Det var i mange år ikke indlysende, at Joseph ”Joe” Stockdale skulle blive professionel rytter. Som søn af den professionelle springrytter Tim Stockdale har Joe reddet hele sit liv, og han nød også succes som ungdomsrytter. Dog havde cricket førsteprioritet ved siden af hans skolegang, og han var en del af Northamptonshire County Cricket Club, som konkurrerede på det højeste niveau indenfor engelsk cricket.
Trods det travle program med skole og cricket formåede Joe alligevel en gang imellem at finde tid til springkonkurrencer, hvor han viste sit talent indenfor ridesporten. Da han i 2018, i en alder af 18, var færdig med at gå i skole, fik Joe mere tid til at tage med sin far til konkurrencer. Hans resultater førte til, at han kvalificerede sig til det historiske og prestigefyldte Horse of the Year show, der skulle afholdes i oktober samme år. Kort tid før Horse of the Year blev Tim Stockdale diagnosticeret med kræft, så Joe deltog både med sin egen hest Romeo og med sin fars hest Don Diego De Plata. Med Don Diego De Plata deltog han i ”Five Fence Challenge”, hvor højden på hoppene bliver højere runde efter runde. Her endte Joe på en delt førsteplads, og startede dermed showet så godt som muligt. Med Romeo nåede Joe hele vejen til den afgørende hovedkonkurrence, hvor den relativt uerfarne ekvipage endte på en flot niendeplads.
Læs også: Forlæng din karriere som rytter
En ny start
Få uger efter Horse of the Year gik Tim Stockdale bort i en alder af 54. Dette efterlod Joe og hans mor, med ansvaret for familiens forretning og heste. Hans plan havde været at tage til Australien, hvor et crickethold havde tilbudt ham en plads, men en knæskade forhindrede denne mulighed. Da skaden ikke kom til udtryk, når han var på hesteryg, besluttede Joe sig for at satse fuldt ud på ridekarrieren.
Efter Horse of the Year showet og hans beslutning om at blive fuldtidsrytter begyndte Stockdales talent for alvor at vise sig. Ikke engang et år senere havde den blot 19-årige Joe og Don Diego De Plata præsteret godt nok til at repræsentere Storbritannien ved EM for unge ryttere. Her var de den næstbedste ekvipage på det britiske hold, der endte på syvendepladsen. Efter et stille 2020, hvor de fleste store konkurrencer var aflyst, blev 2021 året, hvor Joe Stockdale fastslog sig som en del af hans nations elite i spring. Op til EM i Riesenbeck var Equine America Cacharel, også kendt som Cash, blevet Joes foretrukne konkurrencehest, og ekvipagen var blevet udvalgt til at optræde for seniorlandsholdet. EM endte skuffende for både Stockdale og det britiske hold som helhed, med en individuel placering som nummer 43 og en holdplacering som nummer 9. Ikke desto mindre er det værd at bemærke, at resultatet stadig var bemærkelsesværdigt, da Stockdale var konkurrencens yngste rytter.
Læs også: Betyder negativ forstærkning afstraffelse?
VM-bronzevinder
Året efter deltog Stockdale i to yderligere store internationale konkurrencer: VM i Herning og Nations Cup-finalen i Barcelona. Selvom VM ikke var en stor succes på individuelt niveau for Stockdale, der sluttede som nummer 78, står konkurrencen stadig som det hidtidige højdepunkt i hans sportslige karriere, da han var en del af det britiske hold, som vandt bronze. Halvanden måned efter VM repræsenterede han igen Storbritannien, ved den førnævnte Nations Cup finale. Her endte han sammen med Cash og det britiske hold på femtepladsen.
Selvom Joe Stockdale endnu ikke har vundet guld ved en større konkurrence, har hans karriere hidtil været imponerende. I en alder af 23 har han allerede deltaget i flere af verdens største springkonkurrencer, og i en sport, hvor det ikke er ualmindeligt at blive ved indtil man er over 50 år gammel, har han forhåbentligt mange år endnu til at nå sit topniveau. Selvom han har fået nogle særlige sportslige muligheder gennem sin far, kræver det stadig et betydeligt talent at opnå, hvad Joe Stockdale har opnået på sine relativt få år som fuldtidsrytter. Tiden vil vise, om han har, hvad der skal til for at nå den absolutte top i hesteverdenen.
Læs også: Portræt: Herning-helten fra Hammel, Daniel Bachmann Andersen
