Ny bog lærer dit barn at forstå heste bedre

Annoncørbetalt artikel

Mange gør alt for deres heste, men mangler konkret viden om hestes adfærd og sprog. Det kan give udfordringer i samværet med heste. Det fortæller Camilla Jacobs fra HorseMama, som underviser i harmonisk horsemanship. Nu har hun skrevet en børnebog om horsemanship, så børn kan få en god start på deres hesteliv og undgå en række udfordringer både nu og senere i livet.

Læs også: Kend hestens signaler i stress-situationer.

”Ofte handler det om at forstå hestens signaler og foretage nogle ændringer i den helt almindelige håndtering af hesten. Det kan for eksempel være, at man har vænnet sig til at gå ind i hestens ’space’, og det bryder heste sig sjældent om,” fortæller Camilla.

Hun fortæller også, at når hesten siger fra, kan der opstå et dårligt samspil, hvor nogle begynder at skælde ud eller holde hesten i en kort snor, hvilket får hesten til at sige endnu mere fra. Og så har man fået startet en negativ spiral. God horsemanship giver løsninger på dette, fortæller Camilla, som dagligt oplever, at horsemanship er nøglen til gode forandringer.

Camilla Jacobs’ hest Braveheart har hovedrollen i den nye bog. Foto: HorseMama.

”Kan hesten ikke li’ mig?”

Når man ikke forstår hestens signaler, kan det altså være en kilde til mange frustrationer – også hos børn. Heldigvis er børn gode til at spørge – og et spørgsmål fra en lille pige, gav Camilla ideen til sin bog.

”Pigen kom hen til mig ved et event og sagde, at hun gerne ville forstå sin skolehest bedre. Når hun slap den løs i ridehuset, gik den væk fra hende, og det kunne hun ikke forstå. Hun var meget trist, fordi hun troede, det var fordi, den ikke kunne lide hende.”

Camilla svarede pigen, at den måske bare var nysgerrig og foreslog, at hun skulle gå med den på opdagelse – og de fik en snak om, hvad pigen skulle kigge efter for at blive klogere på hesten.

Det var den oplevelse, der gav Camilla ideen til at skrive en børnebog om horsemanship. ”Jeg vil hjælpe børn med at blive bedre til at forstå de ponyer og heste, de møder, og syntes det kunne være sjovt at fortælle det gennem en god historie,” siger Camilla.

Bogen hedder ”Braveheart flytter ind”, og det er faktisk Camillas egen hest, der er med i bogen. Bogen er fortalt så Braveheart har en stemme og dermed er med til at lære børnene om horsemanship. “Braveheart er en helt fantastisk læremester. Han er ærlig og meget kommunikativ, og for mig var det helt oplagt, at han skulle være med-fortæller i bogen,” siger Camilla.

Bogen 'Braveheart flytter ind'
Bogen “Braveheart flytter ind” handler om horsemanship, og hvordan man kan bruge det til at omgås heste på en rar, harmonisk og sikker måde. Den egner sig til højtlæsning ca. 5-8 år eller læs selv ca. 8-10 år. Bogen kan med fordel læses højt og give baggrund for gode samtaler om, hvordan dit barn er sammen med sin hest baseret på gode horsemanship-principper. Bogen kan købes i HorseMamas webshop.

Horsemanship er en mangelvare

Camilla ønsker med bogen at øge fokus på horsemanship. “Jeg kontaktes mange gange hver uge af forældre og bedsteforældre til børn, som går til ridning på rideskoler, hvor de ikke lærer noget om horsemanship. De ønsker, at børnene får en horsemanship-tilgang til de ponyer og heste, som de møder,” fortæller Camilla.

Hun har udviklet sin egen metode for at lære børn om horsemanship, og det er det koncept, bogen er baseret på. Der indgår mange ting i horsemanship, og det kan virke komplekst, men i bogen er det omsat til enkle budskaber i en model, som Camilla kalder SMIL.

Camilla Jacobs’ bog skal klæde børn på til at omgås heste på en god måde. Foto: Unsplash.

SMIL Horsemanship

Camillas koncept SMIL Horsemanship er dels en reminder om at smile og være glad, når man er sammen med heste og dels en nem forkortelse af fire horsemanship-elementer:

S står for “SE”
Se på hesten hvordan den bevæger sig – ser den afslappet eller anspændt ud? Man skal også se på det, der er omkring en. Se står også for, at man skal være opmærksom og koncentrere sig om hesten, og det vi laver med den.

M står for ”MÆRK”
Man skal mærke efter hvordan hesten har det, og man skal mærke efter, hvordan man selv har det. Man kan også mærke på hestens krop og finde ud af, om den virker rolig eller anspændt.

I står for ”INSPIRÉR”
Det går ud på, at man skal inspirere hesten og gøre noget, den synes er sjovt. Man skal også være en god inspiration for hinanden i stalden, så man har det rart sammen og hjælper hinanden.

L står for ”LYT”
Man skal lytte til hestens signaler, og man skal lytte til sin mavefornemmelse. Desuden skal vi mennesker selvfølgelig også lytte til hinanden. Man kan for eksempel få meget glæde af at lytte til dem, der ved mere, end man selv ved.

Camilla Jacobs har skabt SMIL Horsemanship. Foto: HorseMama.

’Ponyforældre’ kan bidrage til den gode samtale

Bogen ”Braveheart flytter ind” er også en bog til fædre og mødre, der kan få glæde af at have mere viden om horsemanship og hestenes signaler.

”Ved at kende til horsemanship kan forældre hjælpe med at give gode forklaringer på, hvordan børnene bedst kan være sammen med ponyer og heste,” siger Camilla og fortsætter: “Jeg møder ’ponyforældre’, der ikke ved noget om heste og som er utrygge eller decideret bange omkring heste. De vil også have glæde af bogen. Det er mit håb at forældre, som læser bogen med deres børn får ideer til, hvordan de kan hjælpe barnet med at være sammen med hesten og selv være trygge.”

Bliv klogere på horsemama

Du forstår mere, hvis du lytter til din intuition

En af de ting Camilla beskriver i bogen er at mærke efter og lytte til sin intuition. ”Der er utrolig meget viden at hente, når vi tør lytte til og handle på vores intuition,” fortæller Camilla, der måtte lære dette, da hun som voksen begyndte at ride på en hest, der hed Robin. Hun fornemmede allerede første gang, hun mødte ham, at han havde mistet sin motivation og glæde. Men hun skulle nå at blive smidt af nogle gange, før hun forstod, at han ikke ville gå til ridning mere.

”Jeg lærte helt vildt meget af Robin, og noget af det vigtigste var, at jeg skulle stole på min intuition. Hans signaler var ikke særligt tydelige, for hans liv havde været hårdt, og han havde lukket sig inde i en boble. Heste er jo et byttedyr, og derfor er de eksperter i at skjule, når ting ikke er, som de skal være for at beskytte sig selv. Jeg fornemmede det, men det tog tid, før jeg lærte at stole på min fornemmelse,” fortæller Camilla.

I dag er intuitionen en stor del af Camillas arbejde med heste – både med Braveheart, elevernes heste og de heste hun møder i adfærdssessioner.

Når dit barn har mødt Braveheart i bogen, kan det være, at du og dit barn også kan bruge intuition til at forstå heste bedre. Uanset hvad, vil I være blevet klogere på horsemanship.

Hvad er horsemanship?

Horsemanship handler om at respektere hesten, at være tålmodig, at sætte rammer og at sikre hestens trivsel gennem viden. Det handler om at forstå hestens signaler og handle så hesten får de bedste betingelser. Horsemanship sætter også fokus på at inddrage de rigtige fagpersoner, når der er behov for det.

I Camillas nyhedsbreve kan du løbende få horsemanship-baseret viden og inspiration.

Camilla Jacobs fra HorseMama tilbyder undervisning, foredrag og workshops i harmonisk horsemanship. Camilla er uddannet Horse in Harmony Trainer hos Ute Lehmann og har desuden taget flere kurser inden for horsemanship i Danmark og udlandet. Hun har endvidere uddannet sig indenfor økonomi, marketing, ledelse og coaching. Camilla har tidligere fået udgivet litteratur i USA, mens ”Braveheart flytter ind” er hendes debut som børnebogsforfatter. Camilla står bag metoden SMIL, der bruges i bogen.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce