Portræt: Harry Meade, Anden-Generations Military-Medaljevinder

Harry Meade er blandt de højest rangerede military-ryttere i verdenen lige nu, og har været en del af sportens elite i mange år. Alligevel kan man godt føle, at han ikke har levet op til de forventninger, der var til ham tidligt i karrieren. Her vil vi komme ind på hvad hans trods alt flotte karriere indtil videre har budt på, og nogle af årsagerne til de høje forventninger.  

LÆS OGSÅ: Adfærdstests konkluderer: Mange hesteejere overser tegn på halthed

Arven fra Richard Meade

Efternavnet Meade bærer stor betydning i britisk military-ridning. Richard Meade, Harry’s far, var i olympisk sammenhæng den mest succesfulde britiske sportsrytter, og har også vundet sammenlagt 10 medaljer ved Europa- og Verdensmesterskaberne. Han var i perioden 1964 til 1982 en nærmest konstant del af de britiske hold, der det meste af tiden dominerede de store internationale konkurrencer. Særligt De Olympiske Lege i München i 1972 står som et sportsligt højdepunkt, da han her vandt guld i både holdkonkurrencen og den individuelle konkurrence. Han blev samme år kåret som årets walisiske sportspersonlighed af BBC. Efter enden på hans aktive sportskarriere fortsatte han med at have stor indflydelse på sporten, med høje positioner hos både det britiske og internationale rideforbund og det britiske military-forbund. Han gik bort i 2015 i en 76, men han nåede inden da at være vidne til flere af sin søn Harrys karriemilepæle. 

De Tidlige År

Harry Meade blev født i 1983, året efter hans fars sidste store internationale medalje. At vokse op i Meade-familien medbragte en hverdag fyldt med heste og ridning, hvilket gjorde Harry til en erfaren rytter i en tidlig alder, på trods af ikke at have modtaget meget reel rideundervisning. Talentet for ridesport begyndte at vise sig, og som juniorrytter blev han en del af det britiske hold til Europamesterskaberne. I sin tid som universitetsstuderende begyndte han at arbejde for den succesfulde rytter William Fox-Pitt. I denne forbindelse begyndte han at ride og konkurrerer med vallakken Midnight Dazzler, med hvem han begyndte at markere sig som en toprytter på seniorniveau. Tre år i streg, sammen med Midnight Dazzler, blev Meade den højest placerede rytter under 25 år ved Burghley Horse Trials, én af de absolut største konkurrencer inden for military. 

LÆS OGSÅ: Forlæng din karriere som rytter

Succes på Trods af Alt

Efter Midnight Dazzler fortsatte Meades succes, særligt med Wild Lone. Hans karriere så dog ud til at være truet, da han i august 2013 kom alvorligt til skade efter et slemt fald. Denne skade førte til en halvt år lang periode væk fra sporten, hvorefter han kom spektakulært hurtigt tilbage til sit høje niveau fra før skadespausen. Få måneder efter at være vendt tilbage til ridesadlen deltog Meade sammen med Wild Lone i det prestigefyldte Badminton Horse Trials, hvor de endte på tredjepladsen. Den gode form fortsatte for ekvipagen, og i august 2014, næsten præcist et år efter det truende fald, deltog de i verdensmesterskaberne. Selvom de her ikke endte med at gennemføre den individuelle konkurrence, så var de en del af det britiske hold, der vandt sølvmedaljer.

Alder er Ingen Udfordring

Verdensmesterskaberne i 2014 var første og indtil videre eneste gang, at Harry Meade har repræsenteret Storbritannien ved en stor turnering på seniorniveau. Dette har dog ikke været et tegn på en nedadgående karriere for Meade, der i dag er nummer 5 på FEI’s rangliste over militaryryttere. Når der kun kan være tre eller fire ekvipager med på et hold, kræver det den helt rigtige timing og rigtige hest, at repræsentere et hold, som lige nu kan tælle 7 af de 10 bedst rangerede ryttere blandt sine potentielle repræsentanter. I en alder af 40 er Harry Meade ikke længere i sin karrierers forår, men hvis han vil, burde han stadig have masser af tid til at nå nye karriere-højder inden for sin sport.  

LÆS OGSÅ: Portræt: Phillip Dutton, veteran med sigte mod sit ottende OL

Kilder:

BBC: BBC Sports Personality of the Year: 60 years of Welsh competition – BBC News
Harry Meades Hjemmeside: Harry Meade Official Website
FEI Database: Welcome to FEI Database

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce