Annonce
Vicky Mathiesen

“Jeg kunne ikke huske, hvor min trailer var parkeret”

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Vicky Mathiesen er på vej over en forhindring til det kæmpestore militaryevent i 2016 i Lühmöhlen, da hendes hest får forbenet fanget i springet. Vicky ryger ud på hestens hals, og her får hun hestens nakke banket op i sin kæbe. Allerede forslået falder hun helt af hesten, og lander med ansigtet mod jorden. 

Hukommelsen svigter

Her ligger Vicky lettere omtåget, og tænker på, hvornår hestens krop eller ben mon rammer hende. Med lettelse kan hun konstatere, at hesten er kommet over springet, og allerede står ved siden af hende. Da Vickys mor kommer ilende til for at tjekke, om hun er ok, sker der det lidt mærkelige, at Vicky rationelt ved, at hun burde huske, hvor start ligger, og hvor hendes hestetrailer står parkeret, men det uhyggelige er, at erindringen er væk. Hendes hukommelse svigter hende efter det voldsomme styrt.  

Senere kommer Vicky på benene igen, og allerede efter få timer kan hun igen huske, som hun plejer. Hun konstaterer dog, at hendes kæbe er så hævet efter faldet, at hun ikke kan tygge de chips, hun ellers havde puttet i munden. Styrtet er ikke enestående for den garvede militaryrytter, som har været nede og bide i græsset adskillige gange.  

Hestemennesker dropper sygedagene 

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

På en tur, hvor Vicky Mathiesen er ude og prøveride en unghest, oplever hun, at hesten midt i et galopanspring får gjordkrampe, sætter af i en serie bukkespring og slynger Vicky ud over skulderen, hvor hun på vej i faldet mod jorden, rammer hestens forben. Vicky får en flænge i sin kind og hjernerystelse som konsekvens af faldet – og hun kommer da også på skadestuen – hvor kinden bliver lappet sammen. Allerede dagen efter er Vicky på benene og ude i stalden, hvor hestene skal fordres, lukkes ud, og der skal muges ud i boksene. Hun beskriver, at det føltes som et maraton at klare pligterne, fordi hjernerystelsen gav hende symptomer: 

”Jeg havde kvalme, var svimmel, og mit hoved gjorde meget ondt. Jeg satte mig flere gange på gulvet, mens jeg kiggede på hestene og prøvede at tage mig sammen til at passe dem, selvom jeg bare havde lyst til at ligge ned,” fortæller Vicky. 

Vicky er to dage efter sit styrt tilbage i sadlen, hvor hun deltager i springundervisning og efter tre dage, er hun tilbage på sit arbejde på fuld tid. Vickys historie er langt fra enestående – over hele landet er hestemennesker tilbage i sadlen allerede få dage efter et fald. 

Annonce

Seneste artikler

Hestedagbogen: hyggeligt og nyttigt at skrive ned, hvad i laver

Læs mere →

To timer, fem dage om ugen: Er hestelovens minimumskrav egentlig god hestevelfærd?

Læs mere →

Lær hesten at stå stille: tre små trin og en gulerod

Læs mere →

Sådan ved du, at din hest trives: 5 små valg i hverdagen

Læs mere →

Gnæg, prust og hvin: 6 hestelyde og hvad de siger om humøret

Læs mere →

Hvor ofte skal hesten have smed? Gør besøget til en fast aftale

Læs mere →

Bidløst hovedtøj i dressur: det skal du træne, før du stiller op

Læs mere →

Staldhunden: medarbejderen, du altid kan regne med møder ind

Læs mere →

Pintoen: Den brogede hest, der ikke er en egentlig race

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 36696249
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk