Ulykker i ridesporten: Når galopløb bliver livsfarlig for hesten

Tilbage i efteråret 2020 kunne Horsetalk fortælle, at den kendte galophest, Anthony Van Dyck, måtte aflives efter en alvorlig ulykke ved Melbourne Cup 2020. Hesten brækkede kodeledet og stod ikke til at redde. Hændelsen er ikke enestående i galopsporten, som har ry for at have et højt antal af ulykker om året iblandt heste.

Annonce

En farlig sport

Man skal bestemt ikke være en tøsedreng eller -pige, hvis man ønsker en karriere som jockey. Sporten er temmelig farlig, og en enkel søgning på nettet vidner om, at galopsporten flere gange er klassificeret som en af de farligste i verden. Dog er det ikke videnskabelige konklusioner, men tal fra både The Jockey Club, en væddeløbsorganisation centret omkring USA og Canada, National Geographic og Courier Journal vidner om, at der er noget om snakken.

Det giver lidt sig selv, at både heste og ryttere er meget udsatte i galopsporten. Jockeyer rider i fuld galop, og verdensrekorden ligger på omkring 70,76 kilometer i timen. Samtidig er hverken rytter eller hest specielt beskyttet, hvis ulykken sker. Ofte handler det om, at hesten træder forkert og falder, og sker dette, så har det tit fatale følger.

En atlet kræver ro for at restituere

I 2018 døde næsten 500 fuldblodsheste i USA som følge af ulykker i galopsporten. Det skriver National Geographic. I 2019 var det tal faldet en lille smule til 441. De fleste alvorlige ulykker med døden til følge for hestene er forårsaget af skader på lemmerne. Rick Arthur, som er equine medical director for the California Horse Racing Board (medicinsk direktør for den Californiske bestyrelse i galopsporten), mener, at det kan skyldes, at sporten er blevet mere konkurrencepræget, og at hestene ikke får den ro, de har behov for, så kroppen kan restituere.

“Det er svært at bevare topformen hos en atlet alle 12 måneder om året uden pauser,” siger han.

Læs også: Mød den elegante og strømlinede engelske fuldblod

Et brækket ben er livstruende for heste

De fleste mennesker har ingen problemer med at komme sig efter et brækket ben. Sådan er det ikke for heste. De har nemlig minimalt med blødt væv i benene, så når de brækker noget, så bryder knoglen ofte ud igennem huden og standser blodcirkulationen til resten af legemesdelen. Det betyder, at hesten derfor er meget udsat for infektioner.

Rick Arthur fortæller, at selvom man måske kunne sætte benet tilbage på plads, så ville hesten ikke være i stand til at støtte på det i mange uger. Når heste ikke kan opnå en forholdsvis ensartet vægtfordeling, risikerer de en dødelig betændelse i vævet inde i hoven. Med andre ord; kan en hest ikke stå på alle fire ben på egen hånd, vil den højst sandsynligt ikke overleve, fortæller Rick Arthur.

Det er netop, hvad der skete for den kendte derbywinner Anthony Van Dyck. Hesten måtte for nogle dage siden aflives efter at have brækket kodeledet til Melbourne Cub 2020. En hest der ellers var blandt favoritterne til det australske derby og havde mange sejre med sig i bagagen.

Indsatsen mod ulykker

The Jockey Club leverer hvert år ny data for antal ulykker blandt galopheste. Der er i den forbindelse også igangsat forskellige undersøgelser for at forsøge at mindske styrt. Noget af det, man har fundet ud af, kan have en betydning for antallet af fald, er det underlag, som hestene løber på. Tallene viser, at især ved løb, hvor der konkurreres på direkte jord, er mængden af ulykker noget højere, og der eksperimenteres derfor med at udvikle løb på andre typer underlag.

Læs også: DOM: Strid om dressurstjernen Totilas’ nedfrosne sæd er nu afgjort

Artiklen er oprindelig bragt i november 2020 og er efterfølgende blevet revideret og opdateret.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce