Oplev de spanske P.R.E.-heste ved DAMOCHA i weekenden

Den spanske hesterace P.R.E. bliver mere og mere populær, og kan oftere ses i store internationale konkurrencer. For eksempel var der en del P.R.E.-heste med ved VM i Herning for nyligt. I den kommende weekend har du mulighed for at opleve de flotte heste helt tæt på, når der afholdes det store arrangement DAMOCHA.

Læs også: Gigt hos racen lusitano kan være markant mindre i forhold til andre heste

Annonce

P.R.E.

En P.R.E. er en spansk hestrace, og navnet står for Pura Raza Española, hvilket betyder at det kun er helt renavlede heste, som har forældre indskrevet i stambogen, og som samtidig passer på racens standard, der kan blive skrevet i stambogen, og dermed kan kaldes P.R.E.

I følge spanske historikere har P.R.E.-racen aner helt tilbage til ca. år 200 f.kr. Racen er siden 1600-tallet helt renavlet og med lukket stambog. Da racen er så gammel menes det, at den er stamfader til mange af Europas velkendte varmblodsracer, som vi har i dag – for eksempel Frederiksborghesten.

Ved fremvisning må man meget gerne være klædt i traditionelt spansk dragt, Traje Corto. Foto: Dansk P.R.E. Alvsforening

Racebeskrivelse

Den spanske race er en meget intelligent og stolt hest, som er meget udholdende, modig, energisk, lærenem og samarbejdsvillig. Blandt andet af de grunde har racen været brugt til mange forskellige ting gennem tiden, såsom til transport, i krig og fred af konger og kejsere, i tyrefægterens arena, og som menneskets uvurderlige hjælp i det daglige markarbejde. I dag bliver racen dog primært brugt som ridehest og gør det især godt i dressuren.

Hos P.R.E.-heste er alle farver tilladt, og det er ofte deres ædle hoved, kraftige hals med ligeledes kraftig man, der gør dem bemærkede på deres smukke ydre. Hopperne er typisk fra 153 cm i stang, og hingste fra ca. 155 cm.

Foto: Dansk P.R.E. Alvsforbund

DAMOCHA

DAMOCHA afholdes over tre dage i den kommende weekend, den 19-21 august i Vejle Rideklub.

DAMOCHA er en forkortelse af DAnsk MOrfologiske CHAmpionat. Morfologi betyder eksteriør, og konkurrencerne går kort fortalt ud på, at der konkurreres om den mest “korrekte” P.R.E.-hest af de udstillede. Morfologiske konkurrencer har ikke noget med en kåring at gøre, men kan nærmere sidestilles med et avlsskue.

Man kan blandt andet opleve dressurklasser kun for P.R.E.-heste og fremvisning af både salgsheste og avlshingste. Der er gratis entre for tilskuere hele weekenden.

.

Spansk manér

Hestene skal mønstres på spansk manér, og ikke som vi ellers ser mønstring af heste i Danmark.
Alle heste i sektionen skal stilles op på en række og i katalognummerorden. Hele sektionen går 2-3 omgange i skridt, inden de stiller sig op på langsiden og venter på den individuelle fremvisning. Ved fremvisningen gøres følgende: Hesten føres frem i en god og energisk skridt forbi dommeren op til kortsiden. Her tages hesten ind på en volte, hvor den skal galoppere min. 4 omgange, og dernæst skal den gå en fri trav ned ad langsiden. Udnyt, at du har 3 meter line, så hesten forstyrres mindst muligt. Fortsæt i rask trav op ad næste langside og herefter drejes hesten ind på midten og stilles op. Hesten skal stå med samlede ben og hovedet strakt frem og med spidsede ører.

Kilde: Dansk P.R.E. Avlsforbund

Hestene kan også fremvises i dressurklasser, hvor det er tilladt at være klædt i original spansk eller engelsk påklædning – som vi også er vandt til ved dressurstævner her i Danmark. Foto: Dansk P.R.E. Alvsforening

Stigende popularitet

Inden for de seneste år er der kommet en stigning i racens popularitet, og flere og flere falder for den smukke hest. Racen bevæger sig også mere og mere ind i de store konkurrencer, og blandt andet ved VM i Herning kunne man se flere P.R.E.-heste på banen, som klarede sig rigtig godt. Vi er ret sikre på, at racens popularitet fortsat vil stige, da flere mennesker får øjnene op for den flotte og modige race.

Læs også: Et himmelsk tilflugtssted for traumatiserede heste i Spanien

Kilder

Dyrlægevagten: Pura Raza Espanola

Dansk P.R.E. Avlsforening

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce