På den seneste konference, International Society for Equitation Science (ISES), afholdt i slutningen af 2019 i England, præsenterede forskere et projekt, hvor de havde undersøgt trykpunkter ved forskellige typer næsebånd, herunder hannoveransk næsebånd samt det kombinerede, engelske næsebånd. I denne artikel gennemgår vi fundene for at gøre dig klogere på, om din hests næsebånd er til gene for den.
De helt store syndere
Jayne Peters fra Bishop Burton College, UK og hendes forskerteam undersøgte tre forskellige næsebåndsdesign og deres betydning for spændinger i hestens mund og det tryk, som næsebåndene forårsager på den frontale næseryg.
Og her viste der sig at dukke interessante resultater op. For de helt store syndere var henholdsvis det kombinerede næsebånd og det hannoveranske, der spændes nedenom bidet. Og dette selvom forskerne brugte to-finger-reglen. Begge typer næsebånd kan kvalificeres som restriktive i deres design, da de er lavet til at forhindre hesten i at åbne munden eller få tungen over bidet.
Definition af to-finger-reglen
To-finger-reglen: Det har i mange år været en uskreven regel – og en vigtig pointe i diverse ride- og ryttermærkebøger – at lade næsebåndet være løst nok til, at der kan være to fingre på højkant mellem hestens næseryg og næsebåndet. For at sikre sig, at retningslinjen rent faktisk efterleves ude på de danske ridebaner, tog Dansk Rideforbund i 2018 affære og lavede den officielle “næsebåndsregel”. Denne foreskriver, at “der som minimum skal være plads til en certificeret måleenhed svarende til mindst 1,5 cm i diameter mellem hestens næsebånd og hestens næseryg”.
Forskerne sagde:
”I henhold til fundene, er der en almindelig opfattelse af, at disse typer næsebåndsdesign er mere skånsomme for hesten. Det kan dog være en unøjagtig opfattelse, der kræver yderligere forskning.”
Jayne Peters fra Bishop Burton College
Om forskningsprojektet
En Telerein-spændingsmåler blev brugt til at beregne spændinger i tøjler og mund. Et Pliance-tryksystem målte trykket på hestens næseryg. Alle næsebånd blev monteret ved hjælp af ‘to-finger-reglen’ og kontrolleret med en måler for nøjagtighedens skyld. Hestene blev redet af deres ejere med ganske almindelige to-delte bid i alle forsøgene.
Læs også: Næsebåndsreglen: Protokol og registrerings-/kvitteringsskema
Bekymrende for hestevelfærden
Denne undersøgelse rejser bekymringer for hestevelfærden, når det kommer til brugen af næsebånd med restriktive design, der er beregnet til at forhindre hesten i at åbne sin mund. Med et engelsk næsebånd, som det mest udbredte design set i international konkurrencesammenhæng, er der behov for fortsat undersøgelse af potentielle skadelige effekter, siger forskerne i undersøgelsen.
Intet nyt under solen
Kigger man tilbage på de seneste års forskning i næsebånd, kan man se, at mange forskere faktisk har lavet lignende studier. Vi fandt ikke mindre end tre studier med nogenlunde samme resultater (Doherty et al., fra 2017, Fenner et al., fra 2016 og McGreevy et al., 2012). Så hvorfor er der ikke mere fokus på området? Vi kan kun stemme i med forskerne, når de siger, at der bør være mere fokus på korrekt træning frem for stramt udstyr. Her er det det seneste projekt, som konkluderer:
I øjeblikket afslører undersøgelser, at virkningen af udstyr endnu ikke er fuldt ud forstået. Videnskabelig dokumentation bør føre til, at industriens opfattelse af anatomisk korrekt udstyr bør revurderes.
Jayne Peters
Læs mere om den nyeste undersøgelse på Eurodressage.com
