New Forest: Mød den sporty og charmerende pony med rosetter i trensen

Mange ryttere har formentligt fået deres første sportsoplevelser på ryggen af en New Forest pony – og det er der mange rigtig gode grunde til! Ponyracen er nemlig både i besiddelse af en god portion fart, muskelkraft, balance og smidighed, og oven i hatten er ponyen også er særdeles fornuftig og samarbejdsvillig. Det er en rigtig familiepony, som alligevel er i stand til at klare sig godt til stævner på højt plan, fordi de er den perfekte blanding mellem ponypræg og elegance.

New Forest og de hårdføre ponyer

Lige siden istiden har der græsset vilde ponyer i området ved New Forest i det sydlige England omkring Hampshire. Det betyder, at de vilde ponyer, der stadig lever i skoven, nedstammer direkte fra de vilde heste. Igennem tidens løb har der været flere forskellige engelske ponytyper at finde i England, og derfor findes der flere typer af New Forest ponyer.

Skulle du komme forbi New Forest, kan du stadig nyde synet af de vilde heste, som interagerer i området. I mange år blev der tilført blod fra andre hesteracer til New Forest ponyen – herunder blev der tilført gener fra araberheste, hvad man stadig kan se på de sporty ponyer, som vi kender i dag. I dag er det ikke længere tilladt at tilføre blod fra andre hesteracer til New Forest ponyen, som har sin egen stambog. Den dag i dag arbejder man i avlen med at fastholde en række standardkrav for racen, men disse kom først til langt senere.

En lukket stambog

Foreningen Society of the improvement of New Forest ponies blev stiftet i 1891, hvor man ønskede at kontrollere hingstene i området og kvaliteten af disse. I 1906 kom foreningen The Burley & District New Forest Pony & Cattle Society, som også registrerede hopper og deres føl. Her begyndte man at registrere racen, om end den går væsentligt længere tilbage i tiden. Denne forening udgav den første stambog med New Forest ponyer i 1910, men i årene efter blev sat både Exmoor og Welsh Mountain hingste ud i området. Det var først i 1935, man lukkede stambogen, og sidenhen er der kun blevet optaget renracede New Forest ponyer i denne.

LÆS OGSÅ: Ponyfar: 10 ting, du har erfaret som forælder til en hestetosse

I 1938 blev de to foreninger lagt sammen, og de blev til The New Forest Pony Breeding & Cattle Society. Der lever fortsat næsten vilde New Forest ponyer i England, og disse skal være udvalgt og godkendte af foreningen. I New Forest kan ponyerne faktisk bevæge sig frit rundt – også i byerne – og derfor siger man, at man i byen hegner ponyerne ude fremfor at hegne sin have inde.

Annonce

Læs også: Welsh: En stor hest i en lille krop – allroundponyen med personlighed

Rosetter i trensen

En moderne New Forest Pony har et stangmål mellem 122-148 cm. Avlsforbundet præmierer i dag den pony, som kombinerer gode, smidige og taktfaste gangarter med et fornuftigt og samarbejdsvilligt sind. Kroppen skal have et muskulært kryds, lige, stærke ben, en velrejst hals og et kønt hoved med store øjne og en lige næseryg.

Brogede ponyer er ikke accepterede, hvorimod hvide aftegn på koder eller i hovedet er godkendt. Det er med tiden blevet tilladt at kåre palominofarvede hingste og benytte New Forrest hingst med palominofarve, men dog skal man være opmærksom på hoppens farve, hvis man avler. Hvis en palomino hingst bruges på en palominohoppe, er der sandsynlighed for, at føllet blevet cremello, som er en farve, man ikke vil have indenfor racen.

De fleste New Forest ponyer er brune, fuks eller sorte. Ponyen er kendt for at være enormt hurtige og sikre på benene. Kombinationen af et sundt og stærkt kropsfundament, gode gangarter og et samarbejdsvilligt sind betyder, at der er blevet høstet mange rosetter fra ryggen af en New Forest pony indenfor både dressur, spring, military og distance. Ofte er den robuste pony at finde ved præmieoverrækkelser til både DM, NM og EM, og den kan sagtens springe sin egen højde eller mere til!

Kort og godt om New Forest
  • Stammer fra New Forest i det sydlige England, men racen kan den dag i dag også findes i store dele af Europa, og i Danmark er der også en forening med et godt sammenhold
  • Racen er en pony, og den må maksimalt være 148 cm
  • De kan findes i stort set alle farver udover brogede, og desuden kan palominohingste ikke kåres
  • Det er en robust, harmonisk og velproportioneret pony med god rejsning af hals, masser af hår og en god udstråling
  • I en New Forest får man en robust og nøjsom pony, som uden problemer kan gå ude i stort set alt slags vejr
  • Den lille pony kan bruges til stort set alle discipliner – fra dressur til kørsel
  • Dejligt temperament, særdeles samarbejdsvillig, udholdende, stærk og nervefaste, hvilket gør den velegnet til børn – om end den formentligt vil stjæle hele familiens hjerte med sit dejlige sind.

Læs også: Haflingeren: Den kloge, venlige og tillidsfulde bjerghest

Kilder

Dyrlægevagten: New Forest pony
Avlsforeningen Danmark: Avlsforeningen for New Forest Ponyer i Danmark
HesteNettet: Racebeskrivelse for New Forest
New Forest Pony Breeding & Cattle Society: History of the New Forest Pony

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce