Betyder negativ forstærkning afstraffelse?

12. juli 2023

Nej, det gør det bestemt ikke, og ingen trænere burde opfordre til afstraffelse af dyr. Men på grund af ordene kan negativ forstærkning nemt blive forvekslet med en form for negativ træning. I denne sammenhæng har ordene positiv og negativ ikke noget at gøre med, om træningen er god eller dårlig, men hvorvidt man fjerner eller tilføjer noget.
Malgré Tout har i denne artikel opridset forskellen på negativ og positiv forstærkning, og der er flere fordele ved at benytte begge træningsformer.

Negativ forstærkning

Negativ forstærkning er egentlig ret simpelt, men ordvalget for denne træningsform kan måske forvirre nogle. Denne metode kaldes også for ’pressure/release’ – altså pres og frigiv. Sådan fungerer store dele af vores generelle omgang med hestene såvel som hestenes omgang med hinanden. En ret almindelig ting som at fortælle vores hest, hvor den skal gå i grimen, er en negativ forstærkning. Når vi ønsker, at hesten stopper, trækker vi i torvet og lægger pres på hestens næseryg. Hesten har lært, at den slipper for presset, hvis den stopper op, og presset forsvinder med det samme. Det mest essentielle i træningen med negativ forstærkning er at løsne presset, så snart hesten har givet efter, samt at arbejde på at give så blide signaler som muligt.
Ordet negativ kommer af, at man fjerner noget fra hesten – nemlig presset.

Positiv forstærkning

Dette betyder, at vi giver hesten noget, fremfor at fjerne noget. Hertil kommer ordet positiv. Dette kan være i form af godbidder, rosende ord eller nus. Uanset hvilken form den positive forstærkning har, så er det vigtigt, at det er noget, hesten kan lide og værdsætter. Hvis du bruger rosende ord, er det vigtigt, at din hest tydeligt associationer dette med noget godt – eventuelt godbidder. Tidspunktet for positiv forstærkning er essentielt og jo mere optimalt tidspunkt, jo bedre bliver indlæringsevnen. Det optimale tidspunkt er det øjeblik, hvor hesten udviser den ønskede adfærd. Hvis ikke man er præcis, kan man risikere, at man belønner for den forkerte adfærd, som eksempelvis kommer til udtryk kort efter den ønskede.

Læs også: Undgå misforståelser, som kan resultere i reduceret hestevelfærd

Positiv og negativ straf

Disse to termer er også en del af teorien operant betingning, som betyder, at der sker en adfærdsændring som opstår på baggrund af de konsekvenser der følger en bestemt adfærd.
Positiv straf er, når der er tilføjet noget som straf, og dette er i form af afstraffelse med slag, pisk eller anden form for brug af magtmidler. Dette frarådes i alle tilfælde.

Negativ straf genkendes måske mere inden for den pædagogiske verden og fungerer ikke på heste på grund af den lave kognitive udvikling af hjernen. Negativ straf er, når et element fjernes som afstraffelse. Dette kunne være at fjerne hestens foder, fordi den ikke kunne springe an i galop. Dette frarådes i alle former for træning af dyr, da de ikke forstår logikken og ikke er i stand til at koble sammenhængen til den givne handling.

Hvad siger videnskaben?

Positiv forstærkning har ved videnskabelige forsøg vist at have en effektiv effekt for indlæring. Studier udført på træning af heste og ponyer med positiv forstærkning har vist, at de kan huske opgaverne i op til otte måneder efter.

I et studie foretaget i 2010 blev 21 ponyer trænet til at bakke ved en vokal ordre og henholdsvis positiv og negativ forstærkning. Det vil sige, den ene gruppe blev spurgt om at gå baglæns ved at lægge tryk på grimen eller bringen sammen med en vokal ordre. Den anden gruppe blev spurgt om at bakke ved en vokal ordre og ved at belønne skridt baglæns med en godbid. Pulsmålere og adfærdsobservationer blev brugt til at analyse ponyernes indlæring, tilstand og opførsel.
Det var muligt at konkludere, at ponyerne, som var trænet ved positiv forstærkning, havde en øget tendens til kontakt med mennesker under og efter træningen. Studiet kunne også påvise, at ponyerne trænet med positiv forstærkning tillærte sig opgaven hurtigere, viste færre stress- og konflikttegn og huskede opgaven bedre, da den blev præsenteret for dem fem måneder senere.

Det er vigtigt at notere sig, at studier som disse kan være udfordrende at foretage, da race, alder, historie, den der håndterer dem, og staldmiljøet kan have indflydelse på studiets udfald. Derudover er der en mangel på forskningsmidler inden for adfærdstræning hos heste, så det er svært at drage endelige konklusioner.

Læs også: ”Nytænk kommunikationen” siger træner Camilla Stormont