Hvordan er det at stå på sidelinjen, når din datter – eller søn – rider rundt på en iskold dag i ridehuset eller en våd dag på ridebanen? Når han eller hun skal køres til stævne, når ponyen skal have dyrlæge en søndag aften, eller når boksen skal muges for Gud ved hvilken gang? Dét ved en rigtig ponyfar.
Ifølge forfatter Thomas Pelle Veng, der netop står bag bogen En guide til livet som PONYFAR, kræver det noget helt særligt at stå dér på sidelinjen. Han har nemlig selv været der.
“Hvis du synes, at det til tider er hårdt at være far til en pige, skal du være masochist for at kunne nyde livet som ponyfar til en teenagedatter”. Her har vi hevet 10 guldkorn frem fra bogen, som du helt sikkert kan relatere til som far eller forælder til et hestebidt barn eller teenager.
Læs også: Til alle ponyfædre og hestekærester: Tak fordi, I er til!
Thomas Pelle Veng fortæller her lidt om, hvad han mener, der definerer en rigtig ponyfar.
“En ponyfar er en far til en datter (eller søn), som rider. Ponyfar er dog også ham, som ofte er lidt udenfor, og som prøver at gøre det så godt som muligt uden at gå i vejen for kone og datter, når de pylrer om ponydyret.”
“Når sandheden skal frem, så er Ponyfar også en blanding af en joke og en klippe. En joke fordi han ofte ikke ved meget om ponyer og nogle gange endda er bange for dem, og en klippe fordi han trods dette altid stiller op.”
“Ponyfar behøver ikke at kunne se forskel på ”styrbord” og ”bagbord” på det fire-benede familiemedlem for at kunne hjælpe. Bare det at han er der, er ofte nok. Også selv om han bevæger sig i skyggen og ikke altid ved, hvad han skal stille op.”
“Ponyfar kører trofast hundredvis af kilometer, når pony skal luftes. Og han støtter op om familiens nye livsstil, for som du sikkert allerede har opdaget, og hvis ikke så venter der dig en overraskelse, så kan det at have en pony/hest være tæt på et fuldtidsjob: Et job uden løn, med skæve arbejdstider og nogle gange et utaknemmeligt et af slagsen. Men glæden ved at se familiens rytterpode ose af stolthed og det tætte bånd til ponydyret er det hele værd.”
1. Ord du ikke anede eksisterede
Eksisterer det ord overhovedet? Når du som novice inden for alt, hvad der handler om heste, bliver trukket ind i den fagre verden, lærer du ord at kende, som du slet ikke anede, du en dag skulle kende betydningen af. Ponyfaren Thomas rammer den lige på, idet han skriver:
“Hesteverdenen er en verden med ord som ekvipage, piaf, versader og ‘Herning’, og bedst som jeg tror, at jeg kan være med på jargonen, kommer der noget nyt. Man siger, at det at gå til ridning er en livsstil, og jeg må indrømme, at jeg efterhånden forstår hvorfor. Det har taget mig nogle år, en masse penge og så mange timer, at jeg slet ikke kan tælle dem, men nu er jeg all-in, og jeg håber for din skyld, at det samme vil ske for dig.”
2. Nej, en islænder er ikke en pony
Selvom du på et tidpunkt føler, du kender til sproget inden for hesteverdenen, så pas på, hvordan du bruger dine ord. For netop som du har lært, at en pony som udgangspunkt er en hest med en højde på alt under 148 cm hen over lansemærket, finder du ud af, at det altså ikke gælder for alle racer. Alle regler har som bekendt undtagelser, fortæller Thomas i bogen:
“Bevæger man sig inden for islænderverdenen (islandske heste), er det vigtigt at notere sig, at en islænder bør omtales som en hest og ikke som en pony, selv om den ikke er større end en pony, og at det vil støde de fleste, som rider på islandske heste, hvis du kalder deres hest for en pony.”
Nej, det skal ikke være nemt.
