksen, som blandt andet adgang til et gittervindue, hvilket tillod social kontakt. Det kunne også være at øge den tid hestene blev redet, det kunne være longering eller at gå i en skridtmaskine. Resultaterne viste dog, at det ikke gjorde nogen markant forskel. På trods af at forskerne foretog tre forskellige analyser, fandt de kun tre ud af de 12 forskellige miljømæssige faktorer, som havde en minimal indflydelse på hestens velfærd, når de stod i individuelle bokse. En boks strøet med halm, et vindue til omverdenen, og mindre kraftfoder, var det eneste, der havde en lille påvirkning på hestens adfærd.
Bliver hesten mindre frustreret, når der er et vindue i boksen?
Et vindue i boksen så ud til at påvirke hestens frustration. En åbning ud til det omgivende miljø, som tillod hesten at følge med i, hvad der skete omkring den og muligheden for at se andre heste, gjorde en lille forskel. Dette resultat svarer til tidligere studier, som peger på, at udsyn til omverdenen kan hjælpe til at reducere frustration hos hesten, hvilket ofte giver sig udtryk i aggressiv adfærd overfor mennesker. Forskerne understregede dog, at et vindue i boksen ikke øgede hestens overordnede tilfredshed med sin situation.
Læs også: Rewilding: Borgerforslag vil stoppe dispensationen i naturnationalparker
Kan en boks med halm mindske aggressiv adfærd?
En anden ting der påvirkede hestens velfærd, var typen af strøelse, der blev brugt i stalden. Heste, der stod på en halmbund, var mindre aggressive end de heste, der stod på en bund af savsmuld, tørv eller andet materiale. Halm hjælper hesten til at kunne lægge sig bedre ned, det giver muligheder for at udforske omgivelserne. Samtidigt kan halm spises, hvilket opfylder hestens naturlige behov for at græsse døgnet rundt. Halm i boksen kan derfor hjælpe lidt til at forbedre de adfærdsmæssige og fysiologiske behov som hesten har, og det kunne hjælpe til at reducere frustration og potentiel smerte.
Mindre kraftfoder og mere grovfoder
Den sidste ting, der kunne påvirke hesten positivt, var at reducere rationen af koncentreret tilskudsfoder. Kraftfoder øger mængden af mavesyre, og hvis hesten samtidig får begrænsede mængder af grovfoder, kan det ifølge forskerne øge risikoen for mavesår og udviklingen af stereotyp adfærd.
Hvordan kan staldens indretning opfylde hestens naturlige behov?
Forskernes konklusion var ikke just opløftende. Selvom de tre ovennævnte faktorer havde en positiv effekt på hestene, var effekten også begrænset, og de negative aspekter af individuel opstaldning blev ikke opvejet af små forandringer, som det at give hesten halm i boksen eller et vindue i stalden. Forskerne peger på, at der er behov for mere drastiske forandringer i leveforholdende for hestene for at forbedre deres velfærd, samt opfylde hestens grundlæggende behov. Staldens indretning er nødt til at tillade fri bevægelighed, interaktion med artsfælder og adgang til at spise grovfoder så ofte som muligt for at sikre, at hestens adfærdsmæssige og fysiske behov kan tilgodeses, konkluderer forskerne.
Læs også: Avler af shetlandsponyer: Så meget kræver det at avle en kvalitetspony
Kilder
Ruet, A.; Lemarchand, J.; Parias, C.; Mach, N.; Moisan, M.-P.; Foury, A.; Briant, C.; Lansade, L. Housing Horses in Individual Boxes Is a Challenge with Regard to Welfare. Animals 2019, 9, 621.