Thomas Pelle Veng fortæller om sig selv:
- 46 år….. Tror jeg nok 😉
- HR-Partner i landets største bilkoncern
- Far til Emma (familiens nanorytter)
- Jeg skrev bogen, da jeg mente, at landets mange ponyfædre manglede et talerør.
Og du kan tro det eller ej, men Ponyfar-begrebet er gennem de sidste to år blevet så stort, at der er levet lavet en webshop med Ponyfar-merchandise. På shoppen kan du købe alt fra kasketter til t-shirts og kopper m.m.
Læs også: Børn og ridning: Hvornår og hvordan?
3. Det hedder New Forrest – men ikke New Bagge
“Ponyer kommer i mange størrelser, og nej, en pony er ikke en hestebaby. Min datters nuværende pony, Boogie, er af racen New Forest, men der findes mange forskellige hesteracer, og som med hunde findes der masser af gadekryds … det hedder det vist ikke i hestesporten, men jeg er sikker på, at du ved, hvad jeg mener. Min opfattelse er, at det er racerne nedenfor, som man møder flest af som ny ponyfar. Så hvis du kan lære at kende forskel på disse, vil du kunne brillere over for din miniput-rytter og horden af ponymødre”.
4. Ikke kun hesten tager på
Du hører ofte, at “nu må ponyen ikke blive for tyk” eller måske ligefrem, at “åh nej, er den ved at blive forfangen!?” – ofte som et tegn på, at den har været lidt for rund lidt for længe. Men du må heller aldrig tro, at det kun er ponyen, som skal huske at spise sundt. Som ponyfar falder man nemlig hurtigt i pomfrit- og pizzafælden, skriver Thomas:
“Efter at min datter fik sin anden pony, og de begyndte at rykke sig til træningen, kom vi senere og senere hjem. Før vi fik set os om, red hun og Anton fem dage om ugen, og eftersom den stald, vi stod i, havde cirka 30 opstaldede heste, var klokken ofte otte og ni, før vi var hjemme”.
“Det betød i praksis, at vi ramte en længere periode, hvor den lokale pizzamand blev ret glad for os, for der gik sjældent en uge, uden at vi havde fået pizza tre til fire dage. På et tidspunkt var det så slemt, at vores udgift til junkfood var større end udgiften til hesten, og jeg lignede mere og mere en hest, som gik på græsfold (det betyder, at jeg blev tyk, hvis du skulle være i tvivl).”
5. Sikkerhed kræver teknisk snilde
Sikkerhed er uden tvivl vigtigt, når man har med store dyr at gøre – også selvom der “kun” er tale om ponyer. Thomas har ikke bare lært, at ridehjelm, sikkerhedsvest og ikke mindst moralsk opbakning er vigtigt for datterens sikkerhed, når hun ræser rundt på ridebanen. Han har også lært, at sikkerhedsudstyr kan rumme helt særlige funktioner, som er vigtige at kende for at undgå uheldige situationer. For nej, en sikkerhedsvest er ikke bare en sikkerhedsvest, men kan for eksempel have airbag-funktion. Og lige præcis dén kræver en hel del teknisk snilde at håndtere hos en ponyfar:
“Man skal huske at løsne linen mellem airbagvest og sadel, inden man stiger af, for ellers bliver det hurtigt rigtig dyrt i gaspatroner”, skriver Thomas ganske rigtigt.
Når vi kommer til det med racer, så er der særligt tre af slagsen, som en gennemsnitlig ponyfar i allerhøjeste grad bør have styr på: New Forest, Dansk Sportspony og Nordbagge. Hvorfor det hedder en New Forest og ikke en New Bagge finder Thomas dog ikke helt logikken i.
I øvrigt kan vi her korrigere Thomas og fortælle, at langt de fleste ejere af en “Nordbagge” nok vil blive ekstra glade for, at den tiltales en Fjordhest. Har vi ikke ret?
Ponyfar har også en Facebookgruppe. Den åbne gruppe med navnet ‘Ponyfar’ har i dag næsten 6.000 medlemmer og vokser hastigt. Gruppen er en hyldest til de tusindvis af ponyfædre og -mødre, som dagligt er med til at sikre, at deres familier fungerer til trods for, at de siden den dag, de kom til at sige ”en pony, det lyder da som en rigtig god ide min skat”, er blevet forvist til 4. pladsen i familiehierarkiet.
Gruppens formål er at give landets stakkels ponyfædre et talerør i en ellers Østrogen-fyldt verden. Selv om gruppens navn er Ponyfar, er den for begge køn. Alle artikler, test, konkurrencer m.m. har dog et til fælles og det er at de har ponyfar rollen i centrum.
Læs også: 10 hyggelige grunde til, at enhver far burde købe en pony til sin datter
6. Joke aldrig om hestebøffer
“Hestebøffer er et ømt emne for de fleste ridepiger, men noget, som personer uden forstand på heste mener, er ganske sjovt at nævne en gang imellem. I Island er hestebøffer dog en delikatesse, og specielt følkød er i høj kurs.”
Det er et faktum, som Thomas har helt ret i. Men som han også antyder, er det ikke ufarligt land at begive sig ud på, hvis man vælger at joke om hestebøffer over for et hestemenneske – hverken over for sin egen datter, hendes rideveninder eller deres forældre. Er du ponyfar, så har du nok allerede brændt fingrene på den.
7. Aldrig været tættere som familie
Når alt kommer til alt, så er det at have en datter eller søn, som er bidt af en gal hest, en gave for familien. For som ponyfar – eller ponymor – lærer man ting, man aldrig vidste, man skulle lære, og man kommer tættere på sit barn end nogensinde før. Man kommer tættere på hinanden som familie.
“Min indlæringskurve har været utrolig stejl, siden vi, ja, jeg mener ‘vi’, begyndte til hest. Jeg har lavet alle tænkelige fejl og fået så mange skideballer, at jeg slet ikke kan holde styr på dem. Mindst lige så mange gange, som min datter har sagt: “Far, du må ikke stå dér” eller “det hedder det ikke”, har jeg prøvet at nudge hende i retning af dans eller lignende sportsgrene. Men i dag er jeg lykkelig for, at hun er så stålsat, som hun er, og jeg kan slet ikke forestille mig nogen bedre måde at tilbringe min fritid på end i stalden med min familie.”
Læs også: Til ponymor og ponyfar: Er du det gode eksempel over for dit barn i stalden?
Thomas afslutter med de sigende ord: “Jeg har lært af mine fejl, de fleste af dem i hvert fald, og er i dag glad for, at jeg ikke bare fik lov til at stå bag bagparten på ponydyret og råbe.”
Det, synes vi, er værd at huske på.
Om sin bog PONYFAR fortæller Thomas Pelle Veng:
“For første gang er der skrevet en bog til alle de stakkels fædre… og mødre i de danske ridehuse. En guide til livet som PONYFAR er til de tusindvis af forældre, som dag ud og dag ind pakker bilen, kører deres ridepiger og drenge til træning, muger ud i ponyens boks – og til og med får lov til at betale for det.”
“Ponyfar er ham, som ofte er lidt udenfor, og som prøver at gøre det så godt som muligt uden at gå i vejen for konen og datteren, når de vimser rundt om ponydyret. Ponyfar er, når sandheden skal frem, en blanding af en joke og en klippe. En joke, fordi han ikke ved noget om ponyer og nogle gange endda er bange for dem, og en klippe, fordi han altid er der – til trods for dette.”
“I kampen mod de himmelvendte øjne fra den hesteglade datter, der synes, at far en gang imellem er utrolig kikset og uvidende, er det en redningskrans at have PONYFAR i baglommen. Med en god portion humor giver forfatteren her alle de gode råd, som
han selv manglede, da hans datter begyndte til ridning.”
